NU HAR JEG KØBT MIG ET BAROMETER
Nogen fornøjelse skal man da ha’ af sommeren! Endnu et citat fra bagsidens husfilosof Storm P., som også tillægges de berømte ord: Alle taler om vejret, men ingen gør noget ved det. Det samme gælder i høj grad klimaproblemerne, dem bliver der heller ikke gjort så meget ved. Dertil er de for store og den dårlige udvikling går - trods alt - for langsomt. Vi bruger ressourcer for mere end vor egen klode, og vi er allerede begyndt at se ud i rummet efter nye planeter at bebo. Nogle sender raketter til Mars og andre steder for at se, om der er intelligent liv andre steder i rummet.
Jeg, for min del, har aldrig bekymret mig om intelligent liv andre steder i universet, men ville være fuldt ud tilfreds med intelligent liv her på jorden. Som gode gamle Albert Einstein sagde, at så vidt han vidste, var der kun to ting, som var uendelige: Universet og menneskers dumhed.
Ikke desto mindre har Danmark fået sin første dansker sendt ud i rummet. Jobbetegnelsen er astronaut, og han hedder Andreas Mogensen. Måske for i det mindste at få noget intelligent ud i rummet, har han på sin første mission medtaget førsteudgaven af Søren Kierkegaards bog – vor anden husfilosof: ’Tre Gudelige Taler’. Vi opbrugte allerede den 13. august i år jordens ressourcer for i år. Selvom vi i Danmark gerne vil udråbes til planetens grønne duks, er det ikke helt rigtigt. Hvis alle levede som danskerne, ville menneskeheden have brug for ressourcerne fra 2,85 jordkloder.
Som afslutning på dette kapitel får denne Storm P. flue mere end dobbelt mening: Man skal være glad for vejret, så længe man har det. Vores naboland Sverige gør mere ud af det politisk korrekte, end vi herhjemme trods alt gør. Victor Borge sagde engang, at Sverige have én ting som Danmark ikke havde: Gode naboer.
Historierne om den bomstærke, rødhårede pige med stor tro på sig selv, som Astrid Lindgren skrev om, gjorde Pippi Langstrømpe til forbillede for temmelig mange piger – og en hel del drenge. Disse historier må nu ikke gengives i deres oprindelige skikkelse. De bliver skrevet om, så mere upassende ord, som at hendes far var negerkonge skrives ud. Billedsiden går heller ikke ram forbi.
Et tapetfirma måtte destruere hele sit lager med Pippi, fordi to asiatisk udseende børn står og vifter kølige vinde for hende. Det var etnisk ydmygende. Min egen barndomshelt på tegneseriefronten, Tintin, må heller ikke stå på svenske biblioteker. Især på baggrund af tegneren Hergé’s bog: Tintin i Congo. Hergé var jo belgier, og guderne skal vide, at den belgiske konge og dermed Belgien har mere end godt på samvittigheden i Belgisk Congo. Vi danskere var også selv slaveejere, og mange af vores flotte palæer i Danmark er skabt for slaveriets penge. Men selvom tider skifter og sæder mildnes, synes jeg at der må være mere end én bogkant. Bøger og kunstværker blev skrevet i den tid og i den ånd, som tiden var på skrivetidspunktet. De har hver deres charme og historie i sig og må læses og forstås på deres præmisser. Det ødelægger kunsten at gøre den politisk korrekt. I Napoli ligger et hemmeligt museum, lukket for offentligheden. Det rummer utallige værker fra byen Pompei, som blev ødelagt af vulkanen Vesuv den 2. august år 79.
Men billederne, busterne og statuerne er så uartige, frække og erotiske, at den samtid som gravede dem fri i 1748 og senere, blev så forargede, at de mente, at de måtte holdes bag lås og slå. Når enkelte, særligt privilegerede, undtagelsesvis får lov at se derind, er der endda den klausul at man ikke må smile eller vise glæde, men kun udvise en alvorlig mine. Alt andet ville være useriøst. I en anden kuriøs afdeling - stadig i det italienske, har Vatikanet en større afdeling med titusindvis af afhuggede mandlige lemmer. Disse freudianske fallossymboler er blevet afhuggede fra diverse statuer, så de ikke mere frister fantasien eller frister andet.
