Mange vil mene et klart nej, det er privatlivets fred, som ens arbejdsgiver ikke skal blande sig i. Men svaret er faktisk et klart ja. Her kommer eksempler samt begrundelsen.
I LAP’s livsglædegruppe var vi for nylig på besøg ovre i København, nærmere bestemt på Amager. Der er der et værested for sindslidende, der har forkortelsen N.A.B.O. Vi så stedet samt havde et godt møde med nogle fra personalegruppen, der fortalte om stedet. På et tidspunkt kom det kontroversielle, men også gode spørgsmål: ”Må Personalet se brugerne privat? Må de tale sammen i telefon privat?” Det korte svar var nej. Det har ledelsen (arbejdsgiveren) bestemt. Hvis de gør det, er det fyringsgrund, og det ved personalet godt. Begrundelsen er, at hvis det kommer frem, at X bruger ses med Y personale privat, samt at de sågar taler i telefon sammen, så vil de andre brugere på stedet hele tiden tillægge en viden i det, der foregår på stedet mellem de to. Såsom: ”se nu holder hun igen døren for ham” eller ”se nu smiler hun igen til ham, samt taler til ham på en venlig og sympatisk måde.” - ”Han får mere opmærksomhed, end vi gør.” Det vil man tillægge deres samvær, selv om det IKKE er rigtigt. Hun holder døren lige så tit for andre, taler endda mere med andre… o.s.v.
Til det konkluderede et medlem af Livsglædegruppen: ”Det er misundelse”. Det er sagt skarpt, men ja, det er den korte begrundelse. Jeg synes, det er en god begrundelse, da den er rigtig. Det vil netop give en ”dårlig” stemning. Læs misundelse fra en del af brugerne. Det er ikke kun på Djævleøen, at nogle steder har den politik, også på nogle væresteder i Århus ved personalet og brugerne det. Et andet sted, vi har besøgt i København med LAP og føromtalte gruppe, der bliver både personalet og brugerne bortvist, hvis de besøger hinanden privat. ”Hvis brugerne vil være venner med personalet, er der mange andre steder, hvor de kan det” (altså underforstået at de ikke er brugere på det sted, eller ledelsen ikke har indført den regel). Det var personalets løsning på det problem, da et LAP medlem ytrede utilfredshed med den regel.
Her til sidst skal jeg nævne, at det er noget, hvert sted selv bestemmer; nogle steder henstiller chefen, at de to grupper ikke ses privat. Men de må godt. Det får ingen konsekvenser for dem, hvis de alligevel gør det. Hvis jeg var chef, ville jeg indføre den regel. Men hvad med vores egen gode forening LAP? Der er brugere og personale lige (hvad de ikke er på føromtalte steder), ergo er der ingen regler om det i LAP.