En vigtig debat om selvransagelse, blev desværre ødelagt af F.F. med hans gentagne påstande om, at Landsledelsen havde løjet i deres beretning! Desværre, for den er både vigtig og højst nødvendig, for LAP’ s udvikling, hvilket kan ses i Medlemsbladet nr. 2/2012.

Læser man artiklen om demonstrationen den 1. juni 2012, skulle man tro, at LAP havde sat dagsordenen i pressen og den politiske debat. Intet er mere forkert. Hvis man laver en søgning på internettet om LAP- demoen, kommer der intet op! Ingen avis eller medie har omtalt den.Nej, lad os lave lidt selvransagelse og erkende, at demonstrationen var en fiasko af de større. Vil man lave en demo, skal der mindst komme 5.000 mennesker før pressen gider gøre noget ud af det. At der står 50 viser jo bare, hvor lidt folkelig opbakning vi har. På direktørgangen på Lundbeck - der tjener fedt på at fremstille medicin, der kan slå os ihjel - må de have skreget af grin ved det lille fremmøde. Nu kan de fortsætte med at fremstille livfarlig medicin, idet de kan sige, at der ingen folkelig opbakning er til vores berettigede krav.

At selve demoen, også var et sædvanligt LAP- spil, hvor det mere gik ud på at fremføre sig selv, som visse LAP-medlemmer altid gør, end det at arbejde sammen for LAP’s skyld, siger vel sig selv. Jeg skammer mig i hvert fald især over den behandling musikerne fik; at få dem til at møde op, og så er der ikke tid til, at de kan få lov til at spille et sæt/45 min. - det er bare for meget!

Det eneste gode jeg kan sige om den demonstration er, at da de forskellige LAP-ting skulle sættes op på Rådhuspladsen, arbejdede folk godt sammen. Der var ingen dronninger og konger dér; man hørte på hinandens ideer og tog dem til efterretning, når de var fornuftige. Så vi kan godt, hvis egoflipperne ikke er til stede.