Jeg jonglerer mellem to poler - en manisk, hvor jeg sprudler af kreative ideer og en depressiv, hvor jeg ligger i sengen hele dage.

Jeg er til fest, og borddamen stiller det obligatoriske spørgsmål: ”Og hvad laver du så?”. I et splitsekund overvejer jeg at sige, at jeg er testpilot eller krigskorrespondent. Eller måske endnu bedre: Ansat i PET og derfor ude af stand til at røbe noget om, hvad arbejdet går ud på. Til sidst vælger jeg sandheden og siger: ”Jeg har en bipolar, affektiv lidelse”. Hun ser forundret ud. Jeg kunne lige så godt have sagt, at jeg kom fra Mars. Så jeg tilføjer: ”Det er det samme som at være maniodepressiv!” Så lyser hendes øjne op, det er noget, hun forstår, da én i hendes omgangskreds har samme sygdom.

Vi får en længere snak, og jeg fortæller hende, hvordan det er at være ved den maniske pol, hvor det hele bare kører for fuld damp, hvor jeg får en masse geniale ideer – og også nogle knapt så geniale. Hvor jeg føler mig som Universets Herre, men ofte må undskylde til højre og venstre bagefter, fordi jeg er kommet til at såre nogen. Det sker som regel, fordi jeg bliver irritabel over, at de ikke kan følge med i mit rasende tempo. Jeg fortæller også, hvordan jeg har det, når jeg er ved den depressive pol, hvor jeg slukker alle apparater og kryber i seng, og hvor bare det at gå en tur med hunden forekommer som en uoverstigelig opgave, da jeg er tappet for energi. Jeg siger til borddamen:

”Jeg betragter mig selv som en linedanser, der skal holde balancen imellem de to poler. Det gør jeg ved at tage stemningsregulerende medicin og ved at benytte mig af de strategier, jeg efterhånden har lært gennem samtaler med psykiatere og andre bipolare. Jeg er blevet god til at opfange faresignalerne og agere derpå – hov, nu går det vist lidt for stærkt, sluk pc´en og gå en tur, hør klassisk musik eller meditér.

RO OG STRUKTUR

Mine psykiatere har sagt det masser af gange, mine lidelsesfæller siger det. Få struktur i hverdagen, ellers glider dagene ud i ét uden, at du får udrettet noget, og du vil føle dig ubrugelig. Og så er der stor risiko for, at du kryber til køjs og sover dagene væk. I dag er jeg dybt afhængig af min Maylandkalender. Jeg passer godt på ikke at overfylde kalenderen med aftaler og møder, fordi jeg ved, hvor ærgerligt det er, når jeg ikke får gennemført mine planer og melder afbud i tide og utide. Det sænker selvværdet at melde fra. Så hellere lave en realistisk plan – og få succes med den. Min dag ser typisk sådan her ud: Jeg står op samtidig med min kone, vi spiser morgenmad sammen. Når hun er taget på arbejde, går jeg en tur med vores hund. Derefter sætter jeg formiddagen af til forskellige skriverier. Klokken ét smækker jeg pc låget i for ikke at risikere at ryge op i en hypomani (en lettere form for mani)

Eftermiddagen går med huslige pligter, og derefter står den på hundetur nummer to og madlavning. Om aftenen hygger jeg mig med min kone. Hver torsdag løber jeg med en kammerat fra gymnasietiden. Jamen gælder det ikke alle – også raske og almindelige pensionister, at de skal have struktur? Jo, men ikke i samme grad som psykisk syge, som ofte lider af angst og uro og har meget svært ved at komme ud ad døren.

40.000 HAR DIAGNOSEN

Den bipolare tilstand kender mange danskere til. 40.000 har ifølge overlæge Maj Vinberg fra Rigshospitalet fået diagnosen, men hertil kommer fire-fem pårørende for hver af disse personer, samt alle dem, der ikke er diagnosticerede endnu, hvoraf mange ”medicinerer” sig selv med stoffer og alkohol.

Jeg fik selv diagnosen i 2005, og selv om det er svært at pege på den udløsende faktor, har det uden tvivl spillet en rolle, at jeg mistede min søn og forældre med kun ét års mellemrum. Det var en sorg, som jeg valgte at ”behandle” på egen hånd med et arbejdsraseri, som, jeg i bakspejlet godt kan se, var manisk. Til sidst knækkede filmen, og jeg blev indlagt på en psykiatrisk afdeling, hvilket jeg i alt har været tre gange. Min seneste indlæggelse fandt sted i december 2012 efter en voldsom depression. På afdelingen var der tre andre bipolare, som jeg snakkede godt med. Da var det, at jeg fik ideen til at skrive bogen ”Mani og depression” (Forlaget Siesta, 2013), hvor 15 bipolare fortæller om livet mellem polerne. Da mange lider af læseblokering pga. af indre uro, har jeg indtalt en lydbogsversion.

BEKÆMP DIN STRESS

Der er selvfølgelig tale om 15 unikke fortællinger, men alligevel er der fælles træk. Mange peger på stress som en udløsende faktor. Det gælder blandt andre Kim Bach, som siger:

”Der er to årsager til min sygdom. For det første arbejdede jeg alt for meget. Jeg var elendig til at sige nej, og jeg boede alene, så arbejdet kunne fylde alle døgnets timer. For det andet havde jeg en usund livsstil. Jeg gik ofte på værtshus og drak alt for meget”. Også Mads Trier-Blom mener, at stress var medvirkende til, at han blev bipolar. Han fik sit første sammenbrud i 2002 efter at have arbejdet lidt over et år som fysioterapeut.

Han siger:

”Jeg havde en oplevelse af, at jeg skulle gøre alting perfekt. Hver dag føltes som en eksamen, hvor jeg selv var censor. Måske den hårdeste censor, man kunne forestille sig.”

Mads fortæller, at han en dag var så langt ude, at han sad tre timer og samlede energi til at binde sine sko.

Flere af de øvrige medvirkende har lignende beretninger, så hvis du vil gøre noget for dig selv, så prøv så vidt muligt at bekæmpe din stress. Tag en ”morfar”, når det hele kører for hurtigt, det gør jeg – med god samvittighed. 

POWER-SHOPPING

Et gennemgående træk for de interviewede er, at de i maniske faser føler trang til at bruge penge. Christine købte på en impuls et nyt møblement til huset, hvilket chokerede hendes mand, da de netop for nylig havde fået nye møbler. Kim Bach stillede sig op foran en Fona og delte gratis pc´er ud til de forbipasserende. Gitte Jepsen kender også til det med at power-shoppe, selv om hun egentlig ikke nyder det, hun køber.

”Men det giver et kick at bruge penge, og når jeg er manisk, skal alt skiftes ud – tøj, møbler, mand og job, griner hun.

De 15 personer har været meget igennem, men de har lært, hvordan de med et sæt leveregler kan få et godt liv. De er kreative og spændende mennesker. Flere er kommet så langt, at de er kommet i arbejde igen.

Nogle fungerer som behandlere med brugererfaring, dvs. at de som tidligere patienter hjælper nuværende. Filminstruktøren Nils Malmros har læst deres beretninger, og han siger: ”Forfatteren forstår at give ordet til mennesker, der er besværet af et omskifteligt sind, så vi forstår dem og deres liv som værdifulde medborgere”. Det er en smuk og empatisk vending, som understreger, at vi er mennesker først og fremmest – ikke blot diagnoser.

BIPOLARE ER MERE KREATIVE

Ifølge Jakob Ulrichsen, der er psykiater og tidligere overlæge på Gentofte Sygehus, er bipolare mere kreative end andre. Og ser man på rækken af kendte, kreative personer med lidelsen, er listen da også lang – fra Van Gogh, Beethoven og Hemingway til Amy Winehouse og Jimi Hendrix.

GODE RÅD

Overlæge Maj Vinberg har sammen med personale og bipolare patienter sammensat 12 råd til bipolare. De bringes i ”Mani og depression”. Af pladshensyn har jeg valgt kun at videregive tre af dem her:

1. Lav aftaler med dine nærmeste om, hvordan de konkret kan støtte dig. Hvad skal de konkret gøre, hvis du aflyser aftaler eller ikke tager din telefon.

2. Brug diagnosen til at gøre op med dine livsvalg og dine værdier: Bruger du dit liv og din tid på det rigtige? Er du sammen med de ”rigtige” mennesker.

3. Husk, at bipolar lidelse ikke er en livstidsdom. Med din egen indsats, dine nærmestes hjælp og effektive strategier er det muligt at blive ved med at være stabil.