Jeg er 54 år, med 5 mindre psykoser bag mig. 23 år med angst for angsten.

Hvilken hjælp er der at få i vores hospitalssystem? I distriktspsykiatrien i Lyngby-Tårbæk Kommune sidder 2 psykiatere, der ikke har tid til samtaler. Man får besøg af en sygeplejerske til overfladiske samtaler. Ingen selvhjælpsgrupper, ingen psykolog bevilges, ingen behandling andet end receptudskrivning. Lukket det meste af døgnet og i weekenden.

På KAS Gentofte Psykiatriske afdelinger går dagligdagen og især weekenden med kagespisning. Gåture bliver konstant aflyst, ingen terapisamtaler foregår. Bæltefikseringer er hyppige, vold bruges unødigt. Da jeg havde selvmordstanker, endte jeg i bælte. Ingen spurgte om mine bevæggrunde og triste tanker. Jeg lå bare der.

Der skal ingenting til før man tvangsmedicineres. Det er al behandling. Da jeg i en nødsituation havde brug for et menstruationsbind, kunne det ikke lade sig gøre. Spørg afdelingssygeplejersken. Da jeg havde brug for et bækken, blev jeg spurgt, om jeg kunne bruge et snavset. Deres 2 stk. var ikke vaskede. Patienter lægges i motions- og konsultations-rum, fordi man mangler sengepladser.

Der mangler behandling, samtaler, målsætning og andet end medicinsk neddysning.

Regeringen, læger og personale tjener deres penge og vasker deres hænder i passivitet