Vi har sagt farvel og tak til vores to rejsekonsulenter John F. Hansen og Ulf V. Olsen. De er stoppet og har afsluttet deres virke med udløbet af år 2008. Landsledelsen har erkendt, at indsatsen i forhold til vores medlemmer bør foregå lokalt. Og det betyder strukturomlægninger i vores organisation.

Vores bevillinger udløb og vi har afventet svar på kommende bevillinger. I den forbindelse måtte vi opsige det personale, hvis kontrakter ikke udløb. Dette er kutyme, når vi venter på nye bevillinger, da vi jo ikke ved om vi får penge i år 2009:

Landsledelsen har besluttet, at der skal ansættes en sekretariatschef til at lede personalet i LAP og sørger for koordinationen til tillidsfolk, frivillige og medlemmer på alle niveauer. Vi mener, det er vigtigt, at det frivillige initiativ understøttes yderligere og der skabes gode arbejdsvilkår for alle parter i foreningen.

Landsledelsen ønsker flere frivillige, herunder ulønnede, samtidig med at vi ønsker en øget grad af personer, som kan indgå i en ansættelse på skåne-/flexjob vilkår, samt ikke mindst at udnytte de kræfter vi har i foreningen bedre f.eks ved, at alle tager et medansvar både de frivillige og ansatte, Vi har stadig fire ansatte, der holder skansen på sekretariatet – Det er Mette, Birgitte, Karl og vores jurist Erik. Vi ved at der er mange ivrige hænder, der tager fat derude, så mange at vi for overskuelighedens skyld, siger: ingen nævnt ingen glemt.

I den givne situation har Landsledelsen valgt, at ophøre samarbejdet med rejsekonsulenterne i den organisationsform, som vi hidtidigt har haft og afventer snart en ansættelse af en sekretariatschef til at støtte udviklingen af organisationen.

Landsledelsen har modtaget en del henvendelser fra lokale grundforeninger, arbejdsgrupper og enkeltmedlemmer, der udtrykker deres forundring og roser Ulf og John for deres arbejde. Vi takker for disse henvendelser og anvender dem i forbindelse med det fremadrettede arbejde for, at skaffe foreningen en endnu bedre konsulentfunktion, hvor motivationen af de frivillige hænder kommer til at bære både blomst og frugt.

Afsluttende ønsker vi rejsekonsulenterne held og lykke fremover, og er naturligvis taknemmelige for deres indsats, som vi har lært meget af.