Thaia er den bedste terapeut jeg har. Hun(d) gør det lettere for mig at komme i kontakt med andre mennesker. Og omvendt. Man kan jo ikke bare gå hen og klappe mig, men man kan klappe hunden, og der er altid noget at småsludre om når man har hund. Thaia betyder for mig, motion, tryghed, oplevelser og indhold i tilværelsen.
På den måde møder og taler jeg med flere mennesker end jeg ellers ville gøre, så Thaia er i høj grad med til at afhjælpe min social fobi og mine halvelendige sociale kompetencer. Alt i alt havde vi en spændende og god oplevelse i Egerup.
Det var ikke fordi der var det store fremmøde til morgengymnastikken. Men initiativet var der og det er det vigtigste. Selv deltog jeg 2 gange, og fik lært et par bombastiske salsatrin.
Der var oplægsholdere udefra, det ene var af Joy, og handlede om en alternativ terapiform, der går ud på at banke på medianbanerne, og dermed afhjælpe alverdens skavanker. Det andet om etniske danskere,flygtninge og indvandrere og fordomme.Jeg fik ikke sagt det ved evalueringen. Det fungerede ret godt med lidt nye inputs udefra på sådan en lejr.
Thoridt arangerede arbejdsgrupper, hvor vi på ide og inspirationsplan diskuterede, ”Hvad vil vi med LAP ”.Der kom rigtig mange gode forslag på bordet der.
Vi var ved stranden hver dag.Thaia badede. Og jeg fik samlet en stor pose spændende strandsten som jeg har taget med hjem til stenbroen.Blandt dem er der en flot hulsten. De andre hulsten jeg fandt gav jeg væk til andre lejrdeltagere.
Jeg fik også prøvet en svedehytte, med dertil hørende ritual, flot og seriøst udført af ceremonimesteren Carsten, som virkelig har sat sig ind i sagerne. Jeg har respekt for det store arbejde og den meget energi det rent faktisk kræver, at bygge og gennemføre svedehytteritualet. Det er ellers normalt ikke noget for mig med mange mennesker lukket inde på meget lidt plads, så jeg skulle lige overvinde mig selv og lukke oplevelsen ind. Man kunne høre hvordan stenene sukkede og gav deres sjæl for os. De kan kun bruges en gang, stenene, og det giver mening. De bliver helt porøse og knækker let når de er brugt. Der blev bedt for fred og helbredelse på jorden. Jeg hvinede dog lidt da ceremonimesteren tog fejl af mig og stenene og plaskede koldt vand over mine fødder. Det skal lige siges, at der var bulderbragende mørkt inde i den svedehytte, så det kan knibe med orienteringssansen. Det var en meget intens oplevelse med plads til humor. Jeg fik en fornemmelse af at være i et med hele hytten.
Turen til Knuthenborg var lidt af et flop. Buschaufføren var noget af det sureste og ubehagelige menneske man kan forestille sig til jobbet. Han jappede os igennem parken, kørte på et tidspunkt fra os. Nægtede os toiletbesøg og aberne måtte vi heller ikke se. Vi holdt over en time i bilkø for at se nogle kulilteforgiftede tigre. Øv og synd for dyrene. Det er mit indtryk at der bliver taget mere hensyn til bilerne end dyrene. Og blandt deltagerne på turen er der bred enighed om, at det var en oplevelse vi kunne have været foruden.
Turen til Trelleborg var til gengæld rigtig god . Der var de smukkeste islandske heste der boltrede sig på arealet. Vi havde god tid, vejret var helt perfekt.og vi dykkede ned i vores fortid som vikingenation. Et spændende udflugtsmål uden stress og bilkøer.
Der var også arangeret en ridetur, den sprang jeg over, da jeg hellere ville til stranden med hunden. Men jeg kunne forstå på de andre deltagere at de havde hygget sig, nogle i fuld galop.
Og så var der festen.Vi lagde ud med en omgang Grill aften, samt et par sange ved bordene. Og så skal jeg ellers love for at der blev rocket, danset og festet igennem. Ulriks fætters band, var kørt hele vejen fra Ålborg for at underholde os. Dansegulvet boblede og sprudlede af energi. Der var balloner, vin, øl, chokolade,chips og masser af fede rocknumre. En af deltagerne kuppede mikrofonen i pauserne, og gav selv et par numre. Der blev fyret godt og grundigt op i kedlerne. Dagen efter var der lige pludselig mange der havde fundet hinanden på dansegulvet. Jeg glæder mig på jeres vegne. Et stort tillykke herfra til alle de nye kærestepar.
Hele ugen blev vi serviceret af en Iransk kok og et ungt friskt køkkenteam. Vi fik sund eksotisk mad inspireret fra Iran. En lille diskret dame luskede rundt i køkkenet og bagte de lækreste kager til os, hvilket jeg personligt var meget glad for, da min mellemnavn er slikmundi og jeg er lidt af en sukkergris, tak for mad og kager.
Der blev spillet guitar. Der blev spillet kort. Der blev hygget ved bordene og ved bålet. I det hele taget blev der sludret og sladret og vi kom hinanden ved.
På den sidste dag hjalp Thaia med at rydde op. Hun fik lov til at baldre alle ballonerne. Det gør hun(d) med den største fornøjelse. Vi evaluerede , pakkede sammen og tog hjem. Typisk. Bedst som man er ved at vænne sig til alle de nye ansigter, er det hele forbi. Heldigvis blev der knyttet et par kontakter,der blev udvekslet telefonnumre, og opstod nye venskaber der er værd at bygge videre på.Vi ses igen til næste år. Og mange tak til dem der passede hunden for mig imens jeg var på udflugter, og til dem som jeg har lovet at de må låne hende næste år, det skal jeg nok huske.
Kærlig hilsen
Anne og Thaia.