At finde vej? Hvad er det egentlig for en proces? Finde rundt mellem alle andre menneskers passioner, aversioner, ønsker, fordomme, behov, drømme, tanker og handlemønstre, forekommer mig næsten en umulig rejse gennem en labyrint af blindgyder.

Det er blevet lidt af et mantra, dette: Du skal bare være dig selv, handle ud fra dig selv, være i nuet, handle intuitivt ud fra dit hjerte, ja ja nå. Og når man så gør det, ja ja – så går det for det meste galt. I hvert fald for mig, eller sagt på anden måde, sådan oplever jeg forløbet. Jeg oplever en dyb træthed. Træthed af konstant at støde ind i mine omgivelsers begrænsninger og krav. Føler mig ofte snøret inde eller muret inde i et ingenmandsland af isolation.

Ganske vist siger mine omgivelser at det er mig der isolere mig. Men hvad er årsag? Og hvad virkning?

Hvis jeg primært føler mig isoleret af omgivelserne, ender jeg vel med selv at isolere mig, for ikke at opleve isolationen. Og dermed forstærker vi vel gensidigt isolationen. Om ikke andet så kunne det se logik ud, når man skriver det ned som en sætning. Leg er kreativ glæde. Derfor må arbejde der indeholder kreativ glæde i sin basisnatur være leg.

Men det må man ikke kalde det, det er useriøst at kalde det det.

Ak ja

At handle spontant for at skabe glæde eller skønhed, såvel for en selv, som for andre burde være en ok måde at være social på. Men nej det er alt for ustruktureret, naturligvis er det da positivt og godt at du handler intuitivt (jævnfør med ovenstående mantraer) men du må altså bare lige afstemme det med vores kalender først, hvornår vi syntes der er tid til din spontanitet.

Og hvor blev spontaniteten så af?

Noget ganske andet er det da hvis det er os der er spontane og impulsive, så bør og skal du komme vrimlende som en logrende hund, ellers er du isolatorisk og negativ.

Fordybelse i ting og temaer er noget der for mig indeholder en dyb følelse af liv. Giver mig oplevelsen af at bevæge mig. Bevæge mig hvorhen? Ind i tingenes og begrebernes måde at reagerer til hinanden på. Søge forståelse og overblik. Lidt syntes det mig at være det samme med den ”interesse” som med spontaniteten, men med den forskel, at her drejer det sig om at temaerne er for tunge eller noget i den retning.

Hvor årsagen til disse oplevelser ligger – har jeg ikke fundet klarhed over. Måske fordi hvis jeg forsøger at vende problematikken med andre, så styres svarene af de i starten af denne text nævnte ”mantraer”. Og derved bliver målsætningen ligesom forflygtiget. På grund af – måske – forståelses rammernes snæverhed.

Bo