Jeg læste i LAP’s Medlemsblad, at en af LAP’s bisiddere havde hjulpet et medlem i en boligsag. Jeg fraflyttede min lejebolig, der havde et krav på hen ved 36.000 kr.
Jeg rettede henvendelse til en af LAP’s bisiddere, Erik Thomsen, der umiddelbart gerne ville hjælpe, men lagde vægt på, at jeg selv skulle gøre det meste arbejde. Boligforeningen havde et ufravigeligt krav og påtrængte mig med advokater fra Rådhuspladsen i København. hr. Thomsen syntes ikke det var noget at være bange for, og han mødte en repræsentant for advokaterne på Rådhuspladsen i retten på Frederiksberg. Efter at jeg havde indbetalt kr. 500,- for at føre et civilt søgsmål - en såkaldt småsag, da søgsmålet er under 50.000 kr. - kørte sagen.
Jeg var desværre ikke selv tilstede på grund af sygdom. (Der blev opkrævet en lægeattest á kr. 350,- som jeg selv skulle betale). Trods mit fravær fortsatte min bisidder hovedforhandlingerne i retten. Omkring tre uger senere havde advokaten, der repræsenterede mit boligselskab, udfærdiget et forlig som lød på, at hvis jeg betalte kr. 15.000,- kunne sagen afsluttes fuldt og endeligt. Jeg havde pludselig sparet godt 20.000 kr. Set fra et helikopterperspektiv har jeg haft en del printerarbejde, arkivsøgning og en smule telefoni, der sammenlagt anslås til ti timer. I den proces og forbindelse er jeg aldrig blevet afvist af hr. Thomsen.
Jeg kan ikke love, at hvis andre kommer i en lignende situation i en lejeboligsag, hvor man synes, det er et urimeligt krav boligselskabet stiller, at du vinder med hr. Thomsen som bisidder. Men jeg skal love for, at han er godt inde i sagerne og mægtig god til at forhandle med - det man kalder - samfundets spidser,
(navn kendt af redaktionen)