Invitation til høring på Christiansborg i Fællessalen 07
Tirsdag den 30. oktober kl. 10.00 - 16.30

Menneskerettigheder og psykiatri?

Danmark har tiltrådt en ny FN konvention om handicappedes rettigheder. Konventionen indeholder bl.a. bestemmelser om, at en persons handicap ikke kan retfærdiggøre frihedsberøvelse og at personer med handicap, som alle andre borgere, har ret til, at sundhedsydelser gives efter princippet om informeret samtykke.

Program

09.00-09.45: A nkomst, indskrivning, kaffe og rundstykker.
Kom i god tid – sikkerhedskontrol!

10.00-10.15: Velkomst v. Kaj Larsen, LAP ’s landsledelse og forretningsudvalg.

10.15-11.15: Er frihedsberøvelse, tvangsbehandling og dom til behandling i psykiatrien foreneligt med principperne i den nye FN konvention om handicappedes rettigheder?
Indlæg v. Tina Minkowitz, formand for WNUSP– Verdensnetværket af psykiatribrugere og – overlevere (indlægget simultantolkes til dansk) og afdelingsleder Birgitte Kofod Olsen, Institut for Menneskerettigheder.

11.15-11.25: Pause, frugt og vand

11.25-12.45: Et inviteret panel diskuterer med formiddagens oplægsholdere
Paneldeltagere: Karen Klint, MF, sundhedsordfører for Socialdemokraterne; Birthe Skaarup, MF, psykiatri- og sundhedsordfører for Dansk Folkeparti, Per Clausen, MF, psykiatri- og sundhedsordfører for Enhedslisten; m.fl. folketingspolitikere; tidl. landsretdommer Holger Kallehauge fra DS I; udviklingskonsulent Karl Bach Jensen fra LAP .

12.45-13.30: Frokost, der serveres sandwich og vand

13.30-14.30: Kan og bør psykiatrifaglige begrundelser for tvang veje tungere end vedtagne menneskerettigheder?
Oplæg ved Georg Høyer, professor i samfundsmedicin og leder af Norges nationale forskningsetiske komite. Opponentindlæg ved overlæge Anders Fink-Jensen, næstformand i Dansk Psykiatrisk Selskab

14.30-14.45: Kaffe med kage

14.45-16.15: Hvordan opleves det at blive udsat for psykiatrisk tvang?
Hvad er følgerne og hvad kan der gøres i stedet? Nogle tvangsbehandlede personer beretter og udspørges af et
panel af folketingspolitikere m.fl.

16.15-16.30: Afslutning

Tilmelding

Til LAP ’s sekretariat Tlf. 6619 4511 eller via LAP ’s hjemmeside: www.lap.dk, senest den 20. oktober.
OBS: der er et begrænset antal pladser.

Pris

LAP medlemmer/støtte medlemmer: kr. 100. Øvrige deltagere: kr. 250.
Der ydes rejserefusion til LAP medlemmer, med billigste offentlige transportmiddel.
Meld dig ind i LAP og opnå medlemsrabat