KÆRE NILS HOLMQUIST ANDERSEN

Man får kun en dom til anbringelse i en psykiatrisk afdeling, hvis der inden dommen er vurderet at være nærliggende fare for ny kriminalitet.

Derfor er der også ganske særlige regler for, hvor en anbringelsesdømt må være, jf. ”Bekendtgørelse om udgangstilladelse m.v. til personer, der er anbragt i hospital eller institution i henhold til strafferetlig afgørelse eller i medfør af farlighedsdekret (BEK nr. 200 af 25/03/2004)” Reglerne refererer til ”overlægen”, som betyder den overlæge, der har ansvaret for behandlingen i det afsnit, hvor den dømte er anbragt.

Det er til enhver tid overlægens pligt at sikre, at der ikke sker ny kriminalitet, og overlægens beføjelser er at bestemme:

• Om patienten skal være på åben eller lukket afdeling

• Udgang til at færdes inden for hospitalets område

• Udgang uden for hospitalets område af højst 3 timers varighed inden for samme døgn

• Udgang med ledsagelse uden for hospitalets område af mere end 3 timers varighed uden overnatning, når tilladelserne gives enkeltvis, samt

• Uopsættelig indlæggelse på somatisk hospital, i hvilke tilfælde statsadvokaten underrettes.

Al udgang ud over dette skal søges hos Statsadvokaten. Der er ingen faste regler om, hvordan misbrug håndteres. De regler, du (Flemming, red). refererer til i fængselssystemet, bruges ikke i psykiatrien. Der er således ikke noget, der hedder ”strafferammer” i behandlingssystemet.

Misbrug spiller ofte en rolle i den pådømte kriminalitet. Da overlægens opgave er at sikre, at der ikke sker ny kriminalitet, kan det derfor være nødvendigt at sikre afstand til seneste misbrug ved af undlade at tillade udgang en periode. Det er meget individuelt, hvad der er brug for, hvorfor der ikke kan gives generelle retningslinjer for det. For nogen er faren drevet over næste dag, hvor andre kan have brug for uger til måneder, før det på ny er forsvarligt at give udgang alene.