Den sidste lørdag i august havde Rådet for Socialt Udsatte, sat foreningerne SAND, SVID, LAP og Brugerforeningen stævne i Kongens Have i Odense. Sammen med Den Sociale Højskole var der fokus på Rådets årsrapport og politikere fra Folketinget var strømmet til Odense for at sidde i panel og diskutere fattigdomsbegreb- og grænse.
Socialminister Benedikte Kjær var kommet til basaren blot for at holde en god lang indholdsrig tale, smide tanker på bordet og ord til de udsatte, samt ikke mindst for at lytte til vores behov og oplevelser af svigt. Det var en af de dage, hvor solen var mere fremme end regndråberne og skyerne sjældent skabte mørke formationer på himlen. En dag fyldt med glæde og oplevelser for sindet, velvære og ikke mindst samspil med ligesindede.
De Splittergale fra Århus spredte humør og glæde med gøgl og lystig musik. Kongens Have kom på flere måder til at flyde med glæde og glade toner, krydret med gensynsglæde og masser af udfordringer, såvel som gensidig snak med ligestillede.
Det handlede ikke blot om at være der, men om at være med til at skabe en god stemning og masser af erfaringsudveksling. De studerende fra Den Sociale Højskole lærte meget om at være ude i det pulserende liv og fandt masser af praktisk erfaring i at begå sig med samfundets udsatte grupper. Rådet fik uddelt og debatteret årsrapporten og enkelte kritiske røster fyldte rådsmedlemmernes ører, mens et stort flertal var enige om, at rådet bevæger sig i den rigtige retning. Og formanden for rådet Jann Sjursen erfarede, at denne årlige basar var en berigende oplevelse, som så absolut fortsat bør være en væsentlig del af rådsarbejdet.
Der var rigtig mange foreninger fra udsatte området, som havde valgt at stille op med en stand og uddele såvel sponsorgaver, som brochurer i et antal, der sjældent ses over det danske land. Vi så flere brugere bevæge sig til stationen med poser fyldte med ny viden og masser af kuglepenne, så denne viden kan komme rundt i samfundet, blive nedfældet og med tiden fylde op i læserbreve og artikler i avisernes spalter. Selvom vi er udsatte kan og vil vi selv være med til at gøre en forskel.
Psykiatri- og socialordførerne Anne Marie Gejsler Andersen fra Det Radikale Venstre, Özlem Cekic fra SF, Vivi Kier fra de konservative og Erling Bonnesen fra Venstre havde fundet debatteltet og turde forsøge at definere, hvad fattigdom egentlig er. I hvert fald satte de ord på og medgav, at fattigdom er mere og andet end blot en økonomisk grænse. Det handler også om livskvalitet og mangel på muligheder for at udfolde sig.
Hvordan hjælper og støtter man de udsatte til et liv, der folder sig ud og ikke blot i det liv, som samfundet p.t. byder de udsatte grupper. Hvorfor man er udsat, hvorfor man ikke udnyttede mulighederne for bolig, uddannelse, job eller deltagelse samfundslivet er ikke så væsentligt, som hvordan man kommer til at leve og folde sit liv ud, fyldt med livskvalitet og gøremål, der om ikke matcher livet på samfundets andre rangstiger, så dog ikke lader noget tilbage.
Ikke mindst bør den boligløse, den socialt udsatte, føle sig værdsat af samfundet og de myndigheder, som behandler vedkommendes sager og ikke føle sig nedgjort eller på anden måde presset. Det har vores socialminister lovet, at hun vil tage hånd om. Et budskab hun understregede ved at lade de Splittergale kaste med knive over sin krop. Vi skal have tillid til, at de vil os det bedste og tro at ord, suppleret med handling skal få os til at føle os som mennesker ikke sager.
I år var der etableret et telt, hvor man kunne male et postkort og bytte sig til et kunstværk af en anden. Sådan for at vise, at vi alle kan noget, og at man med samarbejdets hjælp kan få det, man ønsker, ved selv at give noget.
Den sidste lørdag i august havde Rådet for Socialt Udsatte, sat foreningerne SAND, SVID, LAP og Brugerforeningen stævne i Kongens Have i Odense. Sammen med Den Sociale Højskole var der fokus på Rådets årsrapport og politikere fra Folketinget var strømmet til Odense for at sidde i panel og diskutere fattigdomsbegreb- og grænse.
Socialminister Benedikte Kjær var kommet til basaren blot for at holde en god lang indholdsrig tale, smide tanker på bordet og ord til de udsatte, samt ikke mindst for at lytte til vores behov og oplevelser af svigt. Det var en af de dage, hvor solen var mere fremme end regndråberne og skyerne sjældent skabte mørke formationer på himlen. En dag fyldt med glæde og oplevelser for sindet, velvære og ikke mindst samspil med ligesindede.
De Splittergale fra Århus spredte humør og glæde med gøgl og lystig musik. Kongens Have kom på flere måder til at flyde med glæde og glade toner, krydret med gensynsglæde og masser af udfordringer, såvel som gensidig snak med ligestillede.
Det handlede ikke blot om at være der, men om at være med til at skabe en god stemning og masser af erfaringsudveksling. De studerende fra Den Sociale Højskole lærte meget om at være ude i det pulserende liv og fandt masser af praktisk erfaring i at begå sig med samfundets udsatte grupper. Rådet fik uddelt og debatteret årsrapporten og enkelte kritiske røster fyldte rådsmedlemmernes ører, mens et stort flertal var enige om, at rådet bevæger sig i den rigtige retning. Og formanden for rådet Jann Sjursen erfarede, at denne årlige basar var en berigende oplevelse, som så absolut fortsat bør være en væsentlig del af rådsarbejdet.
Der var rigtig mange foreninger fra udsatte området, som havde valgt at stille op med en stand og uddele såvel sponsorgaver, som brochurer i et antal, der sjældent ses over det danske land. Vi så flere brugere bevæge sig til stationen med poser fyldte med ny viden og masser af kuglepenne, så denne viden kan komme rundt i samfundet, blive nedfældet og med tiden fylde op i læserbreve og artikler i avisernes spalter. Selvom vi er udsatte kan og vil vi selv være med til at gøre en forskel.
Psykiatri- og socialordførerne Anne Marie Gejsler Andersen fra Det Radikale Venstre, Özlem Cekic fra SF, Vivi Kier fra de konservative og Erling Bonnesen fra Venstre havde fundet debatteltet og turde forsøge at definere, hvad fattigdom egentlig er. I hvert fald satte de ord på og medgav, at fattigdom er mere og andet end blot en økonomisk grænse. Det handler også om livskvalitet og mangel på muligheder for at udfolde sig.
Hvordan hjælper og støtter man de udsatte til et liv, der folder sig ud og ikke blot i det liv, som samfundet p.t. byder de udsatte grupper. Hvorfor man er udsat, hvorfor man ikke udnyttede mulighederne for bolig, uddannelse, job eller deltagelse samfundslivet er ikke så væsentligt, som hvordan man kommer til at leve og folde sit liv ud, fyldt med livskvalitet og gøremål, der om ikke matcher livet på samfundets andre rangstiger, så dog ikke lader noget tilbage.
Ikke mindst bør den boligløse, den socialt udsatte, føle sig værdsat af samfundet og de myndigheder, som behandler vedkommendes sager og ikke føle sig nedgjort eller på anden måde presset. Det har vores socialminister lovet, at hun vil tage hånd om. Et budskab hun understregede ved at lade de Splittergale kaste med knive over sin krop. Vi skal have tillid til, at de vil os det bedste og tro at ord, suppleret med handling skal få os til at føle os som mennesker ikke sager.
I år var der etableret et telt, hvor man kunne male et postkort og bytte sig til et kunstværk af en anden. Sådan for at vise, at vi alle kan noget, og at man med samarbejdets hjælp kan få det, man ønsker, ved selv at give noget.