Så er det tid til sommerlejr igen. Min gode ven Keld fra Den Gule Dør (DGD er et aktivitetscenter i Køge) kommer og henter mig lidt efter frokost. Han har været så flink at arrangere rejsen til Middelfart og retur for os begge, så ”den gamle” ikke skal have bøvl med det. Det er bare super for mig. Hans mor har givet os et lift til Ringsted station. Mens vi venter på toget, falder noget af denne fantastiske sommers sparsomme regn. Ugen igennem har det på DMI set ud til en del regn i den lille uge, sommerlejeren varer, men nu ser det ud til, der kun kommer nogle få dråber i ugens løb.
I toget, der er godt fyldt, er vores pladser ”lånt” af et par håbefulde, nydelige kvinder fra Sweitz. Nådeløst jager vi dem væk og indtager vores pladser. Til stor glæde for mig er det Vibeke fra LAP København, der sidder på sædet ved siden af mig. Og da ingen af os hører til den tavse type, går snakken fra Ringsted til Middelfart, så den tur er hurtigt overstået. Fra Middelfart bliver vi stille og roligt kørt til Brenderup Højskole af en dygtig kvindelig chauffør.
Jeg var med på sommerlejr for første gang sidste år. Brenderup Højskole er et glædeligt gensyn. Udlevering af værelser og nøgler virkede bedre i år, end jeg husker det fra sidste år. Værelserne er gamle, men rene og pæne. Badeværelse og toilet findes på gangen og virker udmærket, når man ikke kan have sit eget. Jeg synes det er OK.
Dagens gang på højskolen er ret regelmæssig. Måltiderne ligger på faste tidspunkter. Især ved aftensmaden bør man komme til tiden. Køkkenlederen præsenterer dagens menu og siger værsgo. Hvis man er uheldig at komme midt i præsentationen, kan man godt risikere at få en mild skideballe af den lidt barske, men – tror jeg – under overfladen også kærlige kvinde. Maden er god, sund og rigelig. Kaffe er til rådighed døgnet rundt. Sengene er gode. Højskolen ligger i en stor have / mindre park. I haven er der flere skulpturer og udsmykninger, samt bålplads, shelter og adskillige bygninger til diverse formål. En dejlig gård, der ligger mellem tre længer, giver en god opholdsplads udendørs. Men ikke mindst rummer parken nogle fantastiske træer.
Det ene er en tyrkisk troldhassel og det andet er en hængebøg. Begge træer er meget store og imponerende. Så der er ikke noget at sige til, at der ind i mellem er kommet folk langvejsfra ude i den store verden for at se dem. Alt i alt er det et meget fredeligt og hyggelig sted. Højskolen afholder diverse kurser. På de lange kurser (10 måneder) er der rigtigt mange internationale elever og det er ikke unormalt, at der er elever omkring de 20 år fra over 10 nationer samtidig. En del af disse unge mennesker hjælper også til, medens vi er på højskolen. Og man skal lede længe efter så venlige og imødekommende unge mennesker.
De fleste dage havde LAP arrangeret forskellige aktiviteter i form af udflugter, foredrag, motion / meditation, hygge omkring bålet mv. I år har vi således hørt forstander Ole fortælle om højskolen og sunget med ham. Vi har besøgt ”Det Psykiatriske Museum” i Middelfart. Vi har haft foredrag med Kirsten Kallesø. Vi har selv fået lov til optræde - altså dem som havde lyst. Vi har været på tur i ”Den Romantiske Have” på godset Sanderumgaard. Vi har været på tur til Odense.
For mig gjorde besøget på ”Det Psykiatriske Museum” og foredraget med Kirsten Kallesø størst indtryk. Så dem vil jeg gerne beskrive lidt nærmere.
”Det Psykiatriske Museum” i Middelfart
Jeg har ikke tidligere besøgt et psykiatrisk museum, så det var med en vis spænding, jeg nærmede mig museet. Vi var en busfuld (ca. 50) med på turen, og da der kun var plads til ca. halvdelen på museet, blev vi lukket ind i hold på ca. 25 ad gangen. Mens det ene hold var på museum, talte det andet hold med socialdemokratiets psykiatriordfører Karen Klint.
Vi var som sagt ca. 25 inde at høre på omviseren, en tidligere plejer på stedet ved navn Gert. Der er stadig psykiatrisk hospital på området, men afdelingen er flyttet til nye lokaler, og de gamle er blevet museum. Gert var en mand, som man kunne mærke havde gået op i sit arbejde, og havde meget empati. Jeg er sikker på, han havde været en god plejer. Han fortalte, at de lidt tilbage i tiden godt – nogle dage - kunne være kun 3 ”personaler” til at passe ca. 45 patienter. Disse dage var det om at være ekstra opmærksom, så optræk til psykoser eller uro ikke spredte sig, men blev ”taget” i opløbet. Gert sagde, at når man kendte sine patienter, kunne man på et tidligt stadium se, om der var noget under optræk og gribe ind, før det gav for meget uro og problemer. Måden de greb ind på var som regel med medicin.
Jeg havde lejlighed til at tale med Gert på tomandshånd, og jeg kunne forstå, at de det meste af den tid, Gert havde været plejer, havde haft en rigtig god overlæge. Han fortalte bl.a. at overlægen en fredag op til en weekend havde været forbi og set, at der kun var meget få plejere, og spurgte, hvordan det så var i weekenden. Da han fik at vide, at det ikke var bedre, at de havde haft kontakt med oversygeplejersken, og de ikke kunne få ekstra hjælp, sagde overlæge, at så ville han selv komme og hjælpe til som plejer. Men da han ikke kendte deres arbejde i detaljer, gjorde han det klart, at det var Gert der skulle lede arbejdet, og overlægen blot skulle gøre det, han blev sat til. Det svarer ikke helt til billedet af de psykiatriske overlæger, jeg har mødt, men det er godt at vide, at de findes!
Selve museet viste eksempler på stuer og forskellige former for behandlingsrum. For tiden er der en temaudstilling, hvor man kan høre stemmer, og høre tidligere patienter fortælle om, hvordan de havde det med at høre stemmer. Visse steder blev der også udløst nogle hjerteskærende skrig, når man kom ind i et rum.
Foredrag mv. med Kirsten Kallesø
Sidste år holdt Kirsten Kallesø foredrag om sin tid som patient i psykiatrien. I år drejede sig om det at holde et oplæg eller et foredrag, og hvad man kan overveje i den forbindelse. Kirsten er utroligt nærværende, når hun taler til en forsamling, og bl.a. derfor synes jeg, hun er spændende at høre, uanset emne. Formålet med dette oplæg var at give os en viden, som ville gøre flere af os i stand til at stille sig op og fortælle, hvad vi har på hjerte. For at det ikke skulle blive teori og lytten alt sammen, blev vi opfordret til bidrage med indlæg i form af et digt, en lille tale, eller hvad vi nu ellers kunne finde på. Vores medvirken - ”Scenen er din” - skulle være om aftenen mellem 19 og 21, hvor Kirstens indlæg var om eftermiddagen, så vi havde lidt tid til at forberede os.
Det blev en rigtig god aften, hvor det først så ud til, at vi ”kun” ville få ca. 5 kvarters optræden, men som aftenen gik, fik flere mod på udfordringen, så begge timer blev udfyldt med beretninger fra eget liv, musik og sang. Lisbeth havde omskrevet ”Der er et hul midt i spanden” til ”Der er et hul midt i hovedet”, og sang den sammen med Gert til stor morskab for os andre. Endnu en god dag.
Til slut vil jeg blot sige, at det var en utroligt rolig og harmonisk sommerlejr i år. Med rigtigt mange søde mennesker, som hjalp og behandlede hinanden rigtigt godt. Der blev uddelt mange knus!