LAP er i år blevet 10 år, og det har gjort os både erfarne og stærke, når vi skal kæmpe de politiske kampe, og ikke mindst når vi indgår i samspil for at få bedre vilkår for psykiatribrugerne i Danmark.
Tvungen opfølgning er en af de ting, som vi har fået i 10 års ”gave”. Folketinget har besluttet at gennemføre en form for ambulant tvang, som de kalder tvungen opfølgning. Inde i bladet kan du læse om de betingelser, der gælder. Det er kun en forsøgsordning, og den er lavet i forbindelse med satspuljeforliget. Et 4 årigt forsøg, som vi håber ikke bliver forlænget.
Behandlingsdømte er ikke automatisk omfattet af ordningen. Og vi håber på, at der snart kan komme almindelige retstilstande til at gælde på det retspsykiatriske område, så folk ikke bliver idømt længere behandlingsdomme end svarende til de fængselsstraffe, som tilsvarende forseelser ville give i det danske samfund.
Tilsvarende arbejder vi på, at dommer og politi ikke ser den anden vej, når det gælder psykiatribrugere. Vi ønsker således ikke, at det fortsat skal være muligt for retten i Holbæk at gennemføre retsmøder på kun få minutter, og uden at der løftes en egentlig bevisbyrde, når psykiatribrugere holdes indespærret i mange år eller på livstid på sikringen i Nykøbing.
Det skal heller ikke være uniformeret politi, som møder frem ved tvangsindlæggelser af psykiatribrugere. Loven foreskriver allerede, at politiet så vidt muligt skal være i civil, men det efterleves ikke særlig tit.
Der er udarbejdet en national psykiatriplan som, vi kan håbe, på kan gavne psykiatrien bredt. Imidlertid må vi konstatere, at der ikke er lagt op til væsentlige forbedringer, for at få folk i gang med relevante aktiviteter eller rigtige jobs. Der tænkes stadigvæk mest i behandling og ikke i handling. Og det nødvendige sociale aspekt synes fuldstændig at mangle.
slet ikke ville være acceptable, hvis de var kendte. Vi håber, at vi i de kommende år ikke fortsat skal se så mange patienter/brugere dømt for bagatelagtige handlinger eller naturlige afværgehandlinger i forbindelse med tvangsforanstaltninger på psykiatriske afdelinger.
Det bør og skal være forbudt, at dømme folk for selvforsvarslignende handlinger på psykiatriske afdelinger, ligesom folk i det danske samfund friholdes for anklager, når det vurderes, at det sker som et led i selvforsvar.
Tilsvarende håber vi på, at man vil erkende, at mennesker, der er indlagt på psykiatrisk afdeling og som er i behandling, en behandling der ofte betyder, at folk konfronteres med slemme oplevelser i deres liv eller tvinges til at grave dybt i deres traumer, ikke samtidig kan forventes at være fuldstændigt rationelt handlende individer. Læs mere i Kronik af Karl Bach ind i bladet.
Vi takker medlemmerne for mange gode timer, indspark og medvirken i mange aktiviteter i årets løb og vores medarbejdere for deres indsats i året.
Vi vil gerne ønske jer alle en god jul og et godt nytår.