På LAPs landsmøde delte Lise Vestergård dette spørgeskema ud til deltagerne:

Forholdene i forskellige kommuner er meget forskellige og den enkelte bruger eller exbruger kan få helt forskellig behandling afhængig af sagsbehandler eller indstillingen på en afdeling. Derfor har jeg lavet nedenstående spørgeskema, så vi kan få klarlagt nogle af de forskelle, der er. Selvfølgelig er der ting, jeg ikke har med, dem kan du tage med under punkt 9 De spørgsmål jeg har lavet vedrører livet udenfor hospitalet, da det er det, jeg kender mest til. Du er velkommen til også at bruge bagsiden. Hvis du vælger at svare anonymt angiv da blot hvilken kommune du beskriver. Med venlig hilsen, Lise Vestergaard, Albertslund

1. Hvilken kommune kommer du fra?
2. Har du kunnet få hjælp, når du har bedt om det, fordi du var bange for at blive psykisk syg?
   a. Hvis nej, hvor fik du afslag? Og hvor længe/ Hvor mange gange?
   3.
3. Hvordan er kommunens holdning omkring dine børn?
4. Er der væresteder i din kommune?
5. Er værestedet ledet af kommunalt ansatte. Hvis nej gås til punkt 6. a. Har brugere indflydelse på værestedet?
   b. Under hvilken form?
6. Er værestedet ledet af brugere uden kommunalt ansatte?
   a. Under hvilken form?
   b. Hvordan klares det økonomiske? Det kan være leje af lokale, udflugter mv.
7. Føler du psykisk syge er isoleret fra normalsamfundet?
   a. Hvis ja – Hvordan?
8. Hvad gør din kommune eller andre for at integrere exbrugere i det øvrige samfund?
9. Andet

Kommentarer til spørgeskemaet vedrørende livet udenfor hospitalet

Først tak til de 30 ud af godt 80 mulige, der besvarede spørgeskemaet, og som bor i 19 kommuner.

Per kommenterer svarene vedrørende isolation og Lise kommenterer svarene vedrørende hjælp, børn og integration i det øvrige samfund.

2. Får man hjælp, når man er bange for at blive psykisk syg?bb

Her svarer 12 ud af 23 nej.

Det drejer sig om overhovedet ikke at kunne få hjælp ved angst for psykose, som det har været tilfældet i Albertslund, Brønderslev, Kolding og København. Sådanne forhold ser jeg som væsentlige for udvikling af tvangssituationer samt unødvendigt lange indlæggelser og tragiske hændelser. En anden gruppe nævner, at psykologhjælp er nægtet og en vil ikke søge hjælp grundet manglende tillid.

3. Hvordan er kommunens holdning omkring dine børn?

Af de 13, der har svaret omkring dette er de 5 positive. Lyngby-Tårbæk fremhæves som optimal - uden indblanding, men med støtte og opmuntring. Blandt de dårlige kommuner kan Albertslund fremhæves. At fjerne børn fra moderen og faderen er et extremt skridt. At anbringe barnet blandt vildt fremmede frem for hos familiemedlemmer, der står parat til moderen er rask er endnu et extremt skridt og dette er ligefrem et princip i Albertslund kommune.

6.Er værestedet ledet af brugere uden kommunalt ansatte?

Her har 23 svaret. Af dem har 16 svaret nej. 5 har svaret ja.

6b. Hvordan klares det økonomiske?

