Så var det af sted til Odense, endnu engang. Havde en date i Kongens Have, - ja, med Brugernes Bazar.
Det var så Bazarens 10 års jubilæum. Tænker tilbage til den første inde på Islands Brygge, hvor stedet lavede det til en lang ”korridor”-placering af de deltagende, hvilket lidt ødelagde samspil og samvær. Men her på Kongens Haves tålmodige græsplæne var der nu det traditionelle ”Torv” eller teltring opstillet. Og så vidt jeg kunne huske den med samme rækkefølge af deltagerne som sidste år. Det var faktisk OK. Så ved man, hvor man bor som deltagende organisation. Det giver en art tryghed. Man nikker, hilser, hånd´er og knuser rundt, hygger sig med at se dem fra sidste år, man ikke har set i mellemtiden. Man registrerer måske også at – hm... jeg synes ikke jeg så – eller - nå de kan jo have været forhindret.
I et hjørne er der det store debattelt, som også er café, og ved siden af er så tribunen, hvor talerne bliver holdt – LAP talte med der ved Steen Moestrup fra Landsledelsens Forretningsudvalg.
I LAP´s telt var der også livligt; der var postkortmalebord – ret godt besøgt, snakke hjørner. Og så husede vi som sædvane projekt ”En af os”. Teltet blev hygsomt overvåget af Dino, verdens smukkeste hvide schæfer, som bor hos Steen. Vores muleposer var populære. Hvorfor mon vi kalder dem for net, de er da ikke hullede som net skal være.
Nogle stande/telte virkede mindre velkommende. Det sker, når man stiller borde med infomateriale som en lang skranke på forkant med teltet, så al plads bliver til privat ”hyggestue” for deltagende ”personale”. Det ligner lidt ”offentlige kontorers” forsøg på at vise brugeren afstanden mellem taberen og ”os der ved noget”. Kan kun anbefale de telte og organisationer etc. at tænke i vedkommende strukturering næste år. Det vil gøre hele Bazaren varmere.
Skal jeg sige lidt negativt om et ellers, synes det mig, dejligt initiativ, så skulle det være, at man med musikken efter frokost overdøver muligheden for samtaler ude i teltene, og dermed gør en del af Bazarens ide ubrugelig. Kære grupper/band, prøv at være lidt intime og sæt decibelene ned til nær på niveau - så man ikke behøver at råbe lungerne ud af halsen, når man samtaler i teltene uden mikrofon.
Personligt for mig er den der overdimensionerede basgangslyd direkte ubehagelig, fordi den kalder på årsagen til det krigstraume jeg er født med. Men jeg bemærkede, at andre også var generet af det, så dæmp lidt ned – så ville vi også meget bedre kunne høre den virkelig gode stemme som sangerinden i Baggårdsbandet havde - de sluttede Basaren.
Hjemmefra kl. 08 morgen og hjemme igen kl. omkring 19.00 - så var man godt træt, men med en rar følelse i sig, det havde været en god oplevelse. Og glæder mig faktisk til at komme igen næste år.
Hilsen til alle der var derovre og til alle jer andre fra Bo.
