Vi takker alle dem, som kom forbi d. 16. september og hjalp os med at holde vores jubilæum. Især takker vi beskæftigelsesminister Inger Støjberg og borgmester Jan Boye for de fine taler. Vi glæder os over de mange fine ord og gaver, som vi sætter stor pris på.
Vi er mennesker med følelser
Vi er mennesker, som alle andre i samfundet, og vi har også følelser. Alle mennesker har følelser. Ikke alle er lige meget i deres følelser, men for at arbejde med sig selv må man nødvendigvis være i sine følelser. Mærke ens krop og hvordan den faktisk er et lager af de følelser, som vi har oplevet. Især de uafklarede følelser fylder meget i vores krop.
Det er netop dem, som skal frem i lyset, når vi går i terapi. Det er de følelser, som man har gået og rumlet med for sig selv i årevis, der kommer frem og viser deres sande ansigt. De følelser, som både kan indeholde vrede og frustrationer såvel som glæde og gråd. At reagere fysisk, måske endda udad, ved forskellige former, der kan ligne vold eller kan opfattes som vold, er en del af det at løsne op for traumer og gamle indestængte følelser.
Imidlertid er vores terapeuter og personalet i det hele taget ikke rigtig klar over denne sammenhæng, mellem hvad de siger og gør, og hvordan det kan komme til udtryk fra os. Ofte handler det om at være parat til at tackle en situation fornuftigt.
Ikke at overreagere og kunne hjælpe brugeren med at sætte ord på sine følelser. Imidlertid er det efterhånden blevet regelen mange steder, at såvel fysiske som verbale udskejelser bliver anmeldt som vold og behandlet efter den skærpede lov om vold mod tjenestemand i funktion.
Det er ikke en hensigtsmæssig måde, tingene har udviklet sig på. Og det betyder, at man ofte får en dom til behandling, uden at være farlig for sine omgivelser under normale omstændigheder. Der er en stigning i antallet af behandlingsdømte, men dette er lige netop på det nævnte område og der burde i virkeligheden gælde særlige regler. Som hovedregel burde området være fritaget for mulighed for retsforfølgelse.
Et terapeutisk forløb, hvor sindet aldrig kommer i kog, er ikke en givende terapi og må blot siges at være en slags overfl adisk snak. Et af problemerne ved retsforfølgelsen af især indlagte patienter er, at der som regel ikke fi ndes nogen uvildige vidner, som kan tale patientens sag. Hvorimod der fi ndes adskillige, ofte kolleger til ”forurettede”, som absolut ikke kan siges at være uvildige i forhold til at tale personalets sag. Det vil således være meget svært at få et retvisende billede af, hvordan patienten evt. er blevet provokeret af personalet.
Faktisk bør provokationerne være en del af dagligdagen på et behandlingssted, hvorfor det er helt absurd, at begynde at straffe patienterne. Især ikke da de visse steder kan være tvunget til at opholde sig det givne sted p.g.a. uligevægtighed. Det burde være indlysende, at patienter der er spændt fast, føler sig provokeret.
Og derfor vil benytte enhver mulighed for f.eks. at slå fra sig med et bækken eller andet, de får i hænderne. Det er jo alment kendt på så mange andre områder, at vold avler vold. Og at spænde et menneske fast er vel egentlig en voldelig handling. I hvert tilfælde vil den fastspændte føle det sådan.
Vi bliver det vi spiser
Nu er det meldt ud i medierne, at gluten og mælkeallergier kan være årsag til autisme og skizofreni. Ingen har på falderebet for denne leder modsagt budskabet, som kom frem i TV-avisen 2. september. Der er to forskningsforsøg i gang i Danmark, hvor sammenhængen undersøges. Mange ved det allerede, endnu fl ere har ikke den viden om, at en kostændring kan være en revolution for deres liv.
