Investering i udsatte var årets tema for Bruger Bazaren i Kongens Have i Odense - sidste onsdag i august. Vejrguderne var taget i ed og vejret holdt tørt, men solen skinnede ikke ret meget. Mangfoldigheden var stor og debatlysten meget alsidig, dog må vi sande, at DSB har gjort det sværere for udsatte at samles. LAP-folket var talrigt repræsenteret fra hele Danmark.

Budskaberne var mange, og der var absolut delte meninger om mange ting, men som flok kan de udsatte bare sige til politikerne - lyt til os, vi ved, hvordan I kan gøre en forskel på udsatte området. Rådet har igen i år udgivet en årsrapport - der indeholder oplysninger om Rådets mange aktiviteter gennem året 2014/15.

Der er lagt vægt på Socialt udsattes situation: En møllesten om halsen - socialt udsatte og gæld, Livet på hjemløseboformer, Brugernes oplevelse af substitutionsbehandlingen, Ligebehandling i retspsykiatrien, Unge på kanten og En investering som betaler sig. Der findes både høringssvar, en oversigt over debatindlæg, pressemeddelelser og en uddybning af de enkelte forslag. 

Rapporten kan læses på www.udsatte.dk