Stor forskel på frihedsberøvelse og straf på lukkede afdelinger

Flemming har været på flere afdelinger i hospitalspsykiatrien. Han slås med psykisk sygdom, stofmisbrug og kriminalitet. Sidst han oplevede at være psykotisk, følte han paranoia og troede, at der var en rotte som kravlede rundt inde i ham. Det er 1 ½ år siden. Men han bliver stadig holdt indespærret.

Han er dømt til anbringelse på et hospital for mere end 4 år siden. Han fremsatte nogle abstrakte og ubetydelige trusler mod politiet, der havde stoppet ham i en bil på Geels Bakke ved Holte. Da han kom for retten, blev han dømt for personfarlig kriminalitet. Siden fik han ECT-behandling (elektrochok). Han blev ”kickstartet” 6 gange over flere uger, hvilket fjernede hans vrangforestillinger.

OVERLÆGEN BESTEMMER OVER FLEMMINGS FRIHED

For nylig blev han taget for besiddelse af 0,1 gram amfetamin. Da oplevede han at miste sin frihed i henved 6 uger på Psykiatrisk Center i Ballerup. Havde han været på Sct. Hans Hospital, ville den samme forseelse have kostet ham 14 dage på lukket afsnit.

De fleste patienter, der tager stoffer eller bruger alkohol som selvmedicinering på Sct. Hans Hospital, kender ”strafferammen” for at bryde reglerne. Den er højst 14 dage. Flemming har overtrådt reglerne 3 - 4 gange på 4 år. Han ved, at der ikke hersker lov og orden, når lægerne skal taksere hans uartigheder. I fængslerne er reglerne klare: 3 dage uden terrænfrihed for førstegangstilfælde, når der ryges en joint. Herefter forøges med 7 dage, hver gang ved gentagne tilfælde.

Udover at miste sin frihed må Flemming ikke modtage besøg. Han har fået lov til at besøge sin syge far med en ledsager. Han har også set sin kæreste og sin datter i en halv time på et besøg, der var overvåget af en ledsager. Når han skal tisse, sker det at der tages urinprøve for at måle koncentrationen af hash og hårde stoffer. Hvis urinprøven er positiv, så forlænges hans uønskede ophold på det lukkede afsnit i Ballerup - på ubestemt tid. “Man kan sige, at der mangler en manual, så det ikke udelukkende er hende lægens lov, der gælder,” siger Flemming.

MERE STRAF END BEHANDLING

“Det er som om, at behandlerne ønsker at trække pinen ud, så jeg til sidst giver efter og kaster med en stol,” siger Flemming, der dagligt taler i telefon med kæresten, datteren og vennerne. For ellers kunne han ikke holde ud at gå rundt på den lange gang og lave ingenting. De sidste 5 uger har Flemming holdt sig fra euforiserende stoffer. Alkohol bruger han slet ikke, da han ikke kan lide det.

Flemming har et stort og stærkt incitament investeret i at opføre sig, som lægerne ønsker det. Han har en datter på 3 år sammen med sin kæreste. Dem vil han mægtig gerne hjem til. “Familien er vigtigst, ” siger Flemming og markerer dette som det væsentligste med en kraftig stemmeføring.

“Jeg bliver jo ikke rask af at være afskåret fra min familie. Jeg bliver bare mere og mere frustreret. Hvis jeg ikke havde været sindssyg og i stedet havde fået en fængselsstraf, så ville jeg havde siddet og rusket tremmer i cirka 60 dage. Men fordi jeg er dømt til anbringelse, har jeg siddet fast i psykiatrien i 4 år. Det er helt ude af proportioner og nærmer sig en torturlignende metode, der bliver brugt på et menneske i nød. Det er langt mere straf, end det er behandling.”

MOTION ER EN BY I RUSLAND

For enden af den lange gang, er der to kondicykler og en pilates-maskine. Det er alt, hvad Flemming får tilbudt, når snakken falder på motion og den helbredsmæssige fidus ved at holde sig i form. Han er afskåret fra holdsport. Han er isoleret fra sin familie. Han har svært ved at danne relationer til andre patienter, fordi de kommer sig hurtigt og bliver udskrevet eller overført til et åbent afsnit. “Der er nogle fra personalegruppen, som jeg har daglig kontakt med. De har haft ondt i maven, fordi de finder den indespærring, jeg er udsat for, uretfærdig.”

SPILLELIDENSKAB

Flemming spiller enarmet tyveknægt på internettet. “Jeg behøver slet ikke at tage stoffer. Når jeg spiller, kommer jeg helt væk fra mine problemer. Det kan gå hårdt for sig. Jeg kan spille alle mine penge op, når det er først på måneden og pensionen er i hus. Derfor styrer min kæreste mine adgange til spiludbyderne. Hospitalet kan ikke gøre noget, så længe det er mine egne penge, jeg bruger.”

BIVIRKNINGER

Flemming har øget sin vægt med 30 kg. Han er blevet offer for sukkersyge og har desuden fået søvnapnø. Han har udviklet afhængighedssyndrom af beroligende medicin. Hans vanedannende medicin blev seponeret på under en uge, hvor Flemming i umiddelbar forlængelse af dette, udviklede en ny psykose. Hvis Flemming er velbehandlet, stoffri og har holdt sig fra kriminalitet i op til 5 år fra dommens ikrafttrædelse, er der chance for, at han kan komme hjem til sin datter. “Det er uhyre svært for selv den bedste at opføre sig så fromt i så mange år, når man er tidligere misbruger. Når man er en af dem med en dårlig social arv i bagagen,” slutter Flemming.