Nogle betragtninger over mit udbytte af ølejren på Langeland fra den 15. juli til den 19. juli 2013

For meget længe siden læste jeg i medlemsbladet om en påtænkt ølejr på Langeland. “Hovborglejren”, jeg syntes, navnet forekom lidt bekendt. Da jeg ikke er født i går, men faktisk så dagens lys for 57 år siden, måtte jeg gå MEGET langt tilbage i tankerne, faktisk helt tilbage til 1969, hvor jeg var 13 år. Da randt det mig i hu, at jeg var med på en ikke særlig vellykket lejr på Langeland, en lejr, som var arrangeret af en ungdomsgren indenfor det daværende KFUK. Lidt pudsigt, at jeg pludselig skulle mindes om den lejr igen, men jeg valgte at lade det ligge.

En uge senere, hvor jeg var ved at rydde op i min afdøde mors ting, stødte jeg pludselig på et morsomt brev, som jeg egentlig blev lidt forskrækket over, for jeg plejer absolut IKKE at være så negativ i min formulering. Brevet var afsendt fra: Spejderlejren “Hovborg”, Hov, 5956 Lohals. Brevets ordlyd er som følger: “Kære alle! Jeg har det ikke godt. Her er møgbeskidt. Vi får ikke noget ordentligt at spise, og man kan næsten ikke købe noget her; kun negerboller, guldbarrer og lakrids. Ikke engang postkort kan man købe, kun frimærker; der er 3 kilometer til den nærmeste butik. Vi har opgaver klokken 8.45, klokken 14.00 og klokken 20.00. Indimellem skal vi hjælpe i køkkenet med mere. Døren til den svinesti, hvor vi sover, bliver aldrig låst, så folk kan komme og stjæle når som helst. Jeg køber nok først noget til Bruno, når jeg kommer hjem. P.S.: Kan I kende frimærket? Kærlig hilsen fra Mona-Lisa.”

Sådan var ordene, og på de ord handlede jeg. Jeg bestemte på stedet, at jeg ville med på LAP`s ølejr på Langeland, såfremt, der stadigvæk var pladser at få, og det oplyste en venlig sjæl på sekretariatet mig om, at det var der skam! Hurra, jeg skulle på sommerferie på Langeland! “Hvor man har haft sine nederlag, skal man også have sine sejre”, har et klogt menneske sagt engang, husker ikke hvem. Jeg skulle nu tilbage til “Hovborglejren” og se, om tingene ville være anderledes denne gang, og MINDSANDTEN, det var de! Hvad ellers?!

Mandag den 15. juli var afrejsedagen til Langeland. Jeg havde bestilt pladsbillet i toget til Odense. Lyset virkede ikke på togvognene, så jeg var i tvivl om, om det nu også var vogn 62, som jeg var kommet ind i. Det var det. Da jeg havde sat mig godt til rette i stillekupeen i toget, lød det pludselig i højtaleren: “Velkommen i toget mod Aalborg”! “Fint”, tænkte jeg, “så tager jeg det med”, så besøger jeg bare mine 2 sønner i Nordjylland i stedet for at tage på ølejr på Langeland. Intet kunne slå mig ud, og som hyppig gæst i AA regi, fik jeg hurtigt brug for sindsrobønnen, som vi afslutter hvert møde med, når vi har haft møde i AA. “Gud, giv mig sindsro til at acceptere de ting, jeg IKKE kan ændre, mod til at ændre de ting, jeg kan, og visdom til at se forskellen”. Da jeg havde accepteret det, var jeg alligevel ikke på vej til Aalborg, men toget var naturligvis på vej mod Odense, hvad ellers? Der var kaos i togvognen. Toiletterne var ude af drift, folk sad på gulvet og en ung mand havde taget min plads. Togstewardessen kunne ikke komme igennem toget på grund af de mange passagerer, som befandt sig på gulvet, men godt det samme, toiletterne var jo også ude af drift. Heldigvis valgte ægteparret på sæderne over for mig også at tage det roligt, måske kendte de også sindsrobønnen?! Da det jo var en stillekupe, som jeg havde bestilt pladsbillet til, måtte der ikke snakkes i toget, med det overholdt vi nu ikke helt! Grundet det pudsige i hele situationen, begyndte manden over for mig at snakke til mig, både verbalt og non-verbalt. Han tilbød mig at tage vare på min bagage, for den plads, som jeg skulle have haft til det, ifølge min pladsbillet, var også blevet nuppet af en anden! Han hev en pose med velsagtens 3 kilo engelsk vingummi frem af gemmerne og delte lystigt ud til de nærmestsiddende, endda flere gange. Stemningen blev nu vendt til noget positivt på grund af ham. Vi valgte at tage det fra den muntre side og ikke højlydt sidde og beklage os over DSB. Manden på pladsen overfor mig havde en t-shirt på med en reklame på for 3F! Også der fik jeg brug for sindsrobønnen! Da det jo trods alt var en stillekupe, jeg var havnet i, kunne jeg jo ikke så godt give mig til at snakke “Vejlegården og Amin Skov” med ham. Vi kunne næppe heller være blevet enige, så godt det samme. Ægteparret skulle til København, så vi tog høfligt og sjovt afsked med hinanden, og jeg takkede for selskab og vingummi. Nu kunne det kun gå fremad.

Det eneste jeg havde glemt at pakke ned var brevet fra LAP, så jeg var helt på “Herrens mark”! Kunne ikke erindre, hvor bussen, som skulle fragte os til Langeland, havde sin holdeplads, ej heller, hvad tid, der var afgang og telefonnummeret på Erik, som jo stod som arrangør af ølejren. Da jeg havde ventet godt en time blev jeg en smule nervøs. Erik havde endnu ikke vist sig i sin karakteristiske orange LAP t-shirt, som han ellers havde lovet. Et par hurtige telefonopkald til Vejle, og jeg fik nummeret på sekretariatet i Odense og Eriks telefonnummer. Grundet et uheld med bussen, var LAP folket endnu ikke kørt til Langeland, men havde jeg ikke fået kontakt med kontoret, som fik quidet Erik over til mig i forhallen, var jeg IKKE kommet med bussen til Langeland. Havde jeg ventet blot 5 minutter mere med at ringe efter hjælp, ville bussen til Langeland være kørt, og jeg ville ikke have kunnet se anden udvej end at tage toget fra Odense tilbage til Vejle. Godt det samme, jeg nåede det, som jeg var kommet efter, nemlig en god ferie med LAP folket på Langeland. Men jeg vil godt nok lige gentage, at jeg var/er taknemmelig for, at jeg kender sindsrobønnen, og LEVER mit liv efter den!

Vel ankommet i bussen kunne ferien nu begynde, og vi trillede derudad med kurs mod Langeland, en rejse på cirka halvanden time. Stemningen i bussen var god. Dorthe lagde ud med et par sjove vitser a la sort humor, så var stemningen lagt. Bergholdt, vores chauffør, gjorde det godt. Fortalte om, hvad vi så, undervejs, og hvad vi kunne forvente os, når vi arriverede til Langeland.

Langt om længe nåede vi “Hovborglejren”, godt sultne, og da vi havde fået tildelt vores værelser, kunne vi endelig få stillet den værste sult. Jeg var så heldig at få et eneværelse, troede jeg! Mændene skulle have værelsesgangen til højre, blev der sagt, og kvinderne værelsesgangen til venstre. Jeg fulgte blot efter et par damesandaler og en nederdel, som skulle vise sig at tilhøre Dorthe, som er født som mand, men har valgt at genopstå som kvinde. Derfor troede jeg, at jeg var havnet på kvindegangen, men det viste sig jo altså, at være på mandsgangen, og mit eneværelse ville jeg jo meget nødigt give fra mig, så jeg blev i herrefløjen. Ved 23 tiden den første aften, manglede Lone pludselig et værelse. Lone flyttede ind til mig, og vi havde det sjovt sammen i de dage, når vi sås. Det var nu ikke så meget, for Lone var en af dem, som vi absolut ikke kunne have undværet på lejren. Hele tiden igang i køkkenet og i opvasken. Tak for det Lone.

Erik med flere stod for madlavningen den første aften. Boller i karry efter en helt ny opskrift, som vist var lidt af en misforståelse, men så fik vi prøvet det af. Boller i karry med ferskner i sovsen, det smagte godt, og mætte, det blev vi alle sammen. Sent var det blevet, så vi tog en hurtig beslutning: Pakkespillet, hvortil vi skulle medbringe en lille pakke til en værdi af cirka 20 kroner, udsatte vi til tirsdag aften. Det gjorde ikke noget. Meningen var, at vi skulle rystes godt sammen ved et pakkespil, men det var vi nu allerede blevet, som jeg fornemmer det. Tror ikke, at nogen har følt sig udenfor på LAP`s sommerølejr på Langeland. Vi tog hånd om hinanden og morede os gevaldigt.

Intet var planlagt udover en bustur om onsdagen, hvis der var stemning for det, og det var der. Mange tog med, og resten blev tilbage på lejren og fornøjede sig med strandtur og badning i det lidt kolde vand. Mette og Palle var hyppige gæster i vandet, når de ikke lige var på vandreture og ellers gav en hånd med i køkkenet og i opvasken. Tak for jeres indsats.

Tirsdag aften fik vi så afviklet bankospillet. Det blev et langt forløb, tror, at vi spillede i næsten 2 og en halv time! Bruno, som vi var så heldige at have med på lejren, sluttede af som “opråber”, gevinsterne skulle jo deles ud, og der var mange! Nogle få vandt meget. Måske gælder det gamle mundheld her, at har man held i spil, kan man ikke også have held i kærlighed! Jeg bemærkede i hvert fald, at Paul intet vandt! Nåh, nu deltog han vist heller slet ikke i bankospillet, han havde vist travlt med at synge godnatsang: “Den SIGNE’de dag”! Frisk, at sove nede på stranden, Paul, blandt “Jomfru Marias sengehalm”, som du påstod, at blomsterne hed, og som du ville have, at vi skulle sætte i små vaser rundt omkring på bordene. Hyggeligt at møde dig, strandløven Paul!

Onsdag blev vi så hentet af bussen klokken 10.00. En veloplagt buschauffør kørte os godt og sikkert rundt på Langeland samtidig med, at han fortalte om øen, og nogle af de steder, som vi kørte forbi. Det gamle plejehjem i Lohals, som blev nedlagt og omdannet til asylcenter, så nu meget tilforladelig ud. De gamle skoler på Langeland er blevet lukket og omdannet til sundhedscentre, kun 2 skoler er der tilbage på Langeland, hvoraf den ene ligger i Rudkøbing. Vores store salmedigter N.F.S. Grundtvig, som ialt skrev cirka 1500 til 2000 salmer, har boet på Langeland i en periode, hvor han underviste 2 børn på “Egeløkke”, et lollandsk gods. Fra bussen så vi den gamle lægebolig i Tranekær, hvor forfatter og digter Frank Jæger boede i en årrække, inden han flyttede tilbage til Sjælland, hvor han døde. I Simmerbølle Kirke havde de på et tidspunkt en “nydansker” ansat som kirkegårdsgraver. Han hedder Jesus. Det var altså Jesus, som ringede solen op og ned i Simmerbølle, det morer de sig meget over på Langeland, og pudsigt er det da. Her i Danmark er det jo ikke tilladt at give sit barn navnet “Jesus”. Ved Tranekær Slot gjorde vi holdt ved “Medicinhaverne”. Da tiden var knap så vi kun den ene medicinhave, en masse planter, som bruges i sundhedsøjemed og i den alternative behandling.

I Rudkøbing blev vi sluppet løs et par timer. Kirken var værd at gæste, og tid til shopping og genbrug blev der også. Vejret artede sig, så et par gode timer i en spændende by fik vi også. Om eftermiddagen besøgte vi “Skovgaards Gods”. Det var MEGET spændende at se de forskellige udstillinger og museer, ja, man kunne levende sætte sig ind i, hvordan det må have været at være “tyende” på landet i gamle dage. I Hestevognsmuseet var der udstillet en gammel rustvogn fra “Gammel Køgegård” ved Køge. Rustvognen var angiveligt blevet brugt ved Grundtvigs begravelse i 1872.

Torsdag var der fødselsdag. Henrik fyldte 51 og dagen før havde Finn fødselsdag, så vi bestemte, at vi skulle have frisk morgenbrød fra bageren i Lohals. Der var en kø så lang, helt ud på vejen, men det var også nogle gevaldigt gode rundstykker, som bageren havde bagt, for slet ikke at tale om hans brunsvigere! Om aftenen var der så den årlige “Frikadellefest” i Lohals, hvor blandt andet Henning Stærk optrådte. En aften, som takket være Bruno, blev til en god aften. Bruno kørte i fast rutefart fra “Hovborglejren” til “Frikadellefesten” i Lohals. Taxaerne fra Rudkøbing var ikke meget for at køre helt ud til Lohals, så seje Martin med nathuen valgte at gå de 4 kilometer tilbage til lejren. Torsdag fik vi også besøg af Hanne Wiingaard fra landsledelsen. Hun fortalte om LAP`s historie, og mange havde spørgsmål til hende.

Jeg synes, at vi havde en meget afslappet ferie. Enhver bidrog med det han/hun kunne bidrage med. Vi kom hinanden ved på en god måde, og der var ingen klikedannelser. Hygge omkring bålet hver aften var der også, og Preben med flere underholdt på harmonikaen og andre instrumenter. 32 mennesker i alderen 24 til 69 år deltog i ølejren på Langeland. Jeg håber, at vi kan gentage succesen til næste år. En stor tak skal der lyde fra mig til dem, som jeg var sammen med på lejren, og tak til dem, som havde planlagt lejren og gjort det muligt, at komme på sommerferie i 5 dage til den “formidable” pris af kroner 500. Godt gået LAP!

Mange sommerhilsener herfra.