Revisionen af psykiatriloven om brug af ambulant tvang overfor psykisk syge sætter unægtelig nogle meget ubehagelige tanker i gang. Hvornår kan man f.eks. tillade sig at bruge tvang i behandlingen af syge mennesker, hvem ved hvad et andet menneske har bedst af etc. Selvom man er psykisk syg er det ikke sikkert, at man føler at den bedst mulige behandling er medicinsk behandling. Mange psykisk syge lider lige så meget under bivirkningerne af deres medicin, som de gjorde af symptomerne af deres sygdom. Og hvem kan tillade sig at underkende den beslutning, det enkelte menneske træffer om sit eget liv, om hvilken behandling man vil underkaste sig og hvilken man ikke vil modtage.

Skal den psykisk syge beskyttes mod samfundet eller skal samfundet beskyttes mod den psykisk syge.

I dag er der nogen meget klare regler for, hvornår man kan tvangsbehandle mennesker imod deres egen vilje. Det kan man, når disse er indlagt eller når de er dømt til behandling. I modsætning til de mulige tiltag, som man påtænker at indføre, hvor psykisk syge kan risikere at blive afhentet i deres eget hjem for at blive ført til nærmeste hospital eller ambulatorie og der blive tvangsmedicineret for dernæst at blive sat fri.

Det modsætter Landsforeningen Af tidligere og nuværende Psykiatribrugere, LAP sig. Vi vil have samme rettigheder som andre borgere i Danmark. Vi er allerede dårligere stillede idet psykiatriloven bl.a. fratager os en væsentlig rettighed, det at komme for en dommer indenfor 24 timer efter en tilbageholdelse, men vi nægter at skulle indordne os under ringere vilkår, dette gælder §72 i Grundloven :

Boligen er ukrænkelig. Vi forlanger samme grundlovssikrede rettigheder som alle andre danskere. Vores mening om vores eget liv er mindst lige så vigtig, som alle andres mening. Vi har ret til at tage mod behandling og vi har ret til at forkaste behandling, hvis det er vores ønske. Vi er ikke nødvendigvis kriminelle selvom vi er skizofrene, tro det eller ej. Faktisk er de fleste skizofrene lovlydige borgere ligesom de fleste andre mennesker. Skal det at være blevet diagnosticeret forringe borgerens retssikkerhed?

Psykiaterne har andre måder, de kan vælge at forsøge at fastholde en patient i behandling, de har udskrivningsaftaler og koordinationsplaner, der i dag er udset til at være et vigtigt redskab, men som sjældent bruges. Var det ikke en ide at prøve disse redskaber af?

LAP mener at tvang kun burde anvendes i påviseligt livstruende situationer.