Bidrager TV til informationsstress ?
Giver TV os mere livskvalitet ?
Gør TV os mere lykkelige ?
Beriger TV vores dagligdag ?
Øger TV vores fællesskabsfølelse ?
Bliver vores børn og unge mere vidende og harmoniske med TV ?
Vores dagligdag består af uendelig mange informationer, et antal som er stigende og vil stige progressivt i løbet af få år. Hvordan forholder vi os til alle disse informationer, er vi i stand til at selektere så vi kun bruger dem vi reelt har brug for og får vi bearbejdet de informationer der dagligt hober sig op i vores hjerne.
Året 1998 blev et markant skæringspunkt i mit liv da jeg rent bogstaveligt slukkede for TV.
Forud var gået et halvt liv med beskæftigelse indenfor salg. En stresset hverdag med besøg til kunder i det halve Danmark. Mange informationer om kampagner, priser, tilbud og smalltalk. Mange kilometer i bilen med radio og mobiltelefon. Efter en lang arbejdsdag rapportering til arbejdsgiver. Familie, børn og hus, alt skal passes. Sofaen kaster sig op på ryggen. Hvad var der så sket i den virkelige verden samme dag. Med lidt øvelse nåede jeg fire nyhedsudsendelser hver aften. Effektivisering, rationalisering og omorganisering er begreber alle kender. Virksomheden blev reduceret fra 40 til 7 medarbejder på 15 år. Forventninger til salget var stødt stigende, bare lagt over på færre medarbejderne. Det blev min tur til at forlade drømmejobbet. Et åg blev taget fra mine skuldre, 15 års indestængte frustrationer forsvandt som duk for solen. Negative og ubearbejdede tanker blev vendt til positive og konstruktive tanker om en bedre fremtid. På tolv dage accelererede disse tanker så kraftigt at det førte mig ind i en højere bevidsthedstilstand (en anden historie). Jeg blev sygeliggjort og fandt mig selv på en lukket psykiatrisk afdeling.
TV blev slukket for mig.
I kraft af medicinering var jeg lukket inde i en osteklokke og kunne ikke forholde mig til omverden. En spillefilm var meget svær at kapere og nyhedsudsendelser var totalt umulige i kraft af mange korte klip og alt den smerte der var i de fleste indslag. Politiken lå daglig uberørt. Efter 3 år i denne isolerede tilstand, startede lykkeligvis en langsom udtrapning af psykofarmaka. Jeg opdagede at verden ikke havde ændret sig, blot fordi jeg ikke havde fulgt med i nyhedsstrømmen. De samme ulykker var der stadig, bare andre steder i verden og smerten i indslagene var ikke blevet mindre, men klippene var blevet hurtigere.
Så slukkede jeg for TV.
Vi ser TV med nyhedsindslag om krig, krise, ulykke og smerte. Men hvad med vores egen krise og smerte ? Vi ser TV med film om lykke. Men hvad med vores egen lykke ? Vi ser TV med glamour og humor. Men hvad med vores egen morskab, hygger vi os sammen når vi ser det ? Vi ser reality TV med andres privatliv to meter fra vores næsetip. Men hvad med vores eget privatliv, fungere det ? Vi ser TV med kendte og ukendte der morer sig i gættekonkurrencer. Der er ingen tvivl om at deltagerne har det pragtfuldt. Men hvad med os, beriger det vores liv at se dem optræde på slap linie ?
”Magten” som fjernbetjeningen hedder hos os, hvem sidder med retten til at zappe 21 kanaler nede fra og op og tilbage igen. Det er helt sikkert der må være noget der kan være bare lidt interessant. Når man er tilskuer men ikke styrer ”Magten” hvem kender så ikke det at der kommer et klip fra noget der kunne virke interessant, men straks zappes der videre, Hov, lad os lige se den foregående kanal og så er en diskussion startet. I de fleste hjem er dette et overstået kapitel, der er installeret TV på hver enkeltes private rum, så man sidder hver for sig og hygger med sig selv. Hvor er fællesskabet og glæde ved at grine sammen blevet af ? Hjemmets vigtigste møbel skal helst stå centralt placeret og være tændt hele tiden. Vi må helst ikke gå glip af noget. Det kan være ekstremt dominerede og overdøve hvad som helst. Slukkes det breder tomheden sig, noget mangler, som en ven der er gået. Eller er det omvendt ?
Hvad med TV reklamer ? En pseudoverden der kræver en selvstændig artikel.
