Først en hilsen til alle, der deltog på landsmøde 2011. Skønt at møde jer alle sammen - det var en fantastisk oplevelse. Jeg er stolt af at være medlem af en forening med højt til loftet. Her brænder vi for hvert et ord, der formuleres, her kæmpes for alvor for det gode liv!!!

Vi er levende mennesker, med levede liv. Vi har alle, hver især, ret til og brug for, vil jeg tro, og i hvert fald helt sikkert KRAV PÅ, den gode hjælp / coaching / terapi eller behandling. Jeg ser det som vores fornemmeste opgave, at formulere fælles krav til de offentlige / som de private tilbud.

Vi er mange slags mennesker, hver med vores helt specifikke ønsker og behov, og til dette hører en lang række velgennemtænkte krav. Og da vi er så forskellige, med meget forskellige erfaringer, tanker, ideer og synspunkter, så er det en stor og kompliceret opgave at begi’ sig i gang med. Og tak til alle, der gør det.

Det er super vigtigt, og super flot og super stang indviklet. Og for, for alvor at blive i den københavnske jargon: Vildt godt gået, folkens!!

Det synes jeg lige, vi skal huske hinanden på. Og så glæde os til næste år.

Det gør jeg helt sikkert!!

På glædeligt gensyn