I LAP modtager vi jævnligt breve eller e-mail fra vores medlemmer med spørgsmål om de problemer, som vi møder i hverdagen i kontakt med det kommunale og/eller det psykiatriske system. Vi prøver naturligvis, at give så fyldestgørende svar til den enkelte som muligt – enten fra Landsledelsen, vores udviklingskonsulent, juridiske konsulent eller sekretariatet. Ind imellem er der henvendelser, hvor vi synes, at svarene også kunne være til glæde for en bredere kreds. Disse spørgsmål og svar bringer vi anonymt i Medlemsbladet – eventuelt i en forkortet udgave.

Hej

Jeg har flere gange været i kontakt med NN, som er chef for bostøtterne i X –kommune, hun nægter at besvare de spørgsmål, jeg stiller skriftligt.
Har jeg krav på at få et skriftligt svar ? Og ifølge hvilken paragraf ?

Hilsen S

Kære S

Hvis der er tale om en sag, hvor der træffes afgørelse (afgørelsessag) af en offentlig myndighed, har man efter forvaltningsloven krav på at få svaret skriftligt, hvis man forlanger det.

Er der derimod tale om en form for forespørgsel eller ønske om vejledning, skal den offentlige myndighed blot give svaret i den form, der skønnes at give bedst mulig virkning, det kan være såvel mundtligt, telefonisk eller skriftligt.

For at myndigheden kan eller skal give et svar kræves det også, at det ligger inden for den pågældende myndigheds sagsområde, er nogenlunde konkret formuleret og har en rimelig relevans for den, der forespørger. Helt hypotetiske spørgsmål kan man normalt ikke forvente at få noget egentligt svar på.

En telefonisk henvendelse fra myndigheden kan her være naturlig for måske på den måde at få spørgsmålet nærmere indkredset.

Det følger imidlertid af ombudsmandens praksis, at det normalt må anses for god forvaltningsskik, at en skriftlig henvendelse også som udgangspunkt besvares skriftligt. Det vil også almindelig høflighed tilsige. Føler man sig ukorrekt behandlet vil klagevej her sædvanligvis være til vedkommendes overordnede chef evt. borgmesteren.

Ved et mundtligt svar kan en nyttig metode være, at man efterfølgende selv skriver et brev eller mail, hvor man kort giver udtryk for, hvordan man har opfattet svaret, og spørger om det er korrekt forstået. Herved sikrer man sig bedre mod misforståelser og har en form for dokumentation for svaret.

Erik Olsen, juridisk konsulent for LAP