Det var ikke pligten til at deltage i fællesskabet - men lysten, der trak 1000 socialt udsatte borgere i Danmark til Odense en ganske almindelig onsdag i august. Temaet for debatten var: ”Retten til forskellighed eller pligten til fællesskabet? Har mennesker ikke rettigheder og krav på værdighed - også selv om de ikke er på arbejdsmarkedet ?”

Fangekoret sang dagen i gang med fællessang.

Der var godt fyldt op i teltet, da paneldebatten gik i luften, og det siges, at både panelet og deltagerne omkring de runde borde i teltet var fyldt til bristepunktet med lysten til at deltage aktivt og konstruktivt i debatten. Den var tidsbegrænset og den sluttede inden frokost i teltet, men fortsatte lystigt over pladsen. Og pænt suppleret af debatten om Rådets rapport, som blev frigivet til offentlig beskuelse på basaren. Rapporten fik pæne ord med på vejen af Jan Sjursen og vi fra LAP priser den velkommen med de afsnit om afskaffelse af tvangsbehandlingen inden for psykiatrien, som de har medtaget.

Årets tema rejser nogle principielle diskussioner i vores kreds, har vi pligter i et fællesskab, et fællesskab er jo det samfund, som vi er en del af, uanset om vi vil det eller ej, så er der ingen, som bor ude på en mark, uden nogen kontakt med omverdenen. Eller på nogen måde helt uden kontakt med livet omkring – når vi regner hele livet. De fleste nyder, at fællesskabet har skabt veje og transport-muligheder, elektroniske kontakt-muligheder og at fællesskabet producerer madvarer, som vi kan købe for penge, som vi enten har fået af fællesskabet eller tjent et sted i fællesskabet. Fællesskabet har nogle funktionsregler, som forpligter det enkelte medlem over for fællesskabets trivsel som fællesskab, deraf pligt. Fællesskabet giver os nogle fordele, disse fordele kan ses som en betaling for overholdelsen af de pligter, vi har.

Selvfølgelig har vi nogle rettigheder, selvom vi ikke er på arbejdsmarkedet, det er blot ikke de samme rettigheder, og det er forskellige steder, vi kan kræve disse rettigheder indfriet.

Jeg tænker, vi som flok er nødt til at blive bedre til at kræve disse rettigheder skal være der, og de skal kunne indfries af samfundet, når vi forlanger det. Jeg vil sammenligne os udsatte med en gruppe gæs der flyver i luften, når vi flyver samlet, så får vi mere energi, ikke fordi den enkelte får mere energi, men fordi den enkelte bruger mindre energi på at komme frem. Og samtidig har jeg citatet i min hukommelse ”vilde fugle flyver, tamme længes”. Så længe samfundet prøver at tæmme os udsatte, så vil vi længes og når vi længes kræver vi faktisk flere resurser af samfundet, end når vi flyver. Beskeden til samfundet er, lad os udsatte selv definere vores rammer og lad dem være så frie, at vi får lyst at flyve, det bliver billigst i længden.

For at pirre de fremmødtes nysgerrighed var der ca. 25 organisationer, som havde stillet op med boder og materialer, det meste til gratis uddeling. Der var en bod med velfærdsteknologi og forklaring på fremtidens muligheder for sagsbehandling over nettet og kontakt med myndighederne via nettet. Faktisk skulle det være muligt at klare meget mere af sine sociale kontakt med myndighederne med de mobiltelefoner vi har i dag, men hvem lærer de udsatte dette redskab at kende?

Rådet var talstærkt mødt frem og tog imod kommentarer til deres rapport om udsatte. Hvis du ikke fik sagt dine kommentarer på dagen, så klik ind på www.udsatte.dk og læs rapporten, skriv til rådet og giv dem dine kommentarer eller blot din historie fra det virkelige liv som udsat.

Der var underholdning ved musikeren Rasmus Nøhr og vores social- og integrationsminister Karen Hækkerup mødte frem og underholdt med ting fra de bonede gulve på Christiansborg Slot. Folketingets mange love, betænkninger og andre sjove skrifter, der rammer de udsatte, uden at de reelt er blevet hørt eller har fået taleret, for hvem kan nå at svare, når folketinget har ting i høring 1 døgn. Vi håber Karen Hækkerup fik nogle gode input med hjem, men LAP´s stand nåede hun ikke omkring og vi ventede endda tålmodigt med at pille den ned til efter kl. 16.

I løbet af dagen blev de forskellige kommunale nedskæringer på udsatte området berørt på forskellige planer, men om de nogensinde når retur til hjemkommunerne er tvivlsomt. Jeg tror, de ender som hjemløse-statements, der står skrevet i luften, og som først kommer frem i de kommunale budgetlinjer, når de fatale fejltrufne beslutninger slår tilbage på de kommunale budgetter som en boomerang, der altid kommer tilbage til den egentlige ejermand.

Dagen sluttede officielt kl. 17, men da havde de fleste allerede pakket deres boder ned, og der var tyndt befolket på pladsen. Baggårds Bandet fra Kirkens Korshær spillede dagens slut sang.

LAP’s bod blev bl.a. sponsoreret fra Toms chokolade-fabrikker med lidt slik til de omkring farende basar gæster, der flittigt besøgte boden for at hente vores fine orange net.