Tænk bare: medlemskort, kontokort, kundekort, Visa/Dankort, sygesikringskort, abonnementskort, klippekort, kørekort, postkort og senest har vi haft valgkort og endnu mere aktuelt julekort og nytårskort. Så er vi dog nogle, som kan trøstes med, at nok er livet kort, men kunsten er lang: Vita brevis, ars longa. De nævnte valgkort gav adgang til stemmeurnerne den 17. november. Man kunne stemme ved de nære kommunevalg, som for vore medlemmer og læsere især er interessant på grund af socialpsykiatrien.
Derudover blev der sat kryds ved de lidt fjernere fem regionale valg, som mere direkte drejede sig om, hvem der skal styre hospitalerne og dermed også hospitalspsykiatrien. Man kan sige meget om valgkampen, men spændende var den ikke. Som det er kutyme ville alle love lidt mere i madpakkerne og medvind på cykelstierne. Nogle ville mere grønt og andre mere flødeskum. Alle havde hver deres tidlige julegave til vælgerne. Få sagde noget om, at det måske ville blive nødvendigt med nedskæringer eller ting, der kom til at gøre ondt. Det kommer først bagefter, når varen er solgt og grisen er købt. Men i modsætning til købeloven er her ikke nogen tilbagekøbs- eller byttegaranti - endsige forsikring, hvor man kan få erstatning for et fortrudt køb/valg, når varen ikke svarer til det lovede. Onde tunger – og de er der naturligvis altid – siger, at for politikere gælder kun én garanti: ”Ikeakommodegarantien”! – Denne garanti skal ikke læses, men siges eller høres for det indre øre: ”Låger og skuffer”…
Årets afslutning er fyldt med traditioner, som riskorn i et stort fad julegrød. Heriblandt nytårsløfter – måske man her – enten selvkritisk eller selvtilgivende - kan tænke på valgløfterne og deres holdbarhed. En anden tradition er nytårstalerne. De, der bestemmer – og dermed har privilegiet at holde landsdækkende nytårstale til det samlede danske folk, er enten født til det eller på parlamentarisk vis valgt til det. Den første er majestæten, som også først af alle holder talen nytårsaften. Den afsluttes, som traditionen byder, altid med et: ”Gud bevare Danmark!”
Jeg har altid mest holdt af den tale, hvor dronning Margrethe imødegik vores dengang begyndende fremmedfobi og de dermed følgende daglige spydigheder.
citat: ”Så kommer vi med vores danske humor og små dumsmarte bemærkninger. Det kan vi ikke være bekendt!” formanede dronningen.
Kongefamilien har på det punkt, historisk og nutidigt, til alle tider været et forbillede i at gifte sig med udlændinge. Dirch Passer yndede også at omtale Prins Henrik som ”fremmedarbejdernes førstemand”. Dronning Margrethe bar dog ikke nag, så Dirch nåede at blive udnævnt til Ridder af Dannebrog. Til hans store ærgrelse fulgte der ikke hest med…
Dirch benævnte altid nytårsaften som ”amatørernes aften”! Jeg tror, at han mente, at denne aften kunne amatørerne - med et af hans yndlingsudtryk - ”skave sig tossede” og drikke sig kanonfulde, mens de mere professionelle gjorde det resten af året. På et netop udgivet boxsæt med fire cd´er, synger Dirch Passer blandt en række mindre kendte numre: ”Det er mentalt. Det er galt!” Sangen er fra filmklassikeren ”Min søsters børn vælter byen”. Måske skulle den være LAP´s nye kendingsmelodi? Det var i øvrigt anden gang, at Dirch Passer spillede psykiater. Første gang Hvilket unægteligt skaber perspektiv i håbet om et stort medlemsgrundlag. Dronningen trådte til i 1972, samme år som vi trådte ind i EF, statsminister Jens Otto Krag trådte af, og Anker Jørgensen trådte til. Anker Jørgensens periode var præget af oliekrise og dermed bilfrie søndage - samtidig også stor arbejdsløshed, inden vi med hans finansministers ord måske ikke var på vej ned i afgrunden, men stod på kanten af den. Anker Jørgensens bedste bud på at skildre den tid var en nytårsdagsaften, at citere Kim Larsens sang fra Østre Gasværk: Det er en kold tid, vi lever i. Alle går rundt og fryser. Umiddelbart kan jeg ikke huske noget fra Poul Schlüters nytårstaler. Udtalelserne om at ”det går ufatteligt godt”, ”jeg er ikke så konservativ, at det gør noget” og ”der er ikke fejet noget ind under gulvtæppet” er vist fra andre lejligheder.
Så kom Poul Nyrup Rasmussen til…
Efter min ringe mening er der absolut ingen tvivl om, hvad der for eftertiden står tilbage fra Nyrups mange nytårstaler. Måske fordi den ramte noget meget dybt i mig og min sjæl. Det handlede vist mere konkret om en enlig mor på cykel og hendes fortravlede hverdag, men spørgsmålet burde vi alle stille os selv hver dag. Jeg stiller det tit i LAP-sammenhæng og alt for ofte til mig selv: ”Kan vi ikke gøre det lidt bedre?” Efter den ene Rasmussen, kom en anden Rasmussen, som blev erstattet af en tredje Rasmussen. I Danmark har vi helt uden grundlovsændring åbenbart indført en ny regel om, at vores regeringsleder - også benævnt statsministeren - skal hedde Rasmussen…
For- og mellemnavnene bliver dog skiftet ud – Poul Nyrup, Anders Fogh og Lars Løkke. Vi har endnu i skrivende stund til gode at høre, hvad Lars Løkke Rasmussen vil sige i sin tale til det danske folk nytårsdag. Han nåede dog inden redaktionens slutning, at få en ny klimaminister i form af Lykke Friis. Hun udtalte med vor huspoet Steffen Brandts ord, at hun var ”nærmest lykkelig” over udnævnelsen. Hun bemærkede dog, at hun i modsætning til sin statsminister kunne stave til lykke. Måske statsministerens nytårstale bliver et lån fra den altid og især nu, aktuelle sangskriver Thomas Helmig: ”Fed, fed løkke til alle”…
Hvis vi i LAP her til slut skulle sende et nytårskort, skal det ikke være som barndommens sommerferiekort: ”Her går det godt! Send flere penge!” De kunne måske godt bruges i en god sags tjeneste, men alt for meget i denne verden og denne lille andedam ved navn Danmark, bliver gjort op i penge. Så vil jeg hellere opfordre til det bibelske: Elsk din næste som dig selv. Begge dele er vigtige – også i vores lille verden!
Jeg vil ikke være så naiv at sige: Smil til verden og verden smiler til dig. Det gør den desværre ikke nødvendigvis, men prøv at smile alligevel…
Måske skulle vi på nytårskortet blot citere den franske digter Charles Baudelaire: Hvis du vil mere, kan du mere…
- Og så det årlige og traditionelle juleønske: Fra alle os – til alle jer!: Vi ønsker dig en rigtig glædelig jul og et godt Nytår! Vi går trods alt mod lysere tider – i al fald den lyse tid. Kys det nu, det satans liv, grib det, fang det før det er forbi… Hav det godt og pas nu rigtigt godt på jer selv!
Kærligst Michael
