"Musik påvirker vores følelser. Den kan på en eller anden måde reflektere, hvordan vi har det " fortæller Bent Jensen. Bent Jensen er ansat som musikterapeut ved Katrinebjergcenteret, en institution i Århus amt, som er tilknyttet Lokalpsykiatri Nord. Det er også her, vi finder musikterapi-lokalet.

Behøver ingen forudsætninger.

"Princippet ved musikterapi er at man ikke behøver at have nogle forudsætninger for at starte. Det er ikke musikundervisning, men terapi hvor musik indgår, så man skal selvfølgelig have lyst til at udforske instrumenter og spille og synge ", siger Bent Jensen.

Forskelligt i hvor lang tid.

"Normalt starter man op med at have en gang om ugen, senere en gang hver 14. dag eller sjældnere, men det er meget forskelligt. I nogle tilfælde kan det godt vare et år, hvor musikterapien har gjort, at den psykisk syge har fået det bedre ", beretter Bent Jensen.

En beroligende effekt.

"Vi har en kinesisk gong gong, som kan have en beroligende lyd. Nogle gange er der brugere som lægger sig ned og slapper fuldstændigt af. Men den samme gong gong kan også lave nogle mere dramatiske lyde. Så man kan bevæge sig fra det dybe åbne afslappende til det voldsomme, dynamiske ". Har man lyst til at få producerert en cd, kan det også lade sig gøre.

Forskellige instrumenter.

Der er nærmest indrettet et musikstudie, hvor der kan laves cd-indspilninger. De instumenter der bruges er klaver, bas, guitar og keybord men også trommer af forskellig slags og så sang. Der arbejdes meget med stemmetræning. " Stemmen er jo noget meget personligt, et instrument vi alle har tilgængeligt. Men mange har komplekser omkring deres stemme, så det prøver man at løsne op for ".

Med hensyn til optagelserne kan der være flere instrumenter med, det der populært hedder lagkage-produktion. Men at stå med en færdig cd er ikke nødvendigvis et mål. Målet er at komme i kontakt med sine følelser.

Terapien begynder.

Selve terapien begynder med at brugeren vælger et instrument, og musikterapeuten vælger et andet. Så spiller de sammen, og det er der der sker noget ". Det kan være, man spiller bare fordi det er dejligt at spille, det giver liv og energi. Men det kan også være, at man som udgangspunkt har et eller andet der er svært. Man kan være vred eller være angst, og det kan faktisk godt lade sig gøre at udtrykke angst på et instrument. Der er to måder at bruge musikken på. Den ene er at lytte til musik, og den anden er at udfolde sig selv. Det er mest det sidste der er brugt, det med at improvisere. Selv om man ikke har spillet på et instrument før, så kan det faktisk lade sig gøre at lave lyd. Der er ikke en bestemt type musik, som er god for skizofrene eller en bestemt type musik, der er god, hvis man er trist, Det er meget individuelt. Når man starter med at spille, ved man ikke, hvordan musikken vil være. Nogle gange bliver det måske meget flot og stort, andre gange bliver det spæd musik, og andre gange bliver det kaotisk. Fælles for det er, at der snakkes om, hvordan det var bagefter: Var musikken grim, var den smuk, følte du dig tung, glad, eller lettet."

Forskellige genrer.

Der bliver brugt flere forskellige typer musik: Det kan være klassisk musik, rytmisk musik og endeligt etnisk musik. Terapeuten opdeler musikken i tre kategorier: Musik som går til hjertet, og virkelig påvirker følelserne. Musik som giver en masse billeder: Man ser straks store landskaber, når man hører en eller anden bestemt type musik. Endelig er der musik der mere appellerer til hovedet, og som kan være noget man bliver vågen af.

Musikterapiens virkninger.

" Det der virker allermest ved musikterapi er muligheden for og få givet udtryk sammen med et andet menneske i et rum, for nogle af de ting som er svære i tilværelsen. Det kan være selvmordstanker, angst eller livslede hvor man prøver at udforske hvordan det er at have det sådan. Det kan ske ved hjælp af musikinstrumenterne, ved at tegne eller male, nogle kropslige øvelser, eller ved hjælp af stemmen. Og det er noget der gøres sammen," afslutter Bent Jensen.