Okay, det skal indrømmes: Vi var ikke mange. 13 deltagere i alt blev det til på LAPs træf for kollektive medlemmer 27. oktober. Træffet blev afholdt hos et af disse, Skiftesporet i Herning.
Nogle vil nok mene, at Herning ligger meget langt væk, med undtagelse – det siger sig selv - af folk, som selv bor i Midtog Vestjylland. Men lange afstande og rejse- tider afskrækkede nu ikke de fremmødte. Således deltog to fra SIND-klubben i Hillerød, 5 fra Ryttergården i Holbæk og to fra Regnbuehuset i Taastrup.
Fra Skiftesporet selv deltog Werner Leervad og Hans-Jørgen Troelsen, som er med i den arbejdsgruppe på 10 personer, som blev nedsat på det første træf for kollektive medlemmer i Odense 24. april. Resten af arbejdsgruppens medlemmer måtte desværre melde forfald, men Werner og Hans-Jørgen gjorde en forbilledlig indsats. Der var sørget for rigeligt med mad til frokost, vi blev vist rundt og præsenteret for stedet, og de to lokale medlemmer sørgede også for at instruere os i såvel bordtennis som petanque, som vi brugte en god del tid på om eftermiddagen.
Arbejdsgruppen havde nemlig besluttet, at der skulle være tid til at lege, som Werner så rigtigt formulerede det. For det var en leg og ikke en konkurrence. Noget en rejsekonsulent, der fik læsterligt med stryg i det ene spil petanque efter det andet, føler stor trang til at insistere på. Og netop det, at vi brugte tid til at lege med hinanden gjorde også, at vi fik snakket langt mere uformelt med hinanden, end vi ville have gjort, hvis vi blot havde ladt os nøje med de almindelige, og måske også til tider lidt kedsommelige, mødeaktiviteter. Selv tror jeg på, at træffet dermed skabte kontakter og dannede netværk, som LAP vil få stor gevinst af i fremtiden.
Dagen stod dog ikke kun på tant og fjas. Vi startede med et oplæg af Skiftesporets forstander, Esper Sørensen. Espers oplæg handlede om, hvad der foregik på Skiftesporet – både på dagcentret, hvor vi opholdt os og i de botilbud for unge psykisk syge, der er tilknyttet det. Men det lagde på glimrende vis op til og inspirerede eftermiddagens diskussioner om det gode værested, aktivitetscenter eller botilbud, af arbejdsgruppen forkortet til fællesbetegnelsen VAB.
Flere emner blev diskuteret. Et af emnerne var personalet på VABerne. Her var det et udbredt synspunkt, at det afgørende ikke var personalets formelle faglige kompetencer – ja der var sågar det synspunkt fremme i debatten, at dette i det hele taget ikke havde den store betydning. Det afgørende var personalets indstilling til brugerne. Det er vigtigt, at psykiatribrugere oplever at blive behandlet med respekt og at deres ideer og forslag tages alvorligt. Og det gør omvendt ikke noget at personalet ikke altid optræder som professionelle, men i stedet viser at de også er mennesker med følelser ligesom os andre. Som en sagde: ”Det er ok at se en ansat græde”.
Samtidig blev det pointeret at det også var vigtigt at brugerne indbyrdes viser omsorg for hinanden.
Brugerindflydelse stod højt på mødets dagsorden. I det hele taget syntes man, at det er vigtigt, at det er brugerne, der bestemmer. Der var en diskussion, om hvorvidt dette skulle ske gennem et brugerråd eller ved at man afholder ugentlige husmøder, hvor alle brugere kan deltage. Altså en diskussion om hvorvidt det er det repræsentative eller det direkte demokrati, der er at foretrække. Fountainhouse modellen blev her nævnt. Det er vigtigt, at alle har medbestemmelse – og medansvar. Det sidste indebærer, at man også tager del i arbejdsopgaverne.
Der var også nogen diskussion om, hvorvidt der burde foregå behandling på VABerne, og en diskussion om hvad man egentlig skal forstå som ”behandling”. Nogle pointerede at behandling og recovery ikke er det samme – og at VABerne i hvert fald kan være med til at styrke brugernes sociale recovery, dvs. styrke kompetencer i forhold til at begå sig i sociale sammenhænge.
Dagen blev afsluttet med fællesfortæring af to megapizzaer og et ekstra slag bordtennis. Her efter gik turen den – for nogen – lange vej hjem mod Østdanmark.
De kollektive medlemmer der mødte frem på Skiftesporet havde en ting til fælles, nemlig at de ikke tidligere havde deltaget i vores træf for kollektive medlemmer. Vi besluttede derfor at invitere SINDklubben i Hillerød, Ryttergården i Holbæk og Regnbuehuset i Taastrup til at sende to repræsentanter til de kommende møder i arbejdsgruppen.