Her er der 12 svar: Kommune og amt. 18 ved ikke

KONKLUSIONER PÅ SVARENE PÅ SPØRGSMÅL 7

7. Føler du psykisk syge er isoleret fra normalsamfundet?
7A Hvis ja. Hvordan?

Spørgsmålet om isolering har hos svarpersonerne ført til svar, hvoraf de fleste kan placeres under ét af 3 emneområder:

a)Udelukkelsen fra normales arbejde, kvalificering og uddannelse
b)Værestedernes rolle
c)Venner og familie

Om emnerne a) og b) er der udbredt enighed blandt svarpersonerne; generelt viser svarene at man oplever sig som udelukket fra normale menneskers arbejde, kvalificerings- og uddannelsesliv, og at værestederne, snarere end som integrerende,opleves som medvirkende til denne udelukkelse.En enkelt person svarer: ' Vi har mange muligheder, hvis du magter det ' . De øvrige svar udtrykker på forskellig måde oplevelse af udelukkelse. Udtrykkene 'stigmatiserede' , 'fordomme' og 'udelukket' går igen i mange af svarene, eksempelvis 'Er stigmatiserede, så de i praksis er udelukkede fra erhverslivet' , 'Fordomme/manglende lovrettighed som automatisk bliver taget fra dig' og '...udelukket fra noget miljø med reelt kvalificeret med-og modspil...' Det udtrykkes at man 'ikke (bliver) hørt, ikke taget alvorligt. Man regnes som syg - også når man er rask ' Man er 'Ude af erhverslivet, stigmatiserede, økonomiske problemer' Svarpersonernes konstatering af udgrænsningen forbindes i mange af svarene med værestedernes rolle. De ses som medvirkende til udgrænsningen og isoleringen: 'På værestederne ingen adgang for ulønnede normale...' , 'Man ser helst at de psykisk syge er på værestederne, ikke i sammenhænge og funktioner for normalt fungerende' og 'Væresteder ligger ofte på øde steder, hvor folk ikke færdes...' . Det er 'Svært at frigøre sig fra væresteder...' Svarene viser, at væresteder af mange opleves som et sted hvor man holdes væk fra normalsamfundet, og hvor der fra ledelsens side ikke er lagt op til at de personer , som er kommer kommet til værestedet, eller er blevet henvist dertil, skal bringes i stand til at blive aktive i det normale samfund.

Om emnet c) er svarene mere forskellige end de er om emnerne a) og b). Nogle mener at de også udelukkes fra familie- og vennerelationer med normale, andre at disse forbindelser bevares i højere grad end mere arbejds- og kvalificeringsmæssige forbindelser. Nogle nævner frafald af familie og normale venner: 'Fordomme, ''normale'' venner falder fra' , 'ikke accept fra alle naboer/genboer ' , mens andre tværtimod nævner, at disse mere holder ved: 'ikke (isoleret) i fht. Familie, venner og bekendte, men i fht. Fremmede er ofte en forskrækkelse over at møde en skizofren.'

Som konklusion på spørgsmål 7 får vi derfor, at svarpersonerne næsten entydigt oplever isolering og udgrænsning i forhold til erhverv, uddannelse og kvalificering, mens billedet er mere differentieret i forhold til familie og venner.

8. Hvad gør din kommune eller andre for at integrere exbrugere i det øvrige samfund?

De fleste føler sig isolerede og at kommunerne gør lidt eller intet for at integrere exbrugere i det øvrige samfund. En i Kolding svarer ligefrem, at kommunen nærmest modarbejder reintegration i samfundet. Nogle kommuner gør dog en indsats. I Roskilde gives sommetider økonomisk tilskud til initiativer og i Gentofte er der mange foreninger og kulturelle tilbud. Kalundborg er omtalt positivt ved alle spørgsmålene i spørgeskemaet. Omkring dette nævnes brugen af flexjob som integrationsmetode på arbejdsmarkedet. Og her er værestedet ledet af folkeoplysningsforbund under driftoverenskomst med kommunen. Det lyder spændende med læren istedetfor væren.

Nogle ideer nævnes: Tilskud til højskole, sportsaktiviteter for alle. En fra Herlev fortalte mig, de har et aktivitetssted, hvor alle kan komme i dagtimerne imod et månedligt beløb.

Det er skuffende, at ingen fra Århus og Odense deltog i denne pilotundersøgelse. Hvordan virker mon f.eks. Gallo-aktiviteterne i Århus på integration med det øvrige samfund?

Med venlig hilsen, Lise og Per