Sundhedsstyrelsen løber fra deres ansvar, mener Foreningen “Død i psykiatrien”. Styrelsen skaber falsk tryghed, idet man går ud fra, at de kontrollerer den psykiatriske behandling, men det gør de ikke.

19. marts kunne man i Politiken og på DR1 læse om endnu en udgivelse fra Sundhedsstyrelsen (”Tilsynstema 2009, Behandling med antipsykotiske lægemidler på bosteder og plejeboliger”). ”Det står rigtig skidt til med de psykisk syges bosteder, oplyser Sundhedsstyrelsen. Beboerne får for mange forskellige slags potent hjernemedicin, psykiaterne holder ikke øje med, om pillerne virker, ligesom de ikke overvåger, hvilke bivirkninger medicinen har. Og i langt de fleste tilfælde undlader psykiaterne at tjekke beboernes vægt, blodtryk og andre mulige tegn på alvorlige sygdomme. Medicin mod skizofreni kan ellers medføre kraftig vægtforøgelse, forhøjet blodtryk og i værste fald hjertestop.”

Kontorchef Anne Mette Dons fra Sundhedsstyrelsen udtalte samme dag i Deadline DR2 kl. 17.00 om rapportens kedelige konklusion: “Det her skal bare gøres bedre, men når der er flere der deler et ansvar, så er der ikke nogen der løfter det”.

Lad os slå fast. Det her drejer sig om den medicinske behandling og opfølgning herpå. Og det er ene og alene Sundhedsstyrelsens ansvar, at lægerne følger de udstukne retningslinjer. Det er Styrelsen der står for tilsynet af den medicinske behandling i psykiatrien. Det er dem der skal give påtale, hvis en behandling ikke er forsvarlig. Det er dem der i yderste konsekvens kan fratage en læge autorisationen, hvis lægen gentagne gange ikke opfylder de fastsatte krav.

Lad dog være med at løbe fra det ansvar Tre måneder tidligere udkom en rapport om “pludselige og uventede dødsfald blandt patienter med psykiske lidelser.” Ligeledes fra kontorchef Anne Mette Dons’ afdeling. Denne undersøgelse var foranlediget af de stadigt hyppigere pludselige, uventede dødsfald hos yngre psykisk syge. Undersøgelsen omfattede patienter, som døde i 2004 og 2006 med ’psykiatrisk sindslidelse’ som umiddelbar dødsårsag.

Denne undersøgelse viste også, at loven på det område ikke bliver fulgt. Der blev ikke foretaget indberetninger til politiet i tilstrækkeligt omfang. De tilfælde, der blev indberettet, kom kun i to tredjedele af tilfældene under retslægeligt ligsyn af politiet og den stedlige embedslæge i forening.

Hvis den umiddelbare dødsårsag ikke klarlægges ved det retslægelige ligsyn, skal der foretages obduktion af den afdøde for at påvise dødsårsagen. Det skete kun i knap ti pct. af tilfældene. Ergo der blev foretaget retsmedicinsk obduktion og retskemiske undersøgelser i 12 tilfælde. I ingen af disse tilfælde kunne den retsmedicinske obduktion og de retskemiske undersøgelser medvirke til at fastsætte den endelige dødsårsag.” (Når obduktionerne ikke viser nogen dødsårsag, er det vel en nærliggende tanke at medicinen har forårsaget dødsfaldet) og derfor er det netop vigtigt, at der sker flere obduktioner. Sundhedsstyrelsen konkluderede, at det ikke er nødvendigt med obduktioner, når mennesker i psykiatrisk behandling dør pludseligt og uventet. De gav som begrundelse: “Det er Sundhedsstyrelsens opfattelse, at øget viden om bivirkninger af medicin og sygdomsudvikling hos denne patientgruppe bedst opnås gennem større videnskabelige undersøgelser. (Altså frem for obduktion). Og »Sundhedsstyrelsen finder, at de nødvendige redskaber, der kan bidrage til viden om sygdom og dødelighed blandt patienter med psykisk sygdom, allerede foreligger.«

Denne omtalte viden, som i følge Sundhedsstyrelsen allerede foreligger, kan efter vores overbevisning kun være overvågning af bivirkninger ved medicinen og opfølgende undersøgelser. Men rapporten (Behandling med antipsykotiske lægemidler på bosteder) viser jo netop, at denne overvågning og opfølgning ikke sker.

De to rapporter er lavet sideløbende og af samme afdeling. Derfor synes det grotesk, at Sundhedsstyrelsens rapport om “Pludselige og uventede dødsfald blandt patienter med psykiske lidelser” argumenterer for, at der ikke behøves obduktion, fordi de nødvendige redskaber, der kan bidrage til viden om sygdom og dødelighed blandt patienter med psykisk sygdom, allerede foreligger.

Samtidig kan man læse i “Behandling med antipsykotiske lægemidler på bosteder og plejeboliger”, at psykiaterne ikke holder øje med, om medicinen virker, ligesom de ikke overvåger, hvilke bivirkninger den har.

Nu har debatten kørt på dette intense plan i de sidste fem år.

Der er skrevet rapporter, som alle konstaterer, at vejledninger og bekendtgørelser ikke følges af psykiaterne. Sundhedsstyrelsen står gang på gang frem i medierne og siger, at de ser med alvor på problemerne uden at de handler på det.

Vi I foreningen Død i psykiatrien vil anmode Sundhedsministeren om, at der stilles krav til Sundhedsstyrelsen om at skærpe retningslinjerne for medicinering og overvågning, således at der skabes konsekvens, hvis psykiaterne ikke følger dem.

Foreningen Død i psykiatrien
Formand Dorrit Cato Christensen