Hvis du skal tage kampen op, så vær sikker på, du kan vinde!
Den engelske psykiater, Mike Smith, giver fif om hvad man kan gøre for at få et mere tåleligt forhold til sine stemmer
- Skal man ignorere stemmerne? - Prøv at sige nej. Du behøver ikke skændes med dem, fortæller Mike Smith, der sammen med Ron Colemann har etablereret grupper for mennesker, der hører stemmer. - Prøv om du kan behandle dine stemmer som du behandler andre mennesker. Hvis du går ind i at skændes med dem, ender det i et slagsmål. Hav en god diskussion, det er meget bedre. Det er derfor, jeg aldrig bekæmper folks stemmer. Det fører mig ingen steder hen. Hav en dialog med dem, og hvis de skændes med mig, gennem en person, så beder jeg dem om at holde op.
Det er meget vigtigt, hvordan omgivelserne reagerer på, at deres pårørende hører stemmer, mener Mike Smith. - For børn og unge er ét af de vigtigste kriterier for, hvorvidt de bliver psykiatriske patienter, hvordan forældrene reagerer. Hvis forældrene er støttende og forstående, formindsker stresset på børnene og hjælper med problemerne, så bliver børnene ikke syge. Men hvis forældrene bliver bange og tror, barnet er sygt, så er barnet i fare for at blive patient.
- Det er vigtigt, når man arbejdet med unge mennesker, der hører stemmer, at arbejde sammen med familierne meget tidligt. At hjælpe de unge mennesker med deres relationer til stemmerne, for det at høre stemmer er ikke noget problem i sig selv. Det er noget andet, der er problemet, f.eks. at stemmerne skræmmer dig, truer dig, at de kan påvirke dig i en dårlig retning. Men der meget, du kan gøre med det. Som psykiater kan jeg ikke få stemmerne til at gå væk, det er ikke mit job. Selv om det sker for nogle mennesker, men det kan jo være en skræmmende oplevelse, at stemmerne forsvinder.
Arbejd med relationen - Kan du gøre noget selv for at kontrollere stemmerne? Hvad kan du gøre?
- Det første er at anerkende, at du har et forhold til de stemmer, du hører. Det forhold kan være et meget godt eller et meget dårligt. Mange folk råber af stemmerne og stemmerne råber så tilbage af dem. Men hvorfor skændes du med dem? Hvorfor er det nødvendigt at slås?
- Du har nogle grupper med folk, der sidder og taler om det at høre stemmer. Hvad er dine erfaringer med det?
- Stemmehørergrupper styres oftest af mennesker, der psykiatribrugere, der har været brugere af psykiatrien og selv har det svært. Jeg har været med til at etablere mange stemmehørergrupper, men jeg bliver ikke i dem. De mennesker, der er i stemmehørergrupper bestemmer selv, hvad der skal foregå. Det er op til folk selv. Nogle gange går de på en pub, for det at have venner og det at have gode relationer til andre mennesker har også stor betydning for mange stemmehørere. Mange gange hyggesnakker man. Andre gange er det nogle specifikke ting om det at høre stemmer eller om folks liv generelt. Man deler erfaringer med hinanden. Har du prøvet det her? Du får gode råd som f.eks. ikke at slås med dine stemmer. Specielt hvis du føler dig svag. Hvis du har tænkt dig at slås med dine stemmer, skal du være sikker på, du kan vinde. Så vi giver folk meget praktiske vink om, hvordan man kan arbejde med stemmerne.
- Hvordan kan man forhindre, at folk, der lige er kommet i kontakt med psykiatrien 30 år efter sidder og er triste, ryger og drikker kaffe?
- Håbet er vigtigt. Og erkendelsen af, at man kan bevæge sig videre fra de erfaringer, man har haft. Det behøver ikke altid være sådan. Du skal altid være håbefuld og optimistisk. Du bliver nødt til at tage kontrol over dit eget liv. Det er dine erfaringer. Jeg er glad for at hjælpe folk ud fra deres erfaringer, for det er ikke mine. Folk er nødt til at spørge sig selv, om de ønsker at bevæge sig videre. Ønsker de at forandre det liv, de har. Ønsker de at have mere kontrol? Hvis det er det, de ønsker, så kan jeg hjælpe dem. Men hvis det ikke er det, de vil, så er der ikke noget, jeg kan gøre. Hvis folk er passive, hvis de venter på en vidunderlig forandring, der kommer udefra, så kommer de til at vente længe. Der er folk, der har gået til psykiater i 20 år og hvert år har fået at vide: ”Vi finder en kur i morgen. Næste år kan vi gøre det her! Men det er aldrig nogensinde sket.”
At få den rigtige hjælp
- Men systemerne har også fortalt folk de forkerte ting, for de har altid sagt: Du skal have det bedre, før du kan prøve at tage et job. De siger aldrig: Op på hesten igen. Det siger de aldrig.
- Hvis du ikke snakker fornuftigt med folk, så gider de ikke, så går de bare deres vej. Så ser du dem ikke igen, før det er for sent. Folk har sædvanligvis hørt stemmer i 16 til 22 mdr. før de endelig søger hjælp, og så er der allerede skabt et forhold til de stemmer, du hører. Vi skal forsøge at påvirke. Men påvirkningen skal ske i skolerne, i gymnasierne, og du skal også uddanne offentligheden i, hvad psykotiske oplevelser vil sige. At gøre psykotiske oplevelser mere normale. Det er noget, der sker. Men stemmerne kan også forsvinde igen. Det er ikke noget permanent. Bare fordi du hører stemmer, så betyder det ikke, du skal høre dem resten af
- Vær god ved dig selv. Prøv at få det bedre. Det giver dig mere magt over stemmerne, hvis du hører stemmer. Stemmerne fortæller dig måske, dit liv er slemt, men du kan altid sige: ”Nej, det passer ikke! Jeg har et godt liv. Jeg går ud, jeg har venner.” Det er en meget mere kraftfuld position at være i, hvis dine stemmer siger til dig, dit liv er dårligt. Hvis dine stemmer siger, dit liv er dårligt og du ved, du har et dårligt liv…
- Så har de jo ret.
- Ja. De HAR ret. Det er derfor det drejer sig om at opbygge dine egne kræfter, hvis du skal op og slås. Skal du slås, skal du gøre det ud fra en situation, hvor du er sikker på at vinde. Gør det ikke ud fra en position, hvor du er sikker på at tabe!
Mike Smith har skrevet en bog om at høre stemmer:
Smith, Mike, f. 1962-12-27
Førstehjælp ved psykoser : en håndbog for professionelle, pårørende og mennesker, der lider af psykotiske oplevelser. Forlag: psykovison. www.psykovision.dk Pris 149 kr. + 20 kr. porto, ekspedition.
Både lokalpsykiatrierne i Århus og Silkeborg arbejder aktivt med at give tilbud til mennesker, som hører stemmer. Se link: www.sundhed.dk PDF-fil