Alting har en ende - også dette univers. Jeg flyver hen et andet sted for at komme ud med mine ideer og meninger. Men læs min sidste klumme, som måske kan overraske.

Opdatering på otte år i foreningens tjeneste

Siden landsmødet i april er der ikke sket det store for mig i forhold til LAP. Men jeg har fået en fantastisk energi til at være kreativ og have overskud - ude som hjemme. Dog har jeg p.t. alvorlige personlige sorger (sygdom) i familie og vennekreds, som kræver støtte og empati – men det har jeg overskud til. Det er utroligt, hvor megen energi jeg har brugt i foreningsregi – kunne ikke se det, før nu hvor livet for mig har fået helt nye dimensioner. Nogle gange skal noget gammelt ud, for at skaffe plads til nyt – det er det, der er sket for mig. Min mission om at kunne revolutionere psykiatrien på brugersiden gennem mine 8 år her er ikke lykkedes, men var heller ikke helt forgæves. Jeg ved, jeg har gjort en forskel. Men nu ved jeg også, at området, psykiatribrugere, er svært, tungt og følelsesladet, lidt ligesom mit politiske arbejde i det Konservative Folkeparti, hvor jeg kun holdt en kort sæson under sidste kommunalvalg.

Man må altså vælge sine kampe – og nu er kampen slut – det gode, det inspirerende og livgivende er kommet til mig for at tage plads i min 3. alder. Det er godt at have fået sat det på plads. (Hov, det sidste lyder vist lidt som Krogs Krog (min gode ven Michael), det her – hvor får jeg det fra?)

En mega flue på væggen?

Rettelse: Der er sket en kæmpefejl med layoutet i min klumme i sidste nr. af bladet. Her er vist en – ser det ud til – gigantisk flue (spyflue?) - som har taget over på hele højre side af klummen. Det er beklageligt, at det er sket, men da jeg ingen indflydelse har på trykning og layout – er det sket uden min viden og vilje. Håber ikke I, som jeg, er blevet skræmt af dette foto – og jeg er sgu ikke en flue på væggen – hvis det var det, der var meningen med galskaben. Nå, det håber jeg nu ikke – man kunne have sine tanker… Men trykkeriet har ofte meget frie hænder til layoutet i vores blad og kommer med mange gode ideer. Denne gang er de nok gået over grænsen – uden at vide det, mener jeg. At mit navn så også blev stavet forkert – Kristoffersen – det hænger ikke sammen med ”Fru Christoffs Univers”. Nå, men lad det nu ligge.

Kan en kat, ligesom os mennesker, også føle afmagt?

Tarzan, min dejlige hankat, vil også gerne sige tak for denne gang. Her ligger han nypelset på gulvtæppet og kigger måske langt efter sin tabte pels, som desværre måtte lade livet, da den var fyldt med knuder, som gav ham mange smerter. Men en Maincoon kat som ham er meget sej. Han skulle slet ikke bedøves, før klippemaskinen blev startet i Jannies Dyresoignering. Det må aldrig ske igen, at vi kommer derud - det vil jeg sørge for. Fremover skal han redes hver dag med en kam! Ja, det var det simple råd fra specialisten, som selv

En ven er gået bort

Vi har desværre igen mistet et af vore gode medlemmer – Mårten Breum, som var en af LAP’s medstiftere - er ikke længere iblandt os. Det er trist, at et stærkt og progressivt menneske som han er gået bort alt for tidligt. Andet steds i bladet kan læses mindeord om en personlighed noget ud over det sædvanlige. Også et par gode vers skrevet af Thoridt, som kendte Mårten gennem mange år finder plads i bladet. RIP Mårten.

Tilbageblik på 6 numre af klummen ”Fru Christoffs Univers”

Sommeren er gået på hæld, når dette blad udkommer. Imens har der både været sødt, bittert og surt, regn, blæst og sol - som dog blev brugt til meget i agurketiden. Ja, høste sine frugter; det var en af de gode ting jeg fik gjort – hjælpe sine nære, som er syge eller har det svært, det har der også været overskud til. Total oprydning i redskabskuret med hylder og bokse til alt det, som ellers fyldte indendørs i skabe og skuffer. Haven fik et kæmpeløft med fjernelse af en 20-årig kæmpe kaprifolie samt en kraftig beskæring af de to lange ligusterhække. Det gav lys og mindst 2 - 3 m2 mere plads som nu er fyldt ud med bl.a. en pragtfuld staude, en koboltblå ridderspore. I sandhed har jeg levet op til, at Lillemis fra sit gravsted (i katte himlen) kan nyde et meget smukt skue af farver i form af levende gevækster som kommer og går – og vender tilbage. At dette overhovedet kunne lade sig gøre, skyldes en rigtig god nabo og vens store hjælp.

Det har ikke været en udelt lykke at skrive mine personlige betragtninger i klummen her. Jeg mente jo, at der blot kunne skrives lige ud af posen – troede desuden, at der var nogle medlemmer uden for landsledelsen, som ville komme med input til klummen, som jeg fra starten eftersøgte – det skete heller ikke. Derfor tror jeg tiden er kommet til at slutte mine skriverier her i dette forum for i stedet at gå til et større publikum på nettet.

Det bliver min speciel le hjemmeside af samme navn, som skal indeholde mine malerier, skriverier – ikke kun om psykiatrirelaterede emner – og en blog med mailkontakt, hvor psykisk sårbare kan skrive ind om deres problemer, og hvor jeg, efter bedste evne, prøver at give kvalificerede svar på brugerniveau. Det glæder jeg mig rigtig meget til. Der vil jeg få helt frie hænder – og vil kunne føle dette som en selvstændig forretning – non profit! På Facebook vil jeg på min side ”Fru Christoffs Univers” sørge for at guide folk, som er interesseret i konceptet, ind her. Ideen er ikke min egen, men min dejlige svigerdatters. Hun kunne ikke forstå, hvorfor jeg blev ved med at bruge al min energi på at kæmpe for en sag, som jeg alligevel ikke kunne vinde. Derfor foreslog hun mig at blive selvstændig – på nettet – for på den måde at komme igennem med mine visioner og ideer. Det kan alle andre også gøre, og nogle i foreningen har allerede en blog, hvor de kan ytre sig.

Jeg vil da glæde mig svært til næste landsmøde, hvor jeg kan følge slagets gang fra sidelinjen! Men aldrig som en flue på væggen!

Det her var for mig en Win-Win situation, tør jeg godt skrive. Tak til alle som gad høre på, hvad jeg havde at sige - og held og lykke til jer der ude med recovery, mindfulness og hvad I ellers har i gang for at komme videre. Der er en vej videre frem - selvom den ofte kan være meget svær at finde!

Kærlige hilsner fra
Inger-Liss