I dag er vi samlet her i Odense til en særlig begivenhed for os – samfundets socialt udsatte. Vi er ikke som de andre, men de kan let havne i en situation, der ligner vores. Samfundets motto burde være: vi er som de andre, altså ”en af os”.

Brugernes Bazar er vores dag, hvor vi mødes og samles om det at blive hørt i dagens civilsamfund. Vi sætter dagsordenen og håber både Rådet og de besøgende politikere og ikke mindst vores nygifte socialminister Benedikte vil lytte til os, vores behov, vores løsningsmodeller, de ønsker vi har til samfundet, og tage dem med hjem, så de kommer til udtryk på alle planer, lige fra den lokale sagsbehandling, nytænkning i lovgivning, servicetilbud og ikke mindst i den politik, der burde kendetegne et rigt samfund som vort. Kærlighed og ærlighed burde gå hånd i hånd ligesom i ægteskabet, når det gælder klient/borger forhold, men sådan er det langt fra.

Faktisk er vores ønsker ikke at få en masse forærende, men få mulighed for at skabe et selvstændigt og værdigt liv. Et liv hvor det ikke er overførselsindkomstens begrænsninger, der fylder vores hoveder, men mulighederne.

Hvor der er mulighed for at udnytte vores resurser på en fornuftig vis og bidrage til civilsamfundet i det omfang, vi magter det. Vi er samlet her fra hele landet – det er foreningerne SAND, SVID, Brugerforeningen og LAP, som repræsenterer de hjemløse, misbrugerne og psykiatribrugerne på alle planer i det danske samfund. Vi vil udveksle erfaringer på kryds og tværs i Café-debatten, på pladsen og ved boderne i teltene. Styregruppen håber at Master Fatman og Baggårdsbandet vil give os et pift af underholdning, som sætter prikken over i´et.

Vi er glade for, at eleverne fra Elsesminde produktionshøjskole igen i år stiller op og laver grillmad til os alle.

Vi er brugere af systemet og har en forventning om, at systemet lærer at hjælpe os på vores betingelser. Det er ikke os, der skal indrette os efter systemet. Vi skal højest mødes på halvvejen og sammen bidrage til at vores liv bliver bedre og vi fungerer i samfundet.

Vi er mange som er frivillige på forskellige niveauer, og i dette frivillighedens år skal vi måske tænke og markere os på en særlig vis. Vi frivillige i foreningerne er kendetegnet ved, at vi har prøvet tingene på vores egen krop. Vi har lyst til at hjælpe andre med at finde vej gennem systemets mange krinkelkroge. Vi har brug for noget fornuftigt at tage os til. Vi har brug for, at der er brug for os i samfundet. Og vi mener, vi kan gøre en indsats for at samfundet udnytter de tilstedeværende resurser bedre og mere hensigtsmæssigt. Med andre ord, vi ønsker at blive brugt og hørt.

I den offentlige debat om frivillige fylder vi meget lidt. Det handler også om, at man sætter spørgsmål ved om frivillige kan yde en kvalificeret og faglig indsats. Er det ikke vigtigere, at de frivillige lærer at have hjertet på rette sted. Tænk om systemets mænd havde hjertet på rette sted, da ville kvaliteten og fagligheden i de offentlige tilbud måske være i orden, og så ville der slet ikke være behov for at have frivillige.

De frivillige brugere har ofte en kvalitet, som de faglige slet ikke kan matche, hvorfor værdsættes denne ikke mere i dagens Danmark ?

I LAP har vi et motto: ”Intet om os, uden os” det gælder faktisk for alle fire foreninger, at vi ønsker brugerne skal være placeret på alle beslutningsniveauer i samfundet og deltage på lige fod med systemets mænd.

Vi er glade for samspillet med University College Lillebaelt - Den sociale Højskole i Odense, eleverne der bidrager med praktisk hjælp og henter erfaringer til deres virke, Odense Kommune som stiller Kongens Have til rådighed og ikke mindst at Rådet for Socialt Udsatte bidrager med en økonomi, der sikrer de mange gode faciliteter og dækker rejsen for alle, så vi kan samles her i dag.