I mange år har jeg forsøgt at tilsætte urter til min kost i langt større mængder end danskerne normalt er vant til. Jeg har også forsøgt at servere disse retter for andre med følgende kommentarer:
Din mad giver en bedre stemning
Når vi har været hos dig prutter vi hele vejen hjem.
Det smager af meget
Det smager skægt
Det smager stærkt
Det mætter meget mere
Jeg får mere energi i flere dage
Ofte må jeg tilpasse maden til dem som kommer, for vi er nu en gang forskellige og har forskellige smagsløg. Og ikke mindst har vi forskellige behov. Det er vigtigt, at folk kan li´ den mad de får serveret og spiser, dog er der nogle ting, som man kan vænne sig til. Når denne tilvænning sker over en vis tid og med passende små ændringer. Det handler også om, at vores systemer kan vænne sig til en anden mængde af urter. I starten vil en del opleve en udrensningsproces, som kan være ret anstrengende og for enkelte endda ubehagelig.
De mest almindelige urter kan man med fordel dyrke i haven, hvis man har en sådan. Og gør man det økologisk, har det vist sig, at både smagen, styrken og den helsebringende virkning er større. Men det skal ikke afholde nogen fra at anvende en billig uøkologisk købt tørret urt. Man skal også være opmærksom på, at urter mister både smag og helsebringende virkning med tiden. Men det afhænger af opbevaringsmetode og selvfølgelig måden de er tørret på.
Til at friske op på en traditionel salat kan fint anvendes: timian, purløg, citronmelisse, mælkebøtte, skvalderkål, persille, bredbladet persille, salvie, merian og oregano. Anvendes de friske, hakkes de fint og blandes gerne med olie, hvorefter de udgør en form for dressing. Det er en god idé at anvende urtesalt. Herved fås en salat der smager af lidt mere og alligevel kan spises af de fleste. Jeg foretrækker at anvende Vogels urtesalt, i den er sammensætningen af urter nemlig indbyrdes afstemt og alene brugen af den kan give en helsebringende virkning, både fordi man reducerer sit saltindtag, men også fordi man faktisk får en del urter, som danskerne ikke er forvænt med i deres traditionelle kost.
Hvis du ikke har friske urter ved hånden, kan du anvende tørrede, da skal de helst gennem en kværn, kaffemølle eller stødes. Og den bedste smag fås hvis de får lov at trække noget tid i olien inden salaten tilsættes. I øvrigt kan man lave en salatolie og have stående, hvor man anvender 1 del urter til 5 dele olie. Hvis urterne ikke er fint malede bør de sies fra inden brugen. Og olien bør omrystes dagligt de første 14 dage, for at smagen rigtig kommer ud i hele olien. Urtete kan let laves af friske urter og man kan faktisk høste til flere dage og gemme i køleskabet. Den bedste måde er at høste og hurtigt lade urterne blive lidt våde, fylde dem i plastikbakker, dem man køber frugt i, gerne nogle hvor der er huller i, og så lægge disse i plastikposer. Herved kan urter nemt gemmes i 8 til 14 dage alt efter hvor gode og holdbare de er. Det kan være vigtigt, at de får lidt luft indimellem. Nogle urter er selvkonserverende og kan holde meget længe. Samtidig med, at de kan få retter til at holde længere, hvis man anvender dem i retten. Når jeg nævner mælkebøtte og skvalderkål er det fordi de begge har været meget anvendte i vores klosterhusholdning og stadig anvendes i Frankrig på lige fod med andre grøntsager og urter.
Mælkebøtter kan næsten plukkes året rundt og findes i næsten alle biotoper i Danmark, medens skvalderkål forsvinder med frosten og kommer igen i det tidlige forår. Brændenælder kan bruges på tilsvarende vis, men det kræver enten meget fint hakning eller varmebehandling, da den ellers kan brænde læberne eller tungen.
Urter kan også laves til en pesto. Det gøres ved at hakke en passende mængde fint med lidt olie og evt. nogle kerner/nødder i en minihakker. Der bliver ikke så meget ud af det, men det smager vældig godt og mange der ikke kan li´ at spise salat kan fint lokkes til at spise denne form for urtesmør. Fint hakkede urter kan også blandes med majonæse og bruges som en kold dressing eller sovs. Her kommer en opskrift på fars, som enten kan steges til frikadeller eller laves til et farsbrød i ovnen.
400 g hakket kød (okse, svin, kalv, lam eller en blanding alt efter hvad man kan li.)
3 æg
1 tsk. salt
1 spsk. tørrede urter eller ½ dl friske, hakkede urter. Flere friske urter kan tilsættes, men man skal være opmærksom på, at især de friske urter let bliver svedne ved hård stegning.
1-2 løg, fint hakkede.
Op til 400 g hakkede rodfrugter, gulerødder, pastinak, persillerod, jordskokker, rodselleri. Jo mere man tilsætter, jo svære kan det være at få farsen til at holde sammen, og skal den steges på panden, bør der højest tilsættes mellem 100 og 200 g. Det er vigtigt, at urterne er meget fint hakkede enten i minihakker eller evt. revet på råkostjern.
50 g. hakkede nødder, frø (hasselnødder, sesamfrø, solsikkekerner, græskarkerner, mandler, valnødder) det er vigtigt, at det hakkes fint først for sig selv, inden det tilsættes farsen. Røres farsen på maskine med kniv kan den sommetider gøres mere stegevenlig. Der kan tilsættes flere æg, hvis man synes den ikke er lind nok. Farsen røres sammen og stilles gerne koldt mindst 1 time. Kan med fordel bages i en form med låg i oven ved lav temperatur. 150 grader ca. 75 min. 100 grader mindst 2 ½ time.
Opskrifterne kan anvendes som inspiration. Det handler om, at man ofte kan tilsætte urter til den mad, man allerede kender til, og man kan prøve sig frem. For de lidt mere avancerede kan kommen, spidskommen, nelliker, enebær, spansk kørvel, lavendel, vildløg, m.fl. være muligheder. En del urter kan man med fordel bruge blomsterne af i salat, f.eks. hjulkrone, morgenfrue, mælkebøtter, natlys, hybenroser, lægestokrose m.fl.
Urter kan også fås i forskellige former for kosttilskud, - men da er det jo som regel den helsebringende virkning der søges.