Det er så første gang jeg skal skrive en leder til LAPbladet. Det bliver ikke noget problem at fi nde aktuelle emner at skrive om. Problemet er, at når du trækker ét eller to emner frem – ja, så er der andre og lige så vigtige emner som må ligge.

Jeg var til folketingets høring omkring brugen af tvangsfi ksering på psykiatriske afdelinger (§ 71 tilsyn der omhandler den langvarige brug af tvang). Der var fl ere forslag til, hvordan man kunne begrænse brugen af langvarige bæltefi kseringer. Dels blev der peget på, at man:

- hurtigere kunne tvangsbehandle med El-chok
- hurtigere kunne tvangsmedicinere med hjernemedicin
- kunne udvide tvangsbehandling til også at foregå i eget hjem

Jeg vil slet ikke komme ind på problematikkerne ved tvangsmedicinering i eget hjem. Eller, at man ville udvide muligheden for at give mennesker El-chok mod deres vilje! Men det fører til en overskrift! Behandlingssystemet har ingen visioner - eller deres visioner handler om mere magt!

Har vi i LAP visioner?

JA!

- Vi arbejder meget med at introducere recovery. Flere af vores medlemmer har medvirket i den første bog på dansk om recovery, hvor bl.a. Karl Bach er medforfatter.

- Vi arbejder aktivt på at oprette fl ere ”FAPPER”, da det jo også er i lokalsamfundet vi skal have vores indfl ydelse.

- Jeg deltog i en rigtig god sommerlejr, som LAP sponsorerede og planlagde. En nytænkning som fi k stor succes.

Temaet for sommerlejeren var refugie


Kan vi i LAP lave et sted, hvor mennesker, der trænger til ro, kan trække sig tilbage?

På sommerlejren blev der snakket/diskuteret meget, og der er jo næsten lige så mange holdninger og meninger til hvad sådan et sted kunne være, som der er medlemmer.

Men ét var fælles; de fleste var enige om, at de ville benytte sig af et refugie, hvis det var der.

Efter sommerlejren er der blevet nedsat en arbejdsgruppe, der arbejder videre med de visioner, der blev født.

Efter at jeg i 20 år har forsøgt at påvirke psykiatribrugernes vilkår, er det en kærkommen vision at arbejde for et sted, som er lavet af brugere for brugere.

Man kunne jo så håbe, at det blev til inspiration for den etablerede psykiatri!

Thoridt Allermand, Formandskabet