En god gammel leveregel - og et godt råd for øvrigt - er, at man skal vælge sine venner med både omhu og varsomhed. Hvis jeg skal gå ud fra mig selv, som jo er mit yndlingsemne, ligger landet sådan, at jeg efter lang tids hård kamp og eftertænksomhed har fundet frem til to kriterier eller fix-punkter mht. valg af rigtige venner: Det vigtigste er, at man er sikker på, at man kan stole på den potentielle ven. Jeg er blevet snydt, svigtet, narret, ydmyget og faldet i ryggen så mange gange, at paranoiaen efterhånden sidder på rygmarven. Dengang jeg var ung, glad og naiv, kunne jeg plumpe i med begge ben og tro, at jeg havde fundet en ven for livet efter at have været sammen med og snakket med ham/hende blot et par dage. Det var dengang, jeg havde barnetroen i behold, og det havde jeg faktisk temmelig længe, både heldigvis og desværre. Nu er jeg blevet midaldrende (47 år), og er blevet klogere, men desværre også mere afstumpet. Jeg er blevet klogere, idet jeg har fået en indsigt, der gør mig i stand til på temmelig kort tid at skelne mellem sandt og falsk mht. om en person er til at stole ubetinget på. Mere afstumpet fordi det både etisk og æstetisk er både sundere og smukkere at være umiddelbart åben, og måske en smule ungdommeligt naiv.
Det andet kriterium/fix-punkt mht. valg af potentielt rigtige venner, er at han/ hun er i besiddelse af et godt rent hjerte, i overført betydning. Dette udsagn kan måske virke noget patetisk og højtravende, og mange vil nok mene, at det er en rendyrket floskel, men jeg er rent faktisk meget seriøs og stringent omkring det. For mig indebærer et godt/rent hjerte først og fremmest, at han/hun ikke holder af eller ligefrem nyder at træde yderligere på folk, der i forvejen ligger ned, på den ene eller anden måde. Derudover er det heller ikke noget sympatisk træk, når man får en god varm mavefornemmelse ud af at være sammen med nogen, som står lavere end en selv, det være sig socialt, uddannelsesmæssigt, økonomisk osv., osv. Sidstnævnte træk er desværre en egenskab, som jeg ikke helt kan sige mig fri for - man er jo trods alt kun et menneske, med de fejl og mangler som det indebærer. Et menneske, som man kan stole på, og som samtidig har et godt/rent hjerte, er en meget sjælden kombination, men den findes dog - og der er jo mange fisk i vandet. Et tredje element er intelligens. Uanset hvor rene/gode og sanddru folk er, er det nu engang sjovere og mere spændende at snakke med en, der giver kvalificeret modspil over en kop kaffe eller et par flasker rødvin. Men den gamle indgroede paranoia betyder nu til stadighed, at det vigtigste er, at man kan stole ubetinget på et andet menneske, og at dette har et godt/rent hjerte, for disse egenskaber besidder intelligente mennesker nemlig kun af og til. Selvom Jodle Birge sang om noget helt andet i "Rigtige venner", havde han alligevel fat i noget rigtigt, men han var jo også psykisk ustabil.