SELV OM SEJRHERRERNE ALTID SKRIVER HISTORIEN, ER DET DA SYND I MERE END ÉN FORSTAND
Jeg kan heller ikke lade være med at tænke på en gammel Bo Bojesen tegning, hvor en ældre dame med stok og dårlig hørelse går rundt i en særdeles velassorteret, man fristes til at sige veludstyret, pornoforretning og leder efter nissemænd. Vores nye udenrigsminister, Kristian Jensen, har gjort sig internationalt bemærket ved i sin Facebookprofil at skrive, at han nu havde endnu en grund til ikke ville bo i Sverige.
Det skete på baggrund af en svensk debat, hvor nogen følte sig diskrimineret, fordi der kun fandtes beige – altså hudfarvet – plaster. Der skulle også være plastre til andre etniske hudfarver. Kristian Jensen måtte fortryde og undskylde med, at det var humoristisk ment og skrevet med et glimt i øjet og at han i øvrigt holdt meget af Sverige. Nu har snarrådige svenskere set en ny niche – eller forum for skænderi - og foreslår toiletpapir i etniske hudfarver som sort, brun, gul og så videre.
Man skal i øvrigt passe på med politiske vittigheder. Man risikerer, at de bliver valgt. Afdøde chefredaktør for dagbladet Politiken, Tøger Seidenfaden, forsøgte, mens han levede, at sætte en dagsorden imod brugen af ordet ’lykkepiller’. Som enhver véd, der tager disse psykofarmaka, giver det hverken lykke - endsige større lykke - men forhåbentlig mindre følelse af ulykke.
Seidenfaden bebudede, at Politiken ikke mere ville bruge ordet ’lykkepiller’ og opfordrede andre aviser til at følge eksemplet. Men ordet var så indarbejdet, at der vist ikke skete så meget ved det.
I stedet ser jeg nu, at ordet bliver brugt som biprodukt i forbindelse med den nye regering. Flere steder i danske dagblade forekommer i artikler om statsminister Lars Løkke Rasmussen ordet: ’Løkkepiller’.
Om det er en bitter pille at sluge eller ’lidt sukker i skeen, når din medicin er sur’, som Mary Poppins synger, afventer vi foreløbig Dansk Sprognævns definition af.
Nogle gange får et ord også helt ny betydning, så det kommer til at betyde det modsatte af, hvad der oprindeligt var meningen. Unge mennesker i dag mener vist, at en ’bjørnetjeneste’ er en meget stor og god tjeneste. Ligesom en bjørn er stor. De véd ikke udtrykket kommer af La Fontaines fabel om bjørnen, som ville vifte en flue væk fra sin tilsyneladende højt elskede herres ansigt. Men bjørnen kender ikke sine egne kræfter og smadrer sin herres hoved sammen med fluen. Apropos dobbeltbetydninger - så lidt om den nyligt afdøde fodboldspiller Harald Nielsen. Han bliver kaldt ’Guld Harald’. Nu tænker alle det som en naturlig hæder for en legendarisk fodboldstjerne. Men ’Guld Harald’ var oprindeligt ment ironisk og som øgenavn af de danske fodboldorganisationer for at svække hans popularitet. Harald Nielsen var altid åben over for pressen og før De Olympiske Lege i 1960, sagde han, at Danmark ville kunne få guld.
Det fik ’vi’ ikke, men det næstbedste, sølv. Samtidig var han kommet i unåde, fordi Danmark dengang var 100% imod professionel fodbold. Ingen på fodboldlandsholdet måtte modtage så meget som en krone for at spille fodbold. Så Harald Nielsen blev udelukket fra landsholdet og blev i øvrigt på daværende tidspunkt verdens dyreste fodboldspiller, da han rejste til Italien. Men guld-tilnavnet var mere spot end godt ment. Valget gav plads til et nyt parti i Folketinget – Alternativet. De gjorde sig humoristisk bemærket under valgkampen ved på en hel del af de andre partiers valgplakater lige at sætte en vedhæftelse på: - og så er der Alternativet! Alternativet vil gerne udvide det folkelige demokrati og foreslår, at 50.000 underskrifter til en sag skal kræve at blive behandlet i folketingssalen.
Det er der allerede nu politisk flertal for i folketinget, uden om regeringen. Hvis vi tænker på, at der lige nu, i dette øjeblik, er mindst 500.000 danskere, som har en behandlingskrævende psykisk lidelse eller sygdom og inden for en femårsperiode er tallet mindst 1.000.000. Så skulle der i al fald matematisk set være store muligheder for at sætte psykiske spørgsmål på dagsordenen.
Tal pænt til og om hinanden. Kys det nu, det satans liv, grib det, fang det før det er forbi. Hav det nu godt og pas rigtigt godt på jer selv!