Rosenhuset, værestedet i Slagelse, som har tilknyttet op imod 150 brugere, dannede ramme om et aftenarrangement arrangeret af LAP-Vestsjælland. På dagen havde initiativtager til arrangementet, Linda Larsen, udfoldet sine gastronomiske evner. Indtagelsen af hendes specialitet ”Mulles Gryde” skete i stilhed. Efterhånden som mundene blev mættet, bredte der sig en anerkendende mumlen.
Paul Bjergager fra landsledelsen, som var blevet givet til opdrag, at fortælle om LAP´s historie og politiske virke igennem vores snart tiårige eksistens, startede med at fortælle om LAPs nye sekretariat, som i størrelse og indretning ”var de frivilliges mulighed” for tilrettelæggelse og udformning af politiske aktiviteter: ”Vi de psykisk syge - blev lagt i dårekister, fik lsd, - med den hensigt at vi så ikke sprællede så meget.”
I 1970’erne var Galebevægelsen med til at være modmagt til den herskende psykiatri. Foreningen SIND var i en årrække med til at påvirke politikere og beslutningstagere. Psykiatribrugere så organisationen som en i hovedsagen pårørende- og behandler organisation, som manglede den indsigt, der kunne komme fra brugerne selv. Den manglende brugerindflydelse førte til afholdelse af brugerkonferencen i Helsingør 1998. Her blev der nedsat en arbejdsgruppe, der skulle lave en brugerforening. Resultatet blev at LAP blev stiftet i Svendborg 1999.
”Vores hovedslogan ”intet om os – uden os” fortæller sådan set det hele. Formålet med vores organisering i en brugerorganisation. Vi vil noget andet end den etablerede psykiatri. Vi ved, hvad der er godt for os. Mange andre har i årevis fortalt os, hvad der er godt for os. Vi er trætte af hattedamer - folk som er bedrevidende på vores bekostning”, fortæller Paul videre.
LAP har organiseret sig, som de fleste andre foreninger, med bestyrelse, forretningsudvalg etc. Som et led i politikudviklingen er der igennem årene blevet nedsat forskellige arbejdsgrupper.
”I øjeblikket har vi tolv fungerende arbejdsgrupper. Disse har indhold af forskellig karakter, - fra de blødere sociale funktioner såsom sommerlejr, til de mere hårdtslående politiske som eksempelvis tvanggruppen”, beretter Paul. Og fortsætter: ”Med buskampagnen har vi i mødet med folk på gaden oplevet en imødekommenhed ud over al forventning. Indadtil er den med til at styrke vores grundforeninger, det lokale netværk i organisationen, og skabe kontakter på tværs af disse.” Som nyt medlem kan man således igennem foreningsarbejdet hurtigt få indflydelse i de politiske diskussioner, og ikke mindst - få opbygget et netværk af ligesindede.
Og som Paul udtrykker det: ”Og alt dette for kun 100 kr. i årligt kontingent. På det årlige landsmøde betaler du 200 kr. for deltagelse i hele weekenden - inklusive ophold mad og drikke!”
Sommerlejren har i de seneste år været afholdt på bl.a. Endelave, ved Limfjorden, ved Skælskør og på Tunø. I år afholdtes lejren på Langeland. Igennem årene har vi kunnet iagttage, at der kom flere og flere deltagere til. Vi ser sommerlejren som et godt udgangspunkt, for at medlemmerne bliver aktive i LAP, hvilket som bekendt er godt for foreningen. Der er for eksempel flere af deltagerne på buskampagnen, som har lært hinanden at kende på sommerlejren. I LAP findes også refugiegruppen - en arbejdsgruppe som har eksisteret i to år. Arbejdsgruppen har tilknyttet fire eksterne medlemmer, hvilket er med til at tilføre diskussionerne et spændende element. Formålet med refugiet er ment som muligheden for at den indlagte, i stedet for at skulle hjem til egen bolig, kan komme til refugiet. Men ideen om refugiet som akut krisefunktion er også på tegnebrættet.
Efter Pauls foredrag kunne Reidun Barkun fortælle om sine personlige erfaringer ved sit medlemskab af LAP:
”Mobning på arbejdspladsen med efterfølgende stress og personlig nedtur førte til, at jeg måtte forsøge at samle mit liv op igen.” Seks års medlemskab af SIND havde ikke givet hende kendskab til LAP’s eksistens. Bevidstheden om at psykisk sygdom er noget, der kan ramme alle var ikke ny for hende. Medlemskabet af LAP har for Reidun betydet en bevidstgørelse af ikke at være alene. Som hun udtrykker det: ”Jeg er medlem af LAP-Vestsjælland, hvor man siden 2003 er mødtes en gang om måneden til åbne medlemsmøder.”
Igennem vores medlemsaktivitet forsøger vi at imødegå nedskæringer og nedlæggelse af sengepladser. Jeg har desuden været aktiv deltager i forbindelse med demonstrationer mod den nye psykiatriplan. Vores landsmøde, som jeg også var deltager i, var en stor oplevelse, og har resulteret i at jeg er blevet tilknyttet ”Livsglædegruppen. Derudover har jeg også været aktiv deltager på Brugernes Bazar som afholdtes i Odense her i sommer.”
Som eksemplerne viser, og i tråd med hvad Paul fortalte, er LAPs arbejde ikke mindst vigtigt i forhold til opbygningen af netværk. Med Reiduns formulering: ”Min oplevelse er at vi drager omsorg for hinanden i disse netværk i LAP. Hvilket gør en forskel i livet, og måske er medvirkende til at vi bliver herrer i eget liv.”
Og Inge Jensen en anden LAP-deltager i Rosenhuset supplerer: ”Sommerlejren er ud over det sociale med til at udvide ens menneskelige kontaktflade. Og man kommer derfra lidt løftede og med forstærket selvtillid. I LAP diskuterer vi, hvad vi vil med psykiatrien. Og som Paul sagde, ved vi bedst, hvordan vi vil have det.”
Og Paul supplerer: ”Blandt de kollektive medlemmer af LAP diskuteres spørgsmål som, hvad det gode værested er? Der sker så at sige en udveksling af erfaringer mv. Eksempelvis havde brugerne i Nykøbing Sjælland fået ansvar for at styre stedet. Men i sidste ende er det holdningerne - politikken - som er det væsentligste. Værestederne rundt om i landet er meget forskellige. Nogle gode, andre ikke.”
Paul opsummerer fortællingen om indhold og ideer for LAP’s politiske virke: ”At hævde at LAP er din fagforening, når du har været i psykiatrien, er ikke helt forkert. Murersvendens interesser bliver varetaget af hans fagforening. - Vi varetager psykiatribrugernes interesser….”
LAP som organisation har igennem årene udviklet sit virke såvel socialt og politisk. I dag fremstår organisationen som et forum, hvor mange mennesker kan mødes og forenes i fælles aktivitet, - indadtil og udadrettet. Buskampagnen har således været med til at fasttømre forståelsen af, at LAP kan gøre en forskel i hverdagen, når VI gør det sammen.
Tabuer og fordomme
Det var lærerigt at gå ud og møde mennesker på den måde. Vi kender nok alle det, at det ikke lige er alle dage vi har tid, lyst og overskud til at tale med FOLKEKIRKENS NØDHJÆLP, AMNESTY eller alverdens telefonselskaber, som prøver at fange os ind til en snak på gader og stræder, men de fleste vi mødte, var klart flinke og positive.
Formålet med buskampagnen var jo at prøve at nedbryde tabuer og fordomme omkring psykisk sygdom, og så selvfølgelig også at prøve at skaffe flere medlemmer til LAP. Der blev spillet og sunget i bussen, som var af en noget ældre model (den punkterede også lige midt i det hele - og reservehjulet passede ikke (!!) ). Om natten overnattede vi i campinghytter rundt i landet, og de var virkelig fine til formålet. Her kunne overnatte 5-7 personer til 350- 500 kr. En rigtig god måde, hvis man vil en tur rundt i landet nogle stykker og se steder og byer, man måske ikke lige har oplevet før.
Der var blevet lavet flotte flyers, som vi kunne dele gavmildt ud af, og vi skabte en del opmærksomhed, når vi kørte bussen ind på diverse gågader, nok mest på grund af pavillonen, som helst bare ville blæse væk, men selvfølgelig også på grund af vores skrigorange t-shirts med teksten: ’Intet om os uden os’, som er ved at blive lidt af et brand, og det er jo også så moderne med brands i tiden.
Min oplevelse var, at vi alle i bussen kom i snak med hr. og fru Danmark nogle gange, og vi var også heldige at få en lidt dybere snak med nogle mennesker som egentlig bare skulle ind til byen for at ose, shoppe, handle eller ordne praktiske ting. Alt i alt en god og givende oplevelse sammen med medlemmer af LAP og LAP’s rejsekonsulenter Ulf og John.