Vores børn og unge er opfostret med mange TV kanaler og hurtige klip. Elegant zappes der ind på en kanal med tegnefilm og senere musikvideoer. Specielt de nyeste af slagsen er så hurtige i klippende at ingen, ikke engang vores unge som er skarpt trænede kan nå at registrere de hurtige klip, der er sovset ind i sex for at få musik af tvivlsom holdbarhed til at glide ind. Når en af de unge smukke solister vrider sig i en minimale kjole, hører jeg det kommer forarget fra min 16 årige datter, ”Hun ødelægger sig selv når hun optræder på den måde”. Er det det idealbillede vores børn skal gå ud i livet med. Samtidig med de hurtige flimrede klip, tikker det ind med små SMS beskeder og spørgsmål i takt med musikken. Masser af informationer at forholde sig til. Er det udviklende for de unge mennesker, at få hovedet tonset fuld af informationer og når de at fordøje alt den information inden de skal sove. Selvfølgelig med mobilen på hovedpuden, man ved aldrig, måske har en ven brug for at vide om man er faldet i søvn. Kan søvn og drømme kapere og bearbejde alt dette kaos. Hvad sker der på sigt ? hvor længe kan deres hjerner holde til presset ? Hvad sker der inde i min 14 årige søns hjerne, når han forsøger at kommunikere med tre forskellige personer tre forskellige steder i landet på SMN, samtidig med han hjælper sin søster med lektier og MT-V kører på TV.
Det er som om vore unge lever med skærm foran sig hele tiden. De får fejlagtigt den opfattelse at det er der det virkelige liv leves, hvad enten det er en TV skærm, en PC skærm eller en mobil skærm.
Vi bliver bombarderet med indtryk fra den virkelige verden som vi ikke har mulighed for at ændre, forholde os til eller at bearbejde i løbet af dagen. Det er ikke kun TV, tænk på hvad der kommer af informationer på radio, mobiltelefon, SMS, PC netværk, Internet, MSN, ja rækken er lang og budskaberne tusindvis hver dag.
Vi glemmer vores egen virkelige verden. Vi glemmer at bearbejde os selv og de informationer der strømmer ind til os, hver i sær. Vi glemmer at bearbejde tingene i vores umiddelbare nærhed. Hvordan oplever vores ægtefælle den virkelige verden, får vi talt sammen om dagens indtryk fra den virkelige verden. Hvor er vores børn, familie og kollegaer i fællesskabet, lever de i deres egen virkelige verden. Vi glemmer at være nærværende når vi er sammen.
Hvordan anvendes så alt den ”fritid” jeg har fået forærende ved at slukkede for TV. Politiken er en dejlig start på dagen. Første sektion hurtigt gennemgået på overskrifter efter artikler og nyheder med interesse for dagligdagen, som kræver at blive læst. Dagligt er der artikler i de øvrige sektioner som kan berige mig og mine. Disse artikler bliver ofte brugt som oplæg til samtale og diskussion for at fremme fællesskabet. Bagsiden af kultur sektionen er en vidunderlig side med TV programmer. Ved at bruge 5 minutter på nærlæsning om vi måske skal tænde for tossekassen i aften, er der sparet halve og hele timers zapning med magten.
Der er intet som en frisk travetur eller cykeltur til at rense ud og fordøje indtryk eller informationer. Det renser hjernen for unødvendig oplagring af dårlige tanker. Tankespind og negativiteter forsvinder som dug for solen. Problemstillinger som længe har drillet løses og nye kreative tanker og ideer strømmer ind. For slet ikke at tale om lyde af fugle der synger, dufte fra træer der står i fuld flor og synet af den skønne natur som i vores land næsten altid ligger lige om hjørnet. Skønt at stå tidligt op og opleve det mest vidunderlige morgengry.
Det er pragtfuldt at skrive. Selv om det er håbløst umoderne at sende et brev med sneglepost bliver mange glade for et personligt brev i postkassen, hvis ikke det forsvinder i dyngerne af reklamer. Værdien ved at skrive et brev er mindst lige så stor for afsender som modtager. Måske kommer der et personligt brev retur fra en ven eller veninde. Er det negativer tanker man vil have ud af kroppen og ikke vedkommer andre, så skriv det ned, læs det og få det på den måde ud af hjernen. Smid brevet væk og du er blevet lettere i sindet.
Det er skønt at tale sammen. At samtale er ved at blive et ukendt begreb i vores fortravlede verden. De fleste overdøver og overhører hinanden i den enkeltes iver efter at få lov til at snakke om sig selv. Aktivt at lytte og tale om et aktuelt emne er i dag en svær disciplin. Forsøg ikke at være fordømmende og hør efter hvad der bliver sagt, alle har en grund til at sige hvad de gør. Læse og fordybe sig er luksus. Det kan være bevidstheds udviklende at læse en bog sammen. At gå på biblioteket og lede i de tusindvis af vidunderlige bøger og finde en perle, kan være som at vinde i Lotto. Der er skrevet millioner af sider om personlig udvikling. Søg og du skal finde, oveni er det gratis. At lade kæresten læse højt og selv danne billeder på den indre nethinden er en lise for sjælen. Stoppe op og udveksle meninger, kan bringe to elskede til tillidsfuld og ubegrænset kærlighed. At finde en morsom bog og grine sammen har helbredende effekt både på fysikken og psyken.
Start med at droppe en enkelt udsendelse i ny og næ og se hvad der sker….
…. Glæd dig.
Flemming Kofod
Kong Georgsvej 5
2950 Vedbæk
tlf. 20337938