At være til Folkemøde på Bornholm er altid spændende, og oplevelser kommer der mange af, det være sig både i sommerhusene med fællesskab og i LAP’s telt, mens Folkemødet står på.
Med planlægning helt tilbage fra sept. 2015 er det med stor spænding, at vi drager afsted til Bornholm, hvor en del af os ankommer allerede om mandagen, hvilket også giver sig udslag i et rigtigt godt sammenhold og fællesskab, som faktisk er nogle rigtig gode grundsten, når Folkemødet løber af stablen, og det skal fungere i LAP’s telt.
En deltager sagde til mig: ”Bettina, det der vagtskema kommer ikke til at holde”, hvorpå jeg måtte svare: ”Vent nu og se, for det er jeg ret sikker på, at det gør”; og udover et par meget få svipsere, så kørte det bare, og deltageren måtte æde sine ord i sig igen, kunne jeg smilende konstatere. Vi havde, som I nok ved Ole Sørensen, aka ”Rebellen fra Langeland”, med os derover, som skulle holde oplæg i LAP’s telt. Det var forrygende, og han blev lynhurtigt en del af huset og indgik også i det daglige. Det blev til mange hyggelige, sjove og ikke mindst seriøse snakke på kryds og tværs. Tirsdag og onsdag kom de andre deltagere fra LAP, og indgik rimeligt hurtigt i fællesskabet, også i de huse, de nu boede i. Det, kunne vi i hvert fald konstatere, var tilfældet i huset med LAP-Ungdom. Skønt at ”ungdommen” også deltog.
Folkemødet blev skudt i gang med et stopfyldt telt hos LAP og begge sider af teltet måtte rulles ned torsdag eftermiddag, da Ole Sørensen kom på med sit oplæg - så var vi ligesom i gang.
Vi havde forskellige oplæg de fire dage, der var lidt af en bred vifte. Som tovholder for Projekt Folkemøde med LAP har jeg sammen med et par andre medlemmer været ude i noget af en opgave for at holde enderne sammen og få det hele op at stå. Der er mange ting at huske på hele tiden, men: Intet om os, uden os! Og uden LAP- medlemmerne, der var med, og som repræsenterede flere steder i landet, var det jo slet ikke gået - så kæmpe tak til jer og ikke mindst hjælpen fra Karl Bach. Det var et forrygende Folkemøde.
Her er hvad nogle af deltagerne, der var med, har erfaret med turen: - Det var stort at være en del af LAP-flokken; lækkert at opleve, at vi kan få det til at fungere (i særdeleshed når/hvis viljen er der...). Det føltes lidt tomt at komme hjem efter en så intens uge. Jeg er taknemmelig for alle de ’lussinger’ jeg fik: At folk ikke altid kan bedømmes på forhånd! Tak...
- At vi i Kalleholled 1 alle (på nær Ole) kom mandag og fik skabt et fællesskab, inden Folkemødet blev skudt i gang, blev en uvurderlig styrke.
EN ANDEN SKRIVER:
- Det var første gang, jeg var på Folkemødet. Var vild med den stemning af politisk engagement, som summer alle steder fra. Det, at alle dér har noget på hjerte, er meget inspirerende at være en del af! Jeg havde flere gode snakke med interesserede, der henvendte sig til LAP-teltet. Det var specielt dejligt at møde flere ansatte i psykiatrien, som efterspørger større samarbejde med os, fordi de ser, at vi har fat i noget - Recovery, Peer-2-Peer støtte - som gør en stor forskel i den enkeltes liv. Jeg oplevede, at det er brugbart for personalet at høre om vores erfaringer fra psykiatrien, og hvad vi mener burde gøres anderledes, og flere gav også udtryk herfor. Det er vigtigt, at vi stædigt bliver ved med at gentage, hvad vores erfaringer og visioner for fremtiden er - da det ellers let kan ”glemmes”.
Udover selve Folkemødet var det også meget brugbart at få lært andre unge medlemmer af LAP bedre at kende (samt selvfølgelig også de lidt ældre LAP’er). Ved at være sammen i flere dage, var der meget gode forudsætninger, for at tale sammen om eventuel opstart af et unge-netværk i LAP. Jeg havde et meget givende Folkemøde, hvor jeg fik sparret med andre, udvekslet synspunkter - samt også prøvet mine evner, grænser og motivation af, som foredragsholder. - Tak til dig Bettina, og alle i Folkemødegruppen. Endnu en: - Samarbejdet imellem os var suverænt og alt kørte på skinner. Eller som en tredje skrev: Folkemødet gav mange gode ting at mindes - nogle dybe snakke hvor jeg tog fusen på Ole Sørensen, så det gik op for ham, at de kære psykiatere måske slet ikke har evner til at sidde og tale med folk i timevis men blot tror, de er gode til det - og han blev overbevist om, at hans ordleg over opvasken måske var opskriften på fremtidens psykiatri.
Alt i alt et godt møde - selv om jeg både blev belært om hvad en TTR-samtale er - tales til rette samtale - og fik den prøvet i det virkelige LAP-liv.
Og her fra Planlægnings panelet skal lyde en STOR tak for at være en del af det hele og være med til at få det til at fungere og ikke mindst for at lære medlemmer at kende på en helt anden måde - tusind tak.
