Når man nu som jeg, er blevet interviewet om recovery er det meget spændende læsning, at læse denne bog. jeg glædede mig hver eneste gang, jeg skulle læse i denne gode og informerende bog. Jeg synes det er vældig godt, at nogle af os brugere bliver spurgt, hvordan de opfatter livet som at komme sig. Det er også godt, hvordan bogen er begrundet med litteraturliste over, hvilke publikationer, den er udarbejdet fra. Jeg synes det er meget inteeressant, hvordan bogen beskriver løsninger til, hvordan nogle af os brugere kommer sig helt eller delvist.

Det er nemlig meget vigtigt, at vi har sådan en bog over for embedsmænd og politikere, for så kan vi dokumentere, at komme sig - recovery - er fremtiden.

Det væsentlige ligger også i, at så mange kompetente forfattere af bogen virkelig har arbejdet med stoffet og ved hvad det drejer sig om.

Recovery - at komme sig - kan komme til en, som virkelig arbejder med sig selv, og virkelig ikke giver op over for systemet. Det kan nemlig være meget svært, at overbevise det sociale væsen, at man er begyndt at komme sig. Denne bog beviser virkelig, at os brugere virkelig kan komme os. Vi skal bare have vores støttende personale med på vores helingsproces.

For jeg mener det er en helingsproces. Jeg kan selv nævne fra mit eget liv, at man skal stole på sig selv 100 procent.

Jeg selv har ingen skader fra druk eller pillemisbrug, så min recoveryproces kan jeg virkelig mærke kommer til mig.

Det er meget vigtigt man stoler på sin tro at komme sig, for jeg mener, os brugere selv kan mærke vi kommer os. Så kan vi brugere blive instrueret i, hvordan vi trapper ned på psykofarmakaen, for jeg mener vi brugere ikke skal have mere medicin, end vi har brug for. Mange yngre psykiatere og psykologer og plejepersonale ser mere og mere en vis ideologi, hvad recovery egentlig betyder.

Jeg ved godt brugere af psykiatrien med kroniske lidelser ikke kommer sig helt, men bare håbet og se lyset, er uhyre vigtigt for os brugere. Jeg synes personligt, når man hører Patricia Deegan, at hun er kommet sig, og så oven i købet forsker i at komme sig.

Ja, så får jeg personligt meget lyst til at arbejde endnu mere på min recoveryproces. jeg tror nemlig mennesker med symptomer af ambitionsniveau kan komme sig.

Jeg vil gerne indrømme, jeg har haft en drøm om at blive professor på det naturvidenskabelige niveau, men har måttet sande, at jeg har fejlet. Jeg skulle have brugt mit mere sproglige potentiale og udviklet mit talent indenfor skrivning. Det ser man jo altid i bakspejlet.

Men jeg har lært, igennem medicin og kognitiv terapi, at komme sig, jeg bliver ved at skrive artikler og udvikle mit sprog. Og det er det recovery på dansk lærer mig. At der virkelig er håb for mig.

Jeg vil arbejde meget på at komme ud af ”suppedasen” med al den medicin.