Siden sidst er det unægteligt blevet varmere. Før det blev sommer havde LAP sit årlige landsmøde i april i Svendborg, som må være ’smilets by’ næst efter Århus. Der blev sagt og brugt mange ord. - Og som salig samlerdigter Nikolai Frederik Severin Grundtvig, så smukt sagde det: ’Ord skaber hvad det nævner.’

Nu hvor den klimatiske varme – både årstidmæssigt og som følge af ozonlaget – bliver varmere, synes jeg, at det er på tide at efterlyse og efterleve mere af den menneskelige varme.

Vi lever i en tid, hvor meget kastes op i luften for at se, om det holder, når det igen rammer jorden. I Folketingets vandrehal står skrevet med fynsk skrift: ’Gud mildner luften for de klippede får’. Det kan både være en besværgelse og et håb.

Leveomstændigheder forringes for mange under pålydende af, at ’det skal kunne betale sig at arbejde’. Det er der ikke mange, som er uenige i, men selvfølgelige sandheder kan også bruges til at få andre og mere ubehagelige gevækster ned. Under den parole kan selv store kameler og hidtil naturlige rettigheder også blive slugt. Grundlæggende smukke og rigtige tanker kan forvrides, så hvis man ikke véd bedre, bliver de udgangspunkt for mindre gode, smukke og direkte forringende og destruktive tanker.

Men stadig med udgangspunkt i udgangspunktet, som lød rigtigt. En anden smuk tanke er, at ’man’ skal måles efter, hvad man kan, i stedet for hvad man ikke kan. Før blev man målt efter, hvor stort et handicap man havde i et nøje udregnet procenttal. Alt efter hvor stor arbejdsevne man havde mistet, som følge af blindhed, manglende førlighed, psykisk sygdom osv. Nu bliver man målt efter, hvor stor arbejdsevne man har tilbage.

Derfor bliver man sat i ’arbejdsprøvning’. Så kan man blive ’aktivitetsparat’ eller ’arbejdsparat’. Herunder kan man komme i ’sengepraktik’. Hvilket hverken er særligt afslappende, udhvilende endsige erotisk... Hvis man kun kan arbejde måske en time eller to eller mindre om dagen eller ugen, får man en seng stillet til rådighed, for at man kan hvile sig før, under eller efter ’prøvningen’ og således samle kræfter til en arbejdsindsats på måske en time.

Uanset de pæne tanker om at alle, som kan, også skal arbejde, lyder det alligevel for mig, som noget ubehageligt at skulle være vidne til for de andre på arbejdspladsen, for ikke at tale om for den ydmygede og (arbejds)prøvede. Nok siger man, at lidt også har ret, men alligevel må nok må være nok.

De smukke ord, om at alle skal være med og ingen skal være udenfor, er grundlæggende gode, men kan desværre også skamrides til besparelser, manglende tryghed, manglende handlemuligheder, manglende adgang til for eksempel førtidspension eller uddannelse. Overskriften er ’inklusion’, men resultatet kan være livskvalitetsforringelser og andre forringelser. Mens jeg sidder i skrivende stund har regeringen meddelt, at den frafalder kravet, om at 96 % af en skoleårgang skal inkluderes i normale klasser. Indtil nu har det været sådan, at de fleste børn med svær ordblindhed, ADHD, Asperger eller andre adfærdsvanskeligheder ikke skulle gå i specialklasser, men sammen med alle de andre. Efter forudsætningen skulle der følge resurser med til barnet som ekstra lærer eller anden form for støtte.

Men som ofte før kommer besparelsen først - og kompensationen bagefter - eller værre - slet ikke.

Vi var mange, som advarede om, at det ikke skulle være en kortsigtet besparelse og i stedet blive en smertelig erfaring for barnet med problemerne. Selvom man håber, bliver de vanskeligheder barnet havde, nemlig ikke ved et trylleslag tryllet bort.

Det blev desværre til mange nederlag, da børnene ikke kunne følge med, og oveni angst, mobning og isolering. På trods af hensigten om det modsatte.

Det er en smuk tanke, men tanken faldt, da den mødte altings prøvelse – virkeligheden.

Virkeligheden kan være svær nok for mange, men nu har statsministeren endda indført et nyt begreb: ’den virkelige virkelighed’. Internetavisen ’Avisen’ har beskrevet den konkrete virkelighed. Således har den berettet om den gigtramte Charlotte Poffler fra Assens, som kun kan arbejde effektivt i to gange 14 minutter om ugen og alligevel er blevet tvunget i virksomhedspraktik.

Den altid aktive og interessante debattør Bettina Post holdt på landsmødet et tankevækkende og uhyre underholdende foredrag om politikernes måde at tale - og tale udenom - på.

Det burde udgives og være pligtlæsning for alle politikere, journalister - og vælgere.

Forfatteren George Orwell beskrev måden gennem sin bog ’1984’, hvor han lanceret sproget ’new-speak’. Så at sige at omdøbe aktuelle politiske beslutninger, så budskabet efter politikernes hensigt glider nemmere ned. Listen er stor og bliver stadigt større, så blot et par eksempler: SU som konsekvent omtales som cafépenge. Da Udlændingestyrelsen blev upopulær omdøbtes den til Udlændingeservice. Senest ’omprioriteringsbidraget’ hvor staten årligt inddrager en procentsats fra kommunerne, som så skal spare, hvorefter staten kan give dem ud som milde gaver. Heldigvis kan mødet med virkeligheden også være en god oplevelse. Jeg har været væk nogle år fra Landsmødet, men verdens- og især socialverdenens tilstandsrapport fik mig til at komme til Svendborg igen.

Det var et dejligt gensyn, hvor jeg mødte mange læsere af dette blads bagside.

Jeg har i årenes løb gjort mig mange tanker om den. Krogen er en del af omslaget og derfor må den gerne være samlende, helst støttende, gerne det glemte ord ’solidarisk’ og i øvrigt tilstræbt smilende. Klummen skal helst få mennesker til at rette ryggen og tænke, at ’det skal nu nok gå alligevel. ’

Derfor den altid afsluttende sentens fra Steffen Brandt om at kysse det satans liv.

Det var jeg glad for, at temmelig mange bemærkede og værdsatte. Særligt at jeg prøver at skrive let. I stedet for det langt lettere - at skrive langt, svært, indforstået, indviklet og uinteressant.

Som det blev sagt om en gammel og glemt elegantier, tegneren Hans Bendix: Den svære kunst at være let. Han(s) betroede mig engang at ’kunsten at kede, er at fortælle alt.’ Han(s) sluttede i øvrigt altid sine breve med et: Alt vel!

Kys det nu, det satans liv, grib det, fang det før det er forbi.

Hav det godt og pas nu rigtigt godt på jer selv!

Kærligst Michael