Words, words, words - who need words when you got a face?
Sagt af stumfilmstjernen i klassikeren Sunset Boulevard, som så brændende ønsker sig et comeback, men ikke kan forlige sig med brugen af ord i de nymodens talefilm. Ord er der til gengæld brugt rigeligt af siden sidst. Der kom et pludseligt, hurtigt udskrevet og relativt hurtigt overstået valg!
Ansigter har hængt overalt i lygtepæle og på facader - med smilende munde og positive ansigtstræk, men ikke mange ord – til gengæld et navn og et bogstav man kunne stemme på. En læresætning i reklamebranchen lyder, at et billede siger mere end 1000 ord. Spørgsmålet er om det helt passer på valgplakaterne – andet end at politikere uanset partifarve er utroligt glade, positive og smilende mennesker!
Et smil kan man ikke være uenig i…
Victor Borge havde en huskesætning, som lød: Smilet er den korteste vej mellem mennesker. Faktisk er det ikke helt korrekt - desværre. Nylige undersøgelser har vist at angst og rædsel genkendes hurtigere – dvs. vejen er kortere. Det har vist noget at gøre med vores grundlæggende neandertalhjerne tilbage fra menneskets skabelse, hvor det drejede sig om at opfatte akut fare hurtigt for slægtens overlevelse.
Hvad handlede folketingsvalget om?
Vi i LAP forsøgte at få psykiatrien ind i valgkampen. Psykiatrien var som mange andre vigtige spørgsmål glemt. Det blev så den vinkel som det lykkedes at få et par medier til at tage op. LAP afholdt i valgkampens hede en høring om ”Menneskerettigheder og psykiatri” midt i orkanens øje på Christiansborg. Pressen glimrede endnu en gang med sit fravær og flere politikere blev også væk. Der kom dog enkelte politikere i den historiske Fællessal og heldigvis mange psykiatribrugere. Menneskerettigheder og tvang er alvorlige emner. Høringen havde flere eksperter, men i dette sluttede selskab vil jeg tillade mig at fremhæve de væsentlige/væsentligste udsagn fra konsekvenseksperterne – psykiatribrugerne! Især de tre ”vidner” fra LAP, som har følt tvang og manglende menneskerettigheder på egne hårdtprøvede kroppe, havde overbevisende og stærke indlæg.
Den norske professor i samfundsmedicin Georg Høyer havde et forhåbentlig mere humoristisk indspark angående det store spørgsmål: Findes der retfærdighed i verden? – Nej, ikke så længe der findes jurister…
Der skal nok være en hel del der er blevet trætte af al den snak og politik.
Men dybest - og i al fald ideelt - set, er politik kærlighed til livet…
En politiker, som før har optrådt her på siden, er den amerikanske præsident John F. Kennedy. Han mente, at hvis politikere interesserede sig mere for poesi - og digtere interesserede sig mere for politik, ville verden se bedre ud.
Det skal ikke siges, at Krogs krog ikke gør hvad den kan for at forbedre verden! Det skal komme an på en prøve…
Derfor har jeg begået et mindre stykke poesi – eller mindre prætentiøst: et rim – nu hvor det aktuelt for alvor bliver koldt - grænsende til iskoldt:
Valgene kommer førend vi véd Statsminister Anders havde en julehem´lighed.
Men lidt ku´ han fortælle – for sådan er jo han:
Vi skal ha´ en statsminister - og det skal vær´ en mand.
Epilog i bagklogskabens ulidelige bakspejl: Det blev ikke nogen and! – Det blev en han! Det blev And (ers)…
Verset kan i anledning af den forestående højtid synges på melodien: ”Jeg så julemanden kysse mor” og epilogen helst synges af et talstærk græsk kvindekor. Med tanke til håndtegner Roald Als fra dagbladet Politiken kan man erstatte julemanden med hulemanden. Som der synges i en voldsom trængsel og alarm: Drej kun universet helt omkring. Jorden med, thi den er falsk og hul, rør blot ikke ved min gamle jul.
Jeg skrev sidst, at ordet er stærkere end sværdet. Det mener jeg stadig - også efter de temmelig mange ord i den overståede valgkamp. I andre lande, som tragisk aktuelt i Pakistan, kæmper man med sværd og våben for og imod demokratiet. Herhjemme kæmper vi heldigvis stadig kun med ord…
En af nutidens skjalde synger endda om dengang vi gik ud for at slå tiden ihjel. Godt nok har Danmark været i krig udenlands med kanoner for demokrati i Irak og Afghanistan. Herhjemme kæmper regeringen og kulturministeren fredeligere for demokrati - med kanoner – udtales med tryk på første stavelse… Vi taler om kulturkanoner…
Jeg selv vil med Halfdan Rasmussens ord hellere så og ikke slå…