Når dette LAP-blad er landet hos jer, så er der forhåbentligt faldet lidt ro over landet. Et nyt folketing er valgt, og der vil være nye ansigter på nogle af stolene derinde og også gamle venner, som vi allerede har arbejdet sammen med. Det spændende bliver, om der for alvor kommer nye sammensætninger i de udvalg, vi arbejder sammen med. Det er sundhedsudvalget, socialudvalget, paragraf 71-tilsynet og så de valgte psykiatriordførere. Som de nok vigtigste, men om nye ansigter eller gamle kendinge, så skal der lyde et velkommen med håbet om godt samarbejde de næste op til 4 år. Ligeledes velkommen til ministrene.

På den mere hjemlige front er der for tiden en afklaring af årsagerne bag stigningerne i retspsykiatriske foranstaltningsdomme. Det er justits-, social- og sundhedsministerierne der er bag undersøgelsen. I den forbindelse har vi opdaget, at både psykiatriske sygeplejersker og FOA har haft undersøgelser omkring vold på arbejdspladserne. Det er der ikke noget galt i, men det er trist at registrere, at FOA i sine formuleringer af spørgsmål er så ensidige, at det ligner en total hvidvaskning af FOA’s medlemmer omkring kriser på afsnit eller bosteder.

Det bliver en opgave for LAP at få ændret den holdning. Vi ved jo fra egne erfaringer, at optrapninger ofte skyldes netop FOA’s medlemmers manglende uddannelse i konflikt-minimering, f.eks. ”Low Arousal” (McDonnell satte sig for at udvikle et forskningsbaseret system, der byggede på en ikke voldelig og konfliktnedtrappende tilgang.), som er en af de metodikker, der kan genskabe den itugåede resonans. Anderledes ser så den undersøgelse ud, som Dansk Sygeplejeråds arbejdsmiljøafdeling har foretaget. Her har man fat i og forståelse for, at – for at citere: - ”der skal altid to til tango”, og man fornemmer, at de tænker videre frem til: ”og hvordan får vi en vals ud af det i stedet”

For skal vi overforbruget af retspsykiatriske foranstaltningsdomme til livs, så skal der meget fokus på årsagskæderne, som udløser disse. Her bliver det så LAP’s opgave at forklare ministerierne, ikke mindst justitsministeriet, at psykiatribrugerne ikke er ene skyldige om overhovedet skyldige. Vi har i gruppen stillet følgende spørgsmål, baseret på holdninger hos jurister i justitsministeriet: Hvad er vigtigst, befolkningens retsbevidsthed? Eller psykiatribrugerens retssikkerhed? Folkemødet er overstået, de to sommerlejre – sommerlejren og ølejren står for døren.

Sommeren er i gang, og der er sikkert også sjove ting i din omegn, som du kunne deltage i og få gode sommeroplevelser fra, husk det er i sommersol du opbygger vintermodstandskraften. Og har du svært ved at gå til ting alene så find nogle at tage af sted sammen med. Måske spørg efter andre på LAP på fjæsbogen.

Hvor meget ferie, der bliver til landsledelsen og forretningsudvalg afhænger nok lidt af, hvordan regeringsdannelses-forhandlinger forløber og hvilken kalender for ministertiltrædelser, der kommer i spil – for faktisk så har folketinget også ferie. Op til valgdagen lavede LAP en serie spørgsmål kaldet 5 skarpe. Nu er valget overstået, men spørgsmålene er stadigt aktuelle, og kan stilles af alle LAP medlemmer, når og hvis de render ind i politikere, folketings- som kommunale.

1 Vil du arbejde for, at merforbrug i somatikken ikke fremover skal finansieres af besparelser i psykiatrien?

Det sker ofte, at merforbrug hos somatikken for at leve op til behandlings- og udredningsgarantierne samt stigende medicinpriser gør at budgettet ikke kan overholdes. Og underskuddet i somatikken dækkes ind af besparelser i psykiatrien. Selve totalbeløbet forhandles på plads i økonomiforhandlingerne mellem ministerierne og regioner og kommuner hver sommer.

2 Vil du sikre, at de gode forskningsresultater bliver implementeret i hverdagens psykiatri?

Det sker for ofte at forsøg og forskning baseres økonomisk på satspulje midler i 3-årige portioner. Det sker alt for ofte, at gode forskningsresultater blot ligger og samler støv på hylderne hos forskerne. Praktikerne har ikke tid, evne eller økonomi til at anvende disse, eller får aldrig viden om dem. Det er vigtigt, at alle forskningsprojekter indeholder evaluering, og at der er tænkt på, hvordan de gode resultater kan implementeres.

3 Vil du arbejde for, at forhåndserklæringer bliver anvendt som redskab i behandlingen?

Ønsket om at bruge forhåndserklæringer som redskab baserer sig på ønsker om en fuldstændig implementering af ”intet om os uden os”, derfor skal det blive almindelig rutine at inddrage brugernes ønsker. Der er allerede i praksis indarbejdet ønske om eftersamtaler, og man starter som regel med at snakke om målene for behandlingen, men intet af dette sørger for, at det er brugernes formuleringer, der indføres i journalen på lige fod med behandlernes. Der arbejdes med forhåndssamtaler i starten af indlæggelsen.

4 Synes du, at det er rimeligt når de udsatte selv finansierer behandling og forskning via satspuljemidlerne?

Pengene til satspuljen tages fra den automatiske regulering af overførselsindkomsterne, der derfor stiger 0,3 pct. mindre end den gennemsnitlige lønudvikling på arbejdsmarkedet. Tidligere blev overførselsindkomsterne reguleret, så de præcist fulgte lønudviklingen.

5 Vil du arbejde for, at kommunerne pålægges at overholde serviceloven, såvel lovens bogstav som ånd?

Udmøntningen af serviceloven er bestemt af, hvorledes kommunalbestyrelsen prioriterer økonomien. Vi kan forundres over, at der ikke stilles minimumskrav til opfyldelse af servicelovens bestemmelser f.eks. omkring støtte i eget hjem. Gode intentioner og planlægning bliver ofte ødelagt af, at det er mere populært at lave tiltag for andre grupper af borgere, som der er flere stemmer i.