Når du sidder med dette nummer af LAP bladet i hånden, er efteråret ankommet med de mange farver ude i naturen, og man er så småt ved at finde vintersyslerne frem. For LAP’s medlemmer og andre psykiatribrugere er den store og glædelige nyhed nok, at Danmark endelig har underskrevet tillægsprotokollen til handicapkonventionen.

Det har så vidt vi kan se kun taget omkring 6 år, at nå så langt. Hvad betyder det så? Det betyder bl.a., at begrebet ’psykosocialt handicap’ nu skal anerkendes og implementeres overalt i forvaltningernes tilbud til psykiatribrugere, og at den enkelte, når alle andre ankemuligheder er afprøvet, kan klage direkte til FN’s handicapkomite. Så en af den kommende vinters opgaver for LAP’s medlemmer bliver at holde kommuner og regioner fast på, at de er forpligtiget efter konventionen.

En anden stor ting som berører os er revisionen af psykiatriloven. Det foreløbige udkast til ny lov har vi haft i høring og givet et meget kritisk svar på. FN’s handicapkomite er parallelt med, at vi forholdt os til forslag om ny psykiatrilov, i sin ’eksamination’ af Danmark nået frem, at psykiatriloven strider mod handicapkonventionen og derfor helt bør ophæves! Hvad udkommet af det bliver, bliver det spændende at følge, når nu Folketinget starter det nye folketingsår. Så meget kan siges, at der er meget blandede - for ikke at sige modstridende - holdninger til kravet.

LAP har traditionen tro holdt sommerlejr og på andet år også en ø-lejr, sidste er så en begyndende tradition, som - om økonomien holder - vil fortsætte sideløbende med sommerlejren. Vi har også været meget synlige på Brugernes Bazar, idet Steen fra forretningsudvalget holdt en af åbningstalerne og opnåede at blive citeret i pressen, hvilket hverken minister eller formand for Rådet for Socialt Udsatte opnåede.

Her efter sommerferien er der travlt overalt, og LAP er med både til diverse konferencer og som deltagere i følgegrupper og referencegrupper. Desværre er man endnu ikke nået så langt i brugerinddragelsestanken, at man husker at inddrage os som lige værdige i alle arbejdsgrupper og styregrupper. En mangel, som vi konstant vil påpege til den dag, man husker os som de eksperter i eget liv, vi nu en gang er.

Det kan ikke pointeres kraftigt nok, at brugerinddragelse ikke kun er eksperimenter for puljemidler, som f.eks. peer to peer for at nævne et; men er et middel til at genskabe brugernes værdighed som hele mennesker. Det kræver nok en del benarbejde at få det behandlende personale til at komme ned i øjenhøjde. At få dem til at forstå, at succesfuld behandling foregår i ligeværd og respekt.

RINGBO

I mange sammenhænge er det en fordel, at have egne erfaringer med ting som man beskæftiger sig med. Men kan det også siges at være en fordel, at Københavns kommune har valgt at lade en tidligere voldsmand sortere i hvilke voldelige overfald, der anmeldes og hvilke anmeldelser der lægges i papirkurven? Det er tillige kritisabelt, at de voldelige overfald skal gå ud over personalet, førend der typisk foretages anmeldelse.

Det har bl.a. betydet, at et uagtsomt manddrab aldrig har været udsat for politiets efterforskning. Beboerne tilbydes ikke systematisk debriefing efter overfald - debriefing foregår kun i det omfang, personalet, der taler med beboeren efter overfaldet, har kompetencen til det. I øvrigt er 80 % af personalet skiftet ud efter 2008. Og der anvendes i dag flere resurser på administration end tidligere, ligesom en del aktiviteter er blevet skrinlagt. Vi kan håbe på, at det øgede samarbejde og samspil med Region Hovedstadens psykiatri betyder, at den meget begrænsede adgang til psykiatrisk behandling på Ringbo ændres, og at man ligesom andre borgere i det danske samfund bliver tilgodeset med en psykiater, hvor der er resonans, og ikke tvunget til at lade sig behandle af en psykiater, man ikke har kemi med.