Til jer, der ikke er på Facebook eller YouTube, kommer her et par linjer om et spændende interview, jeg har haft med professor Poul Videbech fra Århus. Poul er speciallæge i bipolare lidelser og depressioner.
Fru Christoffs Univers er en del af ANTV-CPH, som laver spændende videoer om samfundets mange sider og glæder. Jeg finder spændende, gerne kendte mennesker, som har noget på hjerte. F. eks. har vi lavet udsendelsen med Umahro Cadogan, vor tids hjernekok, som med sin viden om kostens betydning for krop og psyke efterhånden er kommet stærkt ud i medierne og til folket.
Den ½ time I kan se på LAP-webside fylder Videbech med ønsker, tanker og beklagelser inden for og i psykiatrien – der mangler stadig penge for at give patienterne en god behandling.
Medierne har heller ikke altid god indflydelse på psykiatrien, hverken på mennesket eller ansatte inden for psykiatrien. Og regeringen fortsætter blot med at glemme os, når der tildeles økonomiske midler til sygdom og forebyggelse. Der kommer meget mere fra Fru Christoffs Univers – næste projekt er malerkunst og interview med en meget spændende billedkunstner, som også brænder for psykiatrien. Jeg håber I vil kigge med.