Kære Bendt.
Jeg læser med interesse dine nyhedsbreve og tak for meldingen om skattelettelser i mellemgrupperne. Men jeg begræder at vi førtidspensionister heller ikke denne gang får del i gildet. Vi sakker lige så stille bagud, fordi pensionerne ikke stiger ligesom andre indkomst-grupper. Og når vi så bliver beskattet med 39 % går det bare nedad bakke med økonomien.
Det ville være ønskværdigt om Konservative (hvor jeg selv var med i sidste valgkampagne som opstillet i det tidligere Ledøje-Smørum kommune m. borgmester Jens Jørgen Nygaard i spidsen) og den øvrige regering med, ville undersøge fakta for førtidspensionisterne. Især den store gruppe jeg kæmper for - de psykisk syge - skal også have mad på bordet, betale husleje og alt det øvrige ligesom andre mennesker, men vort rådebeløb bliver fortsat udhulet.
Hvad gør regeringen ved denne gruppe, som ofte har store problemer med helbredet?
Jeg er heldig at have en andelsbolig som jeg kan låne penge i, ellers ville jeg ikke kunne opretholde en nogenlunde livskvalitet. Men det gør at jeg bliver forgældet - og når jeg bliver 67 år så daler pensionen endnu kraftigere. Det undrer meget mig, at man fjerner en "sygepension" blot fordi man bliver gammel! Er jeg så blevet rask fra min bi-polære affektive lidelse, som jeg har måttet kæmpe med i snart 40 år? Jeg har arbejdet 30 år i det private erhvervsliv med en invaliderende psykisk lidelse som forskningen først for syv år siden fandt en optimal medicin til.
PÅ dette område har I (regeringen) nok kun set toppen af isbjerget - vi er mange som ønsker et bedre og tryggere økonomisk liv - de psykisk sårbare har ikke overskud til at kæmpe imod på trods af, at man har medlemsforeninger som f.eks. LAP og Sind i ryggen.
Det ville være dejligt, Bendt Bendtsen - med et kvalificeret svar og evt. noget nytænkning omkring ovenstående.
På forhånd tak, venlige hilsner
Inger-Liss Christoffersen
Frivillig PR-chef og bestyrelsesmedlem i LAP-Kbh / formand for Rod-Nettet i Egedal.
Kære Inger-Liss Christoffersen.
Tak for din henvendelse. Vi har rygende travlt, hvorfor vi ikke altid har mulighed for at besvare henvendelser fra borgerne i samme hast, som de kommer ind.
Angående dine spørgsmål. Det Konservative Folkeparti er af den opfattelse, at de udsatte grupper i samfundet skal behandles med værdighed og respekt. Derfor har VK-regeringen faktisk siden din indtræden taget en række initiativer i forhold til førtidspensionisters økonomiske situation.
I 2006 indgik Regeringen og Dansk Folkeparti i forbindelse med finansloven en aftale om at gennemføre forbedringer for førtidspensionister for i alt 610 mio. kr. i 2006 i skattefri ydelser, hvilket svarer til 1 mia. kr. før skat.
Førtidspensionister med almindelig førtidspension tildeles som følge heraf en ekstra tillægsydelse med virkning fra januar 2006. Den ekstra tillægsydelse er skattefri og udgjorde i 2006 et beløb på 13.464 kr. Dette beløb svarer til forskellen mellem pensionsydelsen til pensionister på hhv. mellemste førtidspension og forhøjet almindelig førtidspension. Dette løfter de samlede pensionsydelser til niveauet for mellemste førtidspension. For førtidspensionister på almindelig førtidspension, der i 2006 ikke modtog et førtidsbeløb, forhøjedes den ekstra tillægsydelse derudover med 14.760 kr. svarende til i alt 28.224 kr.
Den ekstra tillægsydelse er ligesom invaliditetsbeløber uafhængigt af supplerende indkomst og indgår heller ikke i beregningsgrundlæget for boligydelse, helbredstillæg eller varmetillæg.
Envidere sikrer den årlige satsregulering af indkomstoverførsler at modtagere af fx kontanthjælp, social pension og sygedagpenge får del i den velstandsfremgang, som skabes af de mennesker, der er i arbejde. Satsreguleringen betyder, at overførselsindkomster generelt følger med lønstigningen på DA's område. Dog går 0,3 % af denne stigning i overførselsindkomsterne til satspuljen. Men denne satspulje fordeles igen til tiltag i forhold til udsatte grupper i samfundet. I denne forbindelse kan jeg nævne, at der i regeringens forslag til udmøntning af satspuljen for 2008 er bl.a. afsat 120 mio. kr. til psykiatrien og mere end 1 mia. hertil i perioden 2008-2011. Samtidig er der afsat 284 mio. kr. til svage grupper på arbejdsmarkedet og knap 1,2 mia. kr. i perioden 2008-2011.
Satsreguleringen i Danmark er mere fordelagtig for overførselsmodtagerne end reguleringsprincipperne i de fleste andre lande. Samtidig har Danmark de laveste indkomstforskelle blandt alle OECD-lande.
Endelig skriver du, at det ikke kan være rimeligt, at man som førtidspensionist skal overgå til folkepension ved det fyldte 67. år. Jeg er uforstående over for, hvorfor førtidspensionister skulle have særvilkår i forhold til de folk, der har tilbragt et langt liv på arbejdsmarkedet, når de bliver 67 år.
I denne forbindelse kan jeg envidere fremhæve, at folkepensionister med lave indkomster har fået et økonomisk løft med ældrechecken. I 2007 nåede udgiften til ældrechecken (den supplerende pensionsydelse) op på ca. 1,6 mia. kr. og kom 225.000 folkepensionister til gavn.
Hvis man ser tilbage har regeringen af flere omgange forøget og udbygget den supplerende pensionsydelse. Først med forårspakken i 2004 ig ned fininslovsaftalen for 2005.
Endvidere blev der med virkning fra 1. september 2002 gennemført regler om fastsættelse af et fast fradrag for udgifter til drift og vedligeholdelse på varmeregninger fra kollektive varmeforsyningsanlæg. Dertil blev de gældende regler om helbredstillæg med virkning fra 1. januar 2003, udvidet til også at omfatte udgifter til tandproteser, brikker og fodbehandling, for at sikre de økonomisk dårligst stillede pensionister en bedre og mere ensartet dækning af disse udgifter. Endelig er tilskuddet til høreapparatbehandling fra 1. juli 2002 forhøjet fra 3.000 kr. til 5.000 kr. pr. høreapparat.
Med venlig hilsen
Bendt Bendtsen
Partiformand