Juletid

Jeg glæder mig i denne tid
Måske falder julesneen hvid.
Og alle med lyst kan med flid
Sig beflitte på at nå hvad skal nås

Ja glæder sig - mon alle gør
Fordi det nu sig hør og bør
Tror nu ikke at alle tør
For selv på konto kan skuffelser fås

For ensomhed kan blive stor
For dem der på fællesskab tror
Men som selv i enlighed bor
Hvor finde kraft til at bryde den lås

Overalt kun jag og ræs
I et påbudt evigt gavestress
Og det usunde godte kræs
Marcipankonfekt og steget gås

Hvorhen forsvandt julefred
Samværets ro og kærlighed
Måske kan den findes et sted
Hvor hjertes glæde forstås

Ved juletid solen sig vender
Snart vi på lyset det kender
Selv i frossen jord mirakler hænder
At lade den glæde os fylde er ikke usundt frås

Hvordan kan man eve med det skel...

Skellet imellem livet og døden er forandringen…
- Forandringen til livets mening…
Når først du har fået himmelen at se…
- Vil du aldrig frygte for din tro igen…
Den tro du er vokset op med…
- Troen på vor Herre og Jesus Krist…

Du vil aldrig frygte for freden eller døden…
- du vil kun frygte menneskets uretfærdighed…
Og du vil frygte dagligt…
- Vor Herres vrede over jorden og mennesket…
Og at træde ved siden af…
- Så hans vrede rammer en…

Skellet gør ikke at livet bliver sorgfrit…
- Ej heller smerte og problemfrit…
Smerter, sorger og problemer hører livet til…
- Lige som glæde, lykke og kærlighed…
Alt kommer i afmålte bægre livet igennem…
- som bægrene bliver fyldte til…
Dag efter dag – år efter år livet igennem…

Men pludselig at kunne forstå vigtigheden i …
- at leve livet i nuet, hvert minut, hvert sekund…
At gribe chancen imens at den er der…
- At forstå at den måske ikke kommer igen…

Skellet imellem livet og døden gør…
- At man får en chance for at forstå – livets egentlige mening…
Livet i sig selv, at trække vejret i det blå…
At elske alt det skabte deri…
- At prise sig lykkelig…
For at kunne igen – indtil den dag…
- At man for alvor skal herfra…

The Rose Woman
Lillian Rank - 2005

Høstmåne og modningstid

Ved jævndøgns døgn, kan man gøre status.
Se på de frø man såede. I forårets løfte tid.
Hvad gav de, hvad groede op i sol og regn?
Ligner gulerødderne dem på pakken med frø?
Blomstrede blomsterne som en farvefyldt duft?

Høstens tid er de glødende farvers tid.
Nu kappes georgine, æble, blomme og hyld
med buske og træer i farvernes fyrværkeri.
Og forråd kan samles til vinterens lune hygge.

I livets forår såedes også mange frø.
Hvad blev de til, fik de gødning og vand?
Blomstrede de rigt, foldede sig ud i fuldt flor,
for at fylde os med mindernes glade duft?

Eller kvaltes de i fordomme og angst?
Tørrede ud i ”de andres” spændetrøje,
vævet af ”det normales” livløse tråde?
Det dræbende net af bristede håb.

Naturen nærer vi med gødning og vand.
Livet skal næres med livsmod og drømme,
så mindernes frugtskål kan gløde rigt
med duft af nærende glæde, i høstmånens lys.

Ser du efter, dybt inde i dig selv, min ven,
finder du stadigt kimen til drømmene.
Vand dem med troen på deres livskraft.
Deres grokraft er din tro på livets mulighed.

Bo Steen Jensen 2008