Lars-Henrik Schmidt, rektor for Danmarks Pædagogiske Universitet, har udgivet bogen ”Om vreden” på DPU’s eget forlag.

Ordet vrede optræder i Homers Iliaden som indledning (”Vreden, Gudinde, besyng...”). Vreden kan og skal ikke afskaffes, men pointen er, hvordan man kanaliserer energien rigtigt. Vreden kan være berettiget og vi har i vreden en utrolig drivkraft.

Forfatteren havde en lærer, der sagde: ”En mand skal kunne blive vred; stol ikke på en mand, der ikke kan blive vred”.

Forskellen på vrede og raseri bliver omhyggeligt beskrevet. ”I vreden har man hold på sig selv, hvorfor dens forløb sker på ordentlig vis. I raseriet taber man fatningen, fordi ens ophidselse har nået en højde, der skaber uorden”. Vreden kan overskrides i raseri, men raseriet kan selv overskrides, og er man rasende, så er man momentant utilregnelig. I raseriet er sindet sygt. Man er sindssyg i patologisk forstand.

Der bliver også redegjort for, i hvilke former vreden fremstår. På forskellige sprog skelnes der mellem vrede og raseri. I stedet for, at vreden er porten til raseriet, kunne raseriet være porten til vreden. Desværre er det sådan med grænser, at vi først erfarer dem, når de er overskredet. Man kan blive ganske rasende over en ligegyldighed. Kort sagt er det usundt at undertrykke sin vrede, at vreden kommer frem på overfladen er ligefremt et sundhedstegn.

Raseriet holdes stangen ved at give plads til vreden.

I bogen udgør fodnoterne flere sider, end selve bogen. Mange af dem refererer til forfatterens tidligere bøger og artikler. Bogen er et spændende projekt omkring et emne, vi alle kender til, og analysen er en udfordring til ens sanser.