I LAP-Medlemsbladet nr. 1 læste jeg et interview med Helene Frausing, 2. suppleant i Hovedstadens Regionsråd.

Hun talte om at have hjertet med, og det lyder jo godt. Men så kom hun med denne fanfare:

“En ung rask kontanthjælpsmodtager, der godt kan arbejde men ikke gider, skal i job. Vi har alle hørt historien om Dovne Robert. Og det er den slags, vi skal til livs”

Hertil er at sige at: Historien om Dovne Robert fylder meget i debatten – men ingen kender til bunds situationen for denne “Dovne Robert”. Hvilket ikke forhindrer medier og politikere i at gøre ham til syndebuk.

Jeg synes, at vi skal være meget opmærksomme over for sådan syndebukning. Vi må leve med at psykiske lidelser kan være langt sværere at dokumentere end fysiske. Derfor kan syndebukning hurtigt ramme os selv.

Derfor bør vi ikke acceptere en politiker, der dømmer nogen på et så spinkelt grundlag.