Måske kan denne artikel blive starten på en debat eller en artikelserie om demokrati, men det må tiden vise.
Lad mig for en god ordens skyld starte med at slå fast, at forkortelsen LAP her i denne artikel betyder Landsforeningen Af nuværende og tidligere Psykiatribrugere.
Jeg regner naturligvis med, at alle dette blads læsere ved dette, men nogle få kunne måske komme i tvivl, når de læser min påstand.

Her kommer så min påstand: LAP er en demokratisk forening. Dette er min påstand: LAP er en demokratisk forening. Måske tager jeg fejl, når jeg påstår dette. Det er næsten givet, at der vil være nogle – måske endda også blandt LAP’s medlemmer – som ikke er enige i denne påstand. Jeg håber dog, at der er rigtigt mange i LAP, der er enige med mig i denne påstand.

Faktisk vil jeg gerne vide, hvordan LAP’s medlemmer stiller sig til denne påstand. Nu regner jeg ikke med, at alle LAP’s medlemmer skal skrive til Medlemsbladet LAP (eller til mig) for at fortælle, om de mener, at LAP er en demokratisk forening eller ej, men jeg vil opfordre alle, der kender mig (og alle, der kommer til at kende mig), til at komme hen til mig, når vi mødes næste gang, og fortælle mig, om de giver mig ret eller uret i min påstand.

Har det en betydning, om LAP er en demokratisk forening eller ej? Jeg mener, at det har stor betydning. Det har bl.a. betydning for, hvordan vi arbejder i LAP, og for hvordan vi omgås og opfatter hinanden.

Jeg tror, at der findes mange forskellige opfattelser af, hvad demokrati er, og hvordan det virker eller bør virke. I det følgende vil jeg dog forudsætte, at der findes en nogenlunde fælles forståelse af, hvad demokrati er, og hvordan det fungerer. Denne artikel handler nemlig mest om fordele og ulemper ved demokrati.

• Demokrati er ikke den hurtigste måde at træffe beslutninger på. Demokrati er nok den langsomste måde at træffe beslutninger på.

• Demokrati er ikke den nemmeste måde at træffe beslutninger på. Demokrati er nok den mest besværlige måde at træffe beslutninger på

• Demokrati er ikke den billigste måde at træffe beslutninger på. Demokrati er nok den dyreste måde at træffe beslutninger på.

Dette er umiddelbart nogle markante ulemper ved demokrati. Hvad er så fordelene ved demokrati?

Først og fremmest er demokrati den mest demokratiske måde at træffe beslutninger på. Måske er det endda den eneste demokratiske måde at træffe beslutninger på. Dernæst er demokrati måske den eneste beslutningsmåde, der anerkender, at der kan træffes og bliver truffet fejlagtige beslutninger.

Er demokrati så en effektiv måde at træffe beslutninger på? Når man ser på de ovennævnte ulemper ved demokrati, kan man let drage den slutning, at demokrati ikke er en effektiv måde at træffe beslutninger på. Det er imidlertid en alvorlig fejl, hvis man virkelig drager den slutning.

Det, der gør demokrati langsomt, besværligt og dyrt, er nemlig især følgende forhold:

• Alle (berørte parter) skal have adgang til al relevant information, inden den demokratiske beslutning træffes.  

• Alle (berørte parter) skal have mulighed for at give deres egen mening til kende, inden den demokratiske beslutning træffes.

• Alle (berørte parter) skal have mulighed for at øve indflydelse på beslutningsprocessen, inden den demokratiske beslutning træffes.

Det er – naturligvis, kunne man næsten sige – ikke alle (berørte parter), der har ressourcer til at sætte sig ind i al relevant information, til at give deres mening til kende og til at øve indflydelse på beslutningsprocessen. Det er i praksis kun de færreste, ja nærmest et forsvindende lille mindretal(!), der har ressourcerne til at gøre det, og det er også kun de færreste, der har pligt til at gøre det.

Alligevel gør disse forhold det muligt, at al relevant information faktisk tages i betragtning, og at alle forskellige meninger faktisk kommer frem, inden den demokratiske beslutning træffes.

Disse forhold betyder også, at en dårlig eller forkert beslutning ikke nødvendigvis er endegyldig. En dårlig eller forkert beslutning kan udfordres, og den vil ofte blive udfordret igen og igen, indtil beslutningen ændres til noget bedre. Derefter kan den nye beslutning blive udfordret! Dermed er demokrati en styreform eller beslutningsform, der kan lære af sine fejl, og det er virkeligt noget, der gør demokrati effektivt, selv om det altså også gør demokrati langsomt, besværligt og dyrt! Dermed er de egenskaber ved demokrati, der nævnes ovenfor og omtales som – umiddelbare – ulemper i virkeligheden fordele ved demokrati!!

Som jeg tidligere i denne artikel har været inde på, er demokrati ikke én veldefineret og velafgrænset måde at træffe beslutninger på. Demokrati findes i flere former og praktiseres på forskellige måder. Demokratiet selv kan nemlig også udfordres og udvikles til nye og (forhåbentligt) bedre former, og det er både mit håb og min spådom, at demokratiet vil blive bedre og bedre med tiden – i meget lang tid endnu – både i LAP og i alle andre sammenhænge.