Når der holdes højtidelige taler i LAP- fora, bliver der altid sagt, at psykisk syge er ligeværdige med de såkaldt normale borgere og skal havde samme muligheder som alle andre. Og det er vi vel alle sammen enige i! Men et gammel ordsprog siger: ”Se ikke på, hvad folk siger de vil, men på hvad de gør”. Udsættes LAP for den test, dumper vi så ikke? Det mener jeg ud fra følgende:

Som én af LAP´s repræsentanter til ”Skør Rock” har jeg hørt meget god musik, men alligevel er det sådan, at når vi har landsmøder, sommerlejr eller demonstrationer, skal der hyres musikere uden for vor egen kreds. Endda til en hyre de aldrig ville få andre steder. Ok, til demoen var der faktisk musikere, der spillede gratis for at støtte os, men ellers koster de kassen Afholdes der kursus i LAP- regi, skal der købes kursusleder til en meget høj pris, ofte så dyrt, at de får 30.000 kr. for få dages arbejde, og det selvom, de ikke ved noget om emnet! F.eks. findes der i LAP en del, der har været bisiddere for andre, med en vis gennemslagkraft og som ved noget om det, specielt i relation til os - men de kunne altså heller ikke bruges – og det ville ikke koste noget!

Det samme mønster gør sig gældende, når LAP afholder konferencer/ høringer om forholdene i psykiatrien; også her bruges der i vid udstrækning alle andre folk, i stedet for LAP’er! Så er det ikke sådan, at hvis nogen diskriminerer psykisk syge, er det os selv i LAP? Efter min mening skyldes den diskrimination mest to ting:

1: Det hedder, ”Rigtige venner kan ikke købes for penge”, men alligevel er det sådan, at nogle medlemmer hyrer musikere dyrt, fordi de er venner med dem, som de siger. At nogle få får deres venner - rigtige venner - til at spille gratis for LAP, forekommer dog, men de er desværre i mindretal.

2: Nogle i LAP bruger, som selvhævdelse, alle metoder for at holde andre LAP’er ude, for at det ikke skal vise sig, at der rent faktisk findes folk i LAP, der ved mere om et emme, end de selv gør. For hvis det kom frem, kunne de ikke holde deres position som konger og dronninger i LAP. De bør huske på, at ligesom i H. C. Andersens eventyr ”Kejserens nye klæder”, vil der altid være nogle, der gennemskuer dem, og siger: ”de har ikke noget på” - af viden!

Skal vi ikke prøve at ændre kulturen i LAP og leve op til vort motto, ”Intet om os - uden os”, og lade det gælde alle i LAP? Sammen er vi stærke - splittet er vi ligegyldige!

SVAR PÅ ERIKS ARTIKEL FRA LANDSLEDELSES- MEDLEM TOM JUL PEDERSEN

Erik Thomsen har nogle kritiske kommentarer til den måde vores forening drives på. Med hensyn til musikken, der er det rigtigt, at man godt kunne hyre musikere fra vores egne rækker til en billigere penge.

Men jeg synes, det er mærkeligt at hr. Thomsen, fremfører sin kritik i bladet, og ikke gjorde noget ved det, da han sad i Landsledelsen, eller har sendt nogle musikalske forslag, til næste års landsmøde. Det havde været mere konstruktivt.

Med hensyn til en kursus leder, der stiller det sig anderledes. Der er jo netop mange grupper, der kan spille musik, men der er ikke ret mange folk, der kan være kursusledere, og endnu færre der ved en masse om, hvad det vil sige at være bisidder, samt tilmed formår at formidle det videre. Så selvfølgelig hyrer vi folk uden for egne rækker, når det er meget specifikke og smalle emner, de skal tale om. Hvis hr. Thomsen, har konkrete forslag til personer, der skal udføre X og Y opgaver inden for LAP, hører vi gerne om dem.

Erik er med andre ord fortaler for, at vi skal støtte egne rækker, ved at hyre folk derfra, underforstået nogle, der kan deres kram. En sympatisk tanke, men derved kommer man jo også til at sige ”ingen nye personer fra den raske verden i vores rækker.” Med andre ord, LAP kan jo derved godt blive en form for ”reservat”, hvor det hele tiden er folk fra egne rækker, der kommer. Det er bagsiden af den medalje, som Erik Thomsen lige har støbt.