GALLO SHOW i Musikhuset skal oplyse om psykiske lidelser For andet år i træk vil Gallo Huset være vært ved et forrygende show den 10. oktober i Musikhuset Aarhus, hvor aftenens program vil tage fat om det at leve med en psykisk lidelse, og ikke mindst fordommene omkring det.

Hvert år bliver mange mennesker i Danmark berørt af en psykisk lidelse, både som patient og pårørende. Derfor ser teamet bag Gallo Show det som vigtigt, at der bliver sat fokus på området.

Arrangørerne for Gallo Show siger: ”Åbenhed er vejen frem for at komme alle de tabuer til livs, som ofte er forbundet med psykiske lidelser. Jo mere vi taler om at leve med en psykisk lidelse, jo mindre fordomme håber vi, der vil være omkring det. Det er vigtigt at kigge mere på mennesket end på diagnosen.”

Formålet med Gallo Show er at oplyse om det at leve med psykisk sygdom gennem viden, humor og musik og være med til at give publikum en sjov og lærerig aften.

”Vi har sammensat et stjernespækket program, som vi glæder os til at dele med jer. Gennem aftenen vil TV lægen Peter Qvortrup Geisling guide os gennem showet, samt bidrage med faglig viden omkring psykiske lidelser. Jacob Haugaard vil komme med sjove anekdoter fra sit liv, bl.a. som nabo til Risskov psykiatrisk hospital. Sys Bjerre vil sørge for, at musikken spiller, mens stand-up komiker Mick Øgendahl sætter gang i lattermusklerne,” Fortæller de fem begejstrede arrangører. Uddeling af Gallo Pris på 5.000 kr.

Denne aften, vil der også blive uddelt en Gallo Pris til en person, der er psykisk sårbar og har gjort en særlig indsats for synlighed, oplysning og afstigmatisering. Vi glæder os til at se dig til Gallo Show 2014.

For yderligere information og kontakt om Gallo Show 2014:
Line Baarsch på tlf. 25343638 eller
Inge Mackel på tlf. 28704979

GALLO HUSET
NØRREGADE 6
8000 AARHUS C
TLF. 86 18 18 60
GALLOENAFOS@GMAIL.